Planklagenævnets delafgørelse om ophævelse af opsættende virkning vedrørende etablering af sø i Lejre Kommune

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende et vilkår, som Lejre Kommune havde fastsat i forbindelse med en landzonetilladelse til etablering af en sø på en ejendom. Klagen blev indgivet af ansøger den 25. januar 2017 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017.

Klagerens anmodning og argumenter

Ansøger anmodede den 25. januar 2017 om, at klagen ikke skulle have opsættende virkning for selve etableringen af søen. Klageren anførte, at det påklagede vilkår, som vedrørte udsættelse eller fodring af ænder, fisk eller krebs i søen, ikke kunne reguleres efter Planlovens § 35, stk. 1. Klageren argumenterede for, at vilkåret var uden relevans for selve etableringen af søen.

Planklagenævnets kompetence

En kommunes afgørelse om landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. En rettidig klage over en landzonetilladelse har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre nævnet beslutter andet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 5, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet traf en delafgørelse i sagen i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 5, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse for ophævelse af opsættende virkning

Nævnet fandt, at der forelå særlige forhold, som berettigede en fravigelse af hovedreglen om opsættende virkning. Dette skyldtes navnlig, at Lejre Kommune allerede den 5. januar 2016 havde meddelt landzonetilladelse til etablering af søen. Desuden var klagen indgivet af ansøger selv, og den vedrørte udelukkende et vilkår, der var opstillet i afgørelsen.

Planklagenævnet lagde vægt på, at nævnets prøvelse af klagen alene ville omhandle vilkåret, som regulerer brugen af søen, og at dette vilkår var uden relevans for selve etableringen af søen. På baggrund heraf ophævede Planklagenævnet klagens opsættende virkning.

Konsekvenser for ansøger

Ansøger bærer selv risikoen, hvis projektet realiseres, mens klagesagen verserer. Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Delafgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.