Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende lovliggørelse af bygninger på Egmondvej i Tårnby Kommune

Planklagenævnet modtog en klage fra ejeren af en ejendom i Tårnby Kommune vedrørende et brev fra kommunen af 19. december 2016. Klagen blev indgivet den 16. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klageren gjorde gældende, at kommunens brev skulle forstås som en afgørelse om, at kommunen ikke ville anerkende, at bygningerne på ejendommen var retligt lovliggjort på grund af passivitet eller den lange tid, der var gået siden opførelsen.

Kommunens brev og baggrund

Tårnby Kommunes brev af 19. december 2016 var et svar på klagerens henvendelse af 7. november 2016 vedrørende lovliggørelse af bygninger på ejendommen. Kommunen oplyste følgende:

• Der var afsagt dom i Københavns Byret den 21. november 2013 (oprindeligt angivet som 2016, men korrigeret telefonisk af kommunen) vedrørende bygning 3, 4, 6 og 7, hvor ejer var dømt til at lovliggøre bygningerne.
• Lovliggørelse kunne ske enten fysisk (ved at bringe ejendommen tilbage til oprindelig tilstand) eller retsligt (ved en eventuel dispensation).
• En fyldestgørende ansøgning var nødvendig for retslig lovliggørelse, hvilket tidligere var meddelt ejer gentagne gange.
• En mangelskrivelse af 8. oktober 2015, der beskrev kravene til en ansøgning om retslig lovliggørelse, blev vedlagt brevet.
• Kommunen ville ikke foretage sig yderligere, da der allerede var afsagt dom, og sagen lå til indkrævning hos politiet, medmindre der blev modtaget en fyldestgørende ansøgning, eller ejer meddelte, at bygningerne var fysisk lovliggjort.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet vurderede, at Tårnby Kommunes brev af 19. december 2016 ikke udgjorde en afgørelse, der kunne påklages.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle klager over kommunale afgørelser i henhold til Planlovens § 58, stk. 1. Dette omfatter afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelser) eller andre retlige spørgsmål omfattet af planloven.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 3. Den nærmere udøvelse af kommunens tilsynspligt, herunder valg af lovliggørelsesmåde, falder dog uden for Planklagenævnets kompetence og kan derfor ikke påklages til nævnet.

Vurdering af kommunens brev

Nævnet fandt, at kommunens skrivelse af 19. december 2016 alene var en opsummering af sagens hidtidige forløb og en gentagelse af tidligere meddelt vejledning om, hvordan klageren kunne opfylde sin lovliggørelsesforpligtelse, der fulgte af byrettens dom af 21. november 2013. Der var således ikke truffet en afgørelse, der kunne påklages til Planklagenævnet.

Afgørelse

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.