Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af biogasanlæg på [adresse1]

Planklagenævnet har behandlet en klage fra Jungshoved Miljøgruppe over Vordingborg Kommunes landzonetilladelse til udvidelse af et biogasanlæg på [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 9. september 2015 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klageren anførte, at udvidelsen ville ændre biogasanlægget fra et gårdbiogasanlæg til et industrianlæg, hvilket ville udløse krav om udarbejdelse af en lokalplan for området. Dette skyldtes især den øgede tilførsel af affaldsprodukter fra industriel produktion.

Sagens baggrund og anlæggets omfang

Det eksisterende biogasanlæg dækker et areal på 6.450 m2 og omfatter en række tanke og tekniske anlæg med en nuværende kapacitet på 19.000 tons biomasse årligt. Den ansøgte udvidelse, som kommunen gav landzonetilladelse til den 8. september 2015, omfatter:

• En halmlade på 995 m2
• En samlebeholder til overfladevand på 120 m3
• Etablering af et udsprinklingssystem på et 4 x 1.500 m2 stort areal

Udvidelsen vil øge anlæggets kapacitet til 30.000 tons biomasse årligt, primært gennem optimering af det eksisterende anlæg. Halmladen, der opføres i råhvide stålplader og røde gavltrekanter med en kiphøjde på 11,33 m, vil blive placeret øst for det samlede anlæg, hvilket vil få biogasanlægget til at fremstå større. Nævnet har opmålt det samlede anlægs areal til ca. 21.500 m2, mens det afgrænsede virksomhedsområde er ca. 41.000 m2.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Vordingborg Kommune meddelte landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 med fire vilkår, herunder krav om en ca. 315 meter lang, nord-sydgående, skærmende beplantning i form af et minimum 3-rækket, blandet læhegn. Kommunen begrundede afgørelsen med, at udvidelsen ikke medførte en så væsentlig ændring af det bestående miljø, at det udløste lokalplanpligt. Kommunen anerkendte dog, at det ville være ønskeligt at indskrive anlægget i kommuneplanen ved næste revision. Kommunen vurderede desuden, at udsprinklingssystemet ikke krævede landzonetilladelse, da det ikke medførte ændret anvendelse af arealet.

Kommunen bemærkede i sine kommentarer til klagen, at anlægget betragtes som et fælles biogasanlæg, ikke et gårdbiogasanlæg. De fastholdt, at udvidelsen kunne reguleres via en landzonetilladelse, selvom et nyanlæg på samme placering ville kræve et kommuneplantillæg og en lokalplan. Klageren fastholdt sine synspunkter.

Planklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1. Nævnet understreger, at afgørelsen udelukkende vedrører landzonetilladelsen og ikke klagepunkter vedrørende miljøgodkendelsen eller VVM-screeningen, som behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Vurdering af lokalplanpligt

Planklagenævnet vurderede, om projektet udløser lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2, som fastsætter, at større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, kræver en lokalplan. Nævnet lagde vægt på, at vurderingen af lokalplanpligt skal omfatte det samlede anlæg, som det vil fremstå efter udvidelsen, og ikke kun den enkelte ansøgte udvidelse.

Nævnet var enig med kommunen i, at et nyanlæg på den pågældende placering ville kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan. På baggrund af en samlet vurdering af anlæggets størrelse, dimension og placering, som medfører en væsentlig påvirkning af det fysiske miljø og indebærer en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig betydning for landskabet, fandt Planklagenævnet, at der er tale om et anlæg, der skaber pligt til at udarbejde en lokalplan. Dette ændres ikke af, at anlægget ligger i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger eller i et landskab uden særlige landskabsmæssige interesser.

Kystnærhedszonen og Natura 2000

Nævnet bemærkede desuden, at kystnærhedszonen i henhold til Planloven § 5a skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og at landzonetilladelse i denne zone kun kan gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3. Endvidere skal der ske en vurdering af Natura 2000-områder efter Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder § 5.

Afgørelse

På baggrund af den samlede vurdering ophæver Planklagenævnet enstemmigt Vordingborg Kommunes afgørelse af 8. september 2015 om landzonetilladelse til udvidelse af biogasanlægget på [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3.