Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udhus i Faaborg-Midtfyn Kommune

Planklagenævnet har behandlet en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse. Ansøgningen vedrørte lovliggørelse af et 21 m2 stort udhus, der var opført på ejendommen [adresse1]. Udhuset er placeret cirka 70 meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse og ligger umiddelbart uden for byzonegrænsen.

Ejendommen og området

Ejendommen er en beboelsesejendom på cirka 9.000 m2 med en bolig på 240 m2. Den er beliggende i Allested-Vejle i et område, hvor landskabet skal vedligeholdes. Dette indebærer, at landskabskarakteren skal bevares, og ændringer skal ske som led i vedligeholdelse af denne karakter. Nyt byggeri må kun finde sted, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til visuelle oplevelsesmuligheder. En mindre del af ejendommen ligger i byzone, mens boligen er i landzone.

Kommunens afgørelse

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 17. oktober 2016 afslag på ansøgningen. Kommunen vurderede, at en tilladelse til at bibeholde udhuset ville stride mod hovedhensynene i planloven, da bygningen ikke havde tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Desuden ville en tilladelse kunne skabe en uheldig præcedensvirkning og udviske grænsen mellem land og by.

Klagen og bemærkninger

Ansøger påklagede kommunens afgørelse den 14. november 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 overførte sagen til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klageren anførte, at udhuset anvendes til opbevaring af traktor og havetraktor, og potentielt som læskur for kreaturer i forbindelse med fremtidig afgræsning af en mark. Klageren fremhævede også, at udhusets placering tæt på en nabohønse-/andegård ville samle eventuelle lugtgener. En placering tættere på den eksisterende bebyggelse ville desuden påvirke udsigten og tage aftensolen for både klager og en nabopavillon.

Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at ejendommen ikke er en landbrugsejendom, og at fremtidigt dyrehold skal overholde gældende lovgivning. Kommunen havde ikke taget stilling til en eventuel fremtidig dyrestald så tæt på byzonegrænsen og gentog sin bekymring for udviskning af grænsen mellem land og by.

Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1 (landzone).

Landzoneregler og formål

Nævnet bemærker, at der i landzone som udgangspunkt kræves tilladelse fra kommunen til udstykning, ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes dog undtagelser fra dette krav, herunder i Planloven § 5u og §§ 36-38. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og overvejer præcedensvirkningen af afgørelser.

Krav om tilknytning

Efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 7 kræves der ikke landzonetilladelse til opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på op til 50 m2, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse og ikke medfører oprettelse af en ny bolig. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger for at skabe en hensigtsmæssig enhed, typisk inden for cirka 20 meter. En konkret vurdering af landskab og terrænforhold er dog altid nødvendig.

Planklagenævnets konklusion

Planklagenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at bibeholdelse af udhuset med den ansøgte placering, cirka 70 meter fra den eksisterende bebyggelse, ville stride mod de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde også vægt på den betydning, en tilladelse ville have for andre tilsvarende ansøgninger.

På denne baggrund stadfæster Planklagenævnet Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag af 17. oktober 2016 på ansøgning om landzonetilladelse til bibeholdelse af udhuset. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.