Landzonetilladelse til ridebane på Ny Harløsevej

Hillerød Kommune gav den 18. september 2017 landzonetilladelse til etablering af en ridebane på en ejendom i landzone. Efterfølgende traf kommunen afgørelse den 29. september 2017 om, at vilkåret for terrænregulering var overholdt, og den 23. oktober 2017 om, at vilkåret for beplantning var overholdt. Disse afgørelser blev påklaget til Planklagenævnet af en nabo. Klagerne omhandlede navnlig indholdet af og tilsynet med landzonetilladelsens vilkår vedrørende beplantning, afvanding, belysning, terrænregulering samt anvendelse.

Tidligere ansøgning og forløb

Ejendommen, beliggende i landzone, havde i 2010 fået en landzonetilladelse til en ridebane, som dog bortfaldt, da den ikke blev udnyttet inden for tre år. I april 2017 ansøgte ejerne om en ny tilladelse til at dreje den tidligere godkendte ridebane 90 grader. Ansøgningen specificerede, at ridebanen skulle nivelleres med +/- 0,50 m i forhold til det eksisterende terræn.

Efter kommunens indledende tilkendegivelse om, at det ansøgte lå inden for den tidligere tilladelse, kontaktede klageren kommunen i juli 2017, da etableringen af ridebanen var påbegyndt, og den tidligere tilladelse var udløbet. Kommunen besigtigede herefter ridebanen og konstaterede, at gravearbejdet var i gang. Kommunen oprettede en ny landzonesag og sendte ansøgningen i naboorientering.

Klagerens indsigelser

Klageren fremførte flere indsigelser mod den nye placering af ridebanen, herunder:

• Ridebanen kom 40 m tættere på klagers ejendom, hvilket gjorde den mere synlig.
• Risiko for vandlidende privat fællesvej grundet utilstrækkelige dræningsforhold.
• Ønske om placering øst for eksisterende læhegn for at mindske synlighed.

Kommunens landzonetilladelse og vilkår

Den 18. september 2017 gav Hillerød Kommune landzonetilladelse til en 20 x 60 m ridebane til privat brug. Tilladelsen var betinget af syv vilkår, herunder:

• Beplantning rundt om banen skulle være stedsegrøn og i højde med lamperne ved udplantning senest udgangen af 2017.
• Etablering af ridebanen måtte ikke medføre ændring af afvandingsforholdene.
• Belysning skulle rettes nedad, med maksimal lyspunkthøjde på 1 m, og kun tændt ved brug.
• Overskydende muldjord skulle spredes i tyndt lag på egne marker (maks. 0,30 m).
• Ridebanens færdige terræn måtte ikke reguleres mere end +/- 0,50 m i forhold til det naturlige terræn, med krav om dokumentation.
• Fast hegning måtte maksimalt være 1,25 m høj og udføres som trådhegn eller åbent træhegn i natur- eller jordfarver.
• Ridebanen måtte alene anvendes af ejer til private formål, ikke kommerciel virksomhed.

Kommunen begrundede tilladelsen med overensstemmelse med kommuneplanen og landskabskarakteranalysen, og anførte at afstanden til klagerens ejendom var ca. 110 m fra skel, og at den nye placering ville være mindre synlig end den tidligere godkendte.

Kommunens afgørelser om vilkårsoverholdelse

Som dokumentation for overholdelse af vilkår 5 om terrænregulering indsendte ejeren en plan over terrænkoter. Denne plan viste, at der i ridebanens sydvestlige og nordvestlige hjørne var reguleret mere end +/- 0,50 m i forhold til naturligt terræn. Kommunen traf dog den 29. september 2017 afgørelse om, at ridebanen overholdt vilkår 5, baseret på en beregning af middelterrænkoter.

Vedrørende vilkår 1 om beplantning godkendte kommunen den 23. oktober 2017, at de udplantede hækplanter opfyldte vilkåret, selvom de ved udplantning var 80-100 cm, og lamperne var 100 cm høje. Kommunen forventede, at planterne hurtigt ville vokse til.

Klagerens uddybende bemærkninger

Klageren uddybede sine klager over for Planklagenævnet, herunder:

• Afvanding og drænforhold: Bekymring for faskinekassette og afledning af vand til vejen. Kommunen oplyste, at der ikke var godkendt en faskine, og at ridebanens opbygning medførte diffus nedsivning. Kommunen henviste til vandløbsloven.
• Belysning: Klageren anførte, at belysningen ikke var nedadrettet og var synlig fra klagerens ejendom. Kommunen oplyste, at lamperne var afskærmede, men ville vurdere yderligere tiltag efter hækplanternes vækst.
• Beplantning: Spørgsmål om landzonetilladelsens gyldighed, hvis beplantningen ikke var sat inden årsskiftet, og om vilkåret var opfyldt med de udplantede højder.
• Lovliggørelse af ridebanen: Klageren mente, at det burde fremgå af tilladelsen, at der var tale om en lovliggørelse. Kommunen svarede, at dette ikke ændrede vurderingen af placeringens hensigtsmæssighed.
• Anvendelse til privat brug: Klageren klagede over, at vilkåret om privat brug var udvidet til at omfatte venner, familie mv. Kommunen præciserede, at privat brug dækker alt undtagen kommerciel/erhvervsmæssig brug.
• Højspændingsledninger: Klageren spurgte, hvorfor højspændingsledninger over arealet ikke fremgik af tilladelsen. Kommunen vurderede det ikke relevant for afgørelsen.
• Terrænregulering: Klageren anførte, at kommunens godkendelse af terrænkoter ikke opfyldte vilkår 5, da der var reguleret mere end +/- 0,50 m i ridebanens hjørner. Klageren mente, at kommunen fejlagtigt havde anvendt et "niveauplan" i stedet for det "naturlige terræn" som udgangspunkt for beregningen.

Planklagenævnet behandlede klagerne samlet og traf følgende afgørelser:

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1.

• Afvanding og drænforhold: Nævnet fandt, at spørgsmål om afvanding/nedsivning og dræn ikke udgør spørgsmål efter planloven og havde derfor ikke kompetence til at behandle dette.
• Belysning: Klagen over, at belysningen ikke var nedadrettet, blev opfattet som en klage over manglende opfyldelse af vilkår 3. Da der ikke forelå en afgørelse fra kommunen vedrørende overholdelsen af dette vilkår, kunne Planklagenævnet ikke tage stilling til spørgsmålet.
• Beplantning: Nævnet afviste at tage stilling til kommunens afgørelse af 23. oktober 2017 om, at beplantningen var i overensstemmelse med vilkår 1. Dette blev fundet uaktuelt, da hækplanterne måtte forventes at være vokset i mellemtiden. En ny afgørelse fra kommunen om de nuværende beplantningsforhold vil kunne påklages.

Kommunens landzonetilladelse til ridebane

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Hillerød Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til ridebanen. Nævnet lagde vægt på, at ridebaner er naturligt hjemmehørende i landzone, og at placeringen ikke var i strid med kommuneplanens planlægningsmæssige interesser eller landskabskarakteranalysen. Nævnet vurderede, at ridebanen ikke ville medføre urimelige nabogener, især med de knyttede vilkår om beplantning, belysning, anvendelse og terrænregulering. Det havde ingen betydning for afgørelsens gyldighed, om der var tale om en ny ridebane eller lovliggørelse af en eksisterende.

• Anvendelse til privat brug: Nævnet fandt, at vilkår 7, der fastslog, at ridebanen alene måtte anvendes til private formål (ikke kommercielle), var tilstrækkelig klart formuleret. Det var ikke en retlig mangel, at det ikke udtrykkeligt fremgik, at venner, familie og bekendte måtte benytte banen.
• Højspændingsledninger: Nævnet fandt ikke, at tilstedeværelsen af højspændingsledninger over ejendommen var relevant for afgørelsen om etablering af en ridebane, og det var derfor ikke en retlig mangel, at dette ikke var omtalt i afgørelsen.

Kommunens afgørelse om terrænregulering

Planklagenævnet fandt, at vilkår 5 om terrænregulering ikke var overholdt. Vilkåret krævede, at terrænreguleringen ikke måtte overstige +/- 0,50 m i forhold til det naturlige terræn. Nævnet afviste kommunens metode med at fastlægge et niveauplan og opgøre omfanget af terrænreguleringen efter dette i stedet for i forhold til det naturlige terræn. Landskabsmæssige hensyn tilsiger, at vurderingen af terrænregulering bør tage udgangspunkt i det naturlige terræn.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse af 18. september 2017 om landzonetilladelse til ridebanen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnet ophævede Hillerød Kommunes afgørelse af 29. september 2017 om, at terrænreguleringen på ejendommen var i overensstemmelse med landzonetilladelsens vilkår 5. Nævnet har ikke taget stilling til, om der vil kunne gives landzonetilladelse til den faktiske terrænregulering.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til ny behandling af terrænregulering

Såfremt kommunen beslutter at behandle spørgsmålet om terrænreguleringens overensstemmelse med landzonetilladelsen på ny, skal det ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal vurdere terrænreguleringen ud fra det naturlige terræn.
• Hvis terrænreguleringen ikke er i overensstemmelse med tilladelsen, skal kommunen overveje, om forholdet skal kræves lovliggjort (fysisk eller retligt), eller om det har underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 3.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr for klagen over landzonetilladelsen tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den afgørelse, der er klaget over. Dette er i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Det indbetalte klagegebyr for klagen over tilsynsafgørelsen af 29. september 2017 tilbagebetales.