Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til jordvold i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune meddelte den 16. januar 2017 landzonetilladelse til en allerede etableret jordvold på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på 8,2 ha, huser et væksthusgartneri og en betydelig bygningsmasse på over 31.000 m². En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, med fokus på jordvoldens størrelse og placering. En separat klage vedrørende et væksthus på samme ejendom blev behandlet under et andet sagsnummer.

Ejendommens karakter og omgivelser

Ejendommen er beliggende i det åbne land, omgivet af dyrkede marker og spredt bebyggelse. Mod vest grænser ejendommen op til et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab i Roskilde Kommunes kommuneplan 2016. Ifølge kommuneplanens retningslinje 5.1 må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse i bevaringsværdige landskaber, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og ikke forringer landskabsværdierne.

Ansøgning og kommunal afgørelse

Ansøgningen omhandlede en lovliggørende landzonetilladelse for en jordvold på 210 meter i længden og 2,5 meter i højden, anlagt langs det vestlige matrikelskel. Volden bestod af materialer fra en tidligere jordvold og overskudsjord fra opførelsen af et nyt væksthus. Kommunen gav tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at afskærmning af væksthusene var hensigtsmæssig, og at overskudsjorden blev genanvendt fornuftigt. Kommunen anerkendte dog, at volden var markant i landskabet og muligvis overskred naboskel. Tilladelsen blev derfor givet med vilkår om:

• Minimum 1 meters afstand til naboskel.
• Etablering af dræn og terrænfald for at holde regnvand på egen grund.
• Fuld beplantning med naturligt hjemmehørende og stedstypiske træ- og busarter, der som udvokset opnår en minimumshøjde på 6 meter.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at jordvolden var for tæt på skel, nogle steder over skel, og at der var risiko for afstrømning til klagerens marker. Klageren fremhævede, at volden virkede som et fremmedlegeme i landskabet og i udsynet fra klagerens ejendom. Desuden blev det anført, at jordvolden indeholdt affald som trådhegn, rockwool, plastik og flamingo. Kommunen oplyste, at volden delvist var etableret henover skel, og at den tidligere jordvold var blevet flyttet og forlænget. Kommunen fastholdt, at ansøgeren havde et reelt behov for volden som afskærmning, og at beplantning ville mindske væksthusenes synlighed i landskabet, som kommunen ikke anså for at rumme særlige landskabsværdier. Genanvendelse af overskudsjord blev også fremhævet som en hensigtsmæssig løsning.

Planklagenævnet behandlede klagen over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til en jordvold. Nævnet har kompetence til at prøve kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. Jordvolde af et vist omfang anses for ændret anvendelse af ubebyggede arealer og kræver landzonetilladelse, da de påvirker landskabet og kun bør tillades ved særlig begrundelse.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fortolkede kommunens afgørelse som en tilladelse til etablering af en ny jordvold, ikke en lovliggørelse af den eksisterende. Nævnet fastholdt en restriktiv praksis for jordvolde af den ansøgte dimension. Begrundelserne om beskyttelse mod vind og vejr, afskærmning af væksthuse og genanvendelse af jord blev ikke anset for tilstrækkelige særlige hensyn til at begrunde en tilladelse til en jordvold på 210 meter i længden og 2,5 meter i højden. Nævnet fandt desuden, at vilkår om beplantning ikke kan opveje den markante landskabelige påvirkning, som en jordvold af denne størrelse medfører. I sin afgørelse lagde Planklagenævnet vægt på jordvoldens dimensioner, dens markante landskabelige påvirkning af det åbne landskab samt hensynet til præcedens.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 16. januar 2017 om landzonetilladelse til jordvolden og ændrede den til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.