Planklagenævnets afgørelse om genoptagelse af sag vedrørende driftsbygning i Holbæk Kommune

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. juli 2015 vedrørende en driftsbygning og et skur på en landbrugsejendom i Holbæk Kommune. Klageren ansøgte oprindeligt om en lovliggørende landzonetilladelse til en 71 m² stor driftsbygning, der var opført 150 meter syd for ejendommens eksisterende bebyggelse. Klageren begrundede placeringen med begrænset plads nær stuehuset og behov for en stor vendeplads til landbrugsmaskiner af sikkerhedsmæssige årsager. Holbæk Kommune afslog ansøgningen den 28. august 2014 med den begrundelse, at terrænforholdene ikke var til hinder for en placering tættere på den eksisterende bebyggelse. Kommunen tog ikke stilling til, om bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af ejendommen, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse den 2. juli 2015 og lagde vægt på nævnets restriktive praksis om at holde bebyggelse samlet på landbrugsejendomme. Nævnet fandt, at en placering tættere på eksisterende bygninger var mulig og at den nuværende placering medførte uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen. Heller ikke Natur- og Miljøklagenævnet tog stilling til, om bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 12. marts 2017 om genoptagelse af sagen, idet klageren mente, at Natur- og Miljøklagenævnet havde lagt fejlagtige oplysninger til grund for sin afgørelse. Klageren fremførte nye oplysninger og argumenter, herunder:

• Terrænforhold: Klageren anførte, at terrænet faldt 7 cm pr. meter, ikke 4 cm pr. meter som kommunen havde oplyst, hvilket gjorde det umuligt at placere driftsbygningen tættere på stuehuset.
• Sikkerhedsmæssige hensyn: Klageren fremhævede et stort behov for en plan vendeplads til sikker til- og frakobling af redskaber til traktoren, hvilket krævede et areal på 585 m².
• Stærkstrømskabel: Der løber et stærkstrømskabel parallelt med stuehuset, hvilket ifølge klageren forhindrede en tættere placering af driftsbygningen.
• Bevaringsværdigt stuehus: Stuehuset er bevaringsværdigt, og klageren argumenterede for, at tæt ny bebyggelse ville true dets bevaringsværdi, i strid med kommuneplanens retningslinjer.

Holbæk Kommune bemærkede, at oplysningerne om terrænforholdene var videregivet til Natur- og Miljøklagenævnet, og anfægtede klagerens behov for en så stor vendeplads, idet kommunen vurderede, at en vendeplads på 10-12 meter i diameter ville være tilstrækkelig for en mindre traktor. Kommunen oplyste desuden, at terrænregulering er en almindelig del af nyt byggeri.

Planklagenævnet, som overtog sagen efter ikrafttrædelsen af Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3 den 1. februar 2017, besluttede at genoptage sagen. Nævnet vurderede, at selvom oplysninger om terrænforhold og sikkerhedsmæssig vending indgik i den tidligere afgørelse, havde klageren ikke tidligere dokumenteret behovet for en vendeplads af så betydelige dimensioner. Denne nye oplysning kunne potentielt have ført til et andet resultat, hvilket begrundede genoptagelsen.

Planklagenævnets vurdering af nye oplysninger

Planklagenævnet fandt ikke, at hverken stærkstrømskablet eller stuehusets bevaringsværdi var til hinder for at etablere en driftsbygning og vendeareal tættere på huset. Nævnet lagde vægt på, at der ikke er et forbud mod bygge- og anlægsarbejder nær kablet, blot et krav om anmeldelse, og at kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige bygninger ikke forhindrer opførelse af en driftsbygning i tilknytning til stuehuset.

Hjemvisning til kommunen

Nævnet anerkendte, at et behov for en meget stor vendeplads kombineret med særlige terrænforhold under visse omstændigheder kunne begrunde en afvigende placering af driftsbygningen. Da kommunen ikke tidligere havde haft anledning til at vurdere behovet for en vendeplads af de dimensioner, som klageren nu gjorde gældende, fandt Planklagenævnet det mest hensigtsmæssigt at hjemvise sagen til fornyet behandling i Holbæk Kommune. Dette sikrer, at klageren bevarer sin adgang til to-instansbehandling af spørgsmålet.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. juli 2015 for så vidt angår driftsbygningen. Den del af afgørelsen, der vedrørte skuret, blev opretholdt. Ligeledes ophævede Planklagenævnet Holbæk Kommunes afslag af 28. august 2014 vedrørende driftsbygningen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Den del af kommunens afgørelse, der vedrørte skuret, blev ikke ophævet.

Bemærkninger til kommunens fornyede behandling

Kommunen skal i den fornyede behandling af sagen:

• Sikre tilstrækkelige oplysninger til at vurdere behovet for størrelsen af vendepladsen.
• Sammenholde disse oplysninger med terrænforholdene og andre relevante forhold for at vurdere, om det er udelukket at placere bygningen i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• Hvis placering tæt på eksisterende bebyggelse er udelukket, skal kommunen vurdere, om bygningen er omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, og træffe afgørelse efter de relevante regler. Der er forskel på vurderingen af landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 (ikke erhvervsmæssigt nødvendig) og Planloven § 36, stk. 2 jf. Planloven § 35, stk. 1 (erhvervsmæssigt nødvendig).
• Hvis placering tæt på eksisterende bebyggelse ikke er udelukket, skal kommunen begrunde sin vurdering og tage stilling til, om bygningen er omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis dette ikke vurderes, skal det udtrykkeligt fremgå af afgørelsen, med henvisning til både Planloven § 36, stk. 2 jf. Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 1.
• Ved en eventuel parallel påbudssag, jf. Planloven § 51, skal der foretages partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.