Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til plastdrivhus på Stevns

Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afgørelse af 25. oktober 2016 om landzonetilladelse til opførelse af et 365 m2 stort plastdrivhus på en landbrugsejendom i Stevns Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, samt i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen.

Ansøgning og Kommunens Afgørelse

Ansøger, der driver et økologisk gartneri, ønskede at udvide produktionen af økologiske tomater og urter. Den oprindelige ansøgning lød på et 500 m2 drivhus, men blev efter indsigelser fra en nabo reduceret til 365 m2. Plastdrivhuset, en buehal af galvaniserede stålrør med plastdug, skulle placeres ca. 65 meter fra ejendommens øvrige bygninger på den nordøstlige del af ejendommen. Ansøger begrundede placeringen med optimale lys- og vækstforhold samt læ for østenvind.

Stevns Kommune meddelte landzonetilladelse, idet de vurderede, at drivhuset var en erhvervsmæssigt nødvendig bygning for landbrugsejendommen. Dog krævede placeringen og udformningen tilladelse, da den lå uden tilknytning til de eksisterende bygninger. Kommunen lagde vægt på driftshensyn (lys, vind) og landskabelige værdier i forhold til eksisterende beplantning.

Kystdirektoratets Dispensation

Forud for kommunens afgørelse havde Kystdirektoratet den 1. august 2016 meddelt dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1 jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, til opførelse af plastdrivhuset inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet lagde vægt på, at drivhuset var et led i produktionsudviklingen inden for landbrugserhvervet, og at der var særlige forhold vedrørende læ og solindfald, der begrundede placeringen.

Klagen til Planklagenævnet

En nabo påklagede Stevns Kommunes afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2). Klager anførte navnlig:

• At oplysningerne om vindforholdene i afgørelsen var faktuelt forkerte, idet den fremherskende vind var vestenvind.
• At placeringen ikke var vækstmæssigt optimal, men udelukkende begrundet i ansøgers økonomi (mindre varmeudgifter).
• At antagelsen om mest sol på den ansøgte placering ikke var dokumenteret, og at en placering længere mod syd ville være mere fordelagtig.
• At plastdrivhuset ville forringe klagers udsigt og ejendomsværdi.

Stevns Kommune fastholdt afgørelsen og bemærkede, at de havde besigtiget ejendommen, og at driftsbygninger af denne størrelse ikke var usædvanlige i området.

Planklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1, som omhandler landzonebestemmelserne. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt nabohensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet fastslog, at plastdrivhuset, som en fast konstruktion, var omfattet af planlovens bebyggelsesbegreb.

Erhvervsmæssigt Nødvendige Driftsbygninger og Tilknytningskravet

Planklagenævnet anerkendte, at plastdrivhuset var en erhvervsmæssigt nødvendig driftsbygning for gartneriet. Ifølge Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 kræver erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på landbrugsejendomme som udgangspunkt ikke landzonetilladelse. Dog kræves tilladelse for beliggenhed og udformning af bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2. Dette giver mulighed for at meddele afslag på en konkret placering for at beskytte landskabelige værdier og andre hensyn.

Nævnet fremhævede, at byggeri ud fra landskabelige hensyn som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse (typisk op til ca. 20 meter). En placering længere væk kræver en særlig begrundelse, f.eks. driftsmæssige, tekniske eller miljømæssige forhold, især hvis placeringen er landskabeligt uheldig eller i modstrid med nabohensyn.

Vurdering af den Konkrete Sag

Planklagenævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt godtgjort særlige forhold, der kunne begrunde en landzonetilladelse til placering af plastdrivhuset ca. 65 meter fra den eksisterende bebyggelse. Nævnet lagde vægt på, at en placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse ville kunne tilgodese de samme driftsmæssige forhold som den ansøgte placering. Desuden indgik det i vurderingen, at ejendommen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og i et område med særlige landskabelige udpegninger, hvorfor klare planlægningsmæssige og landskabelige hensyn talte afgørende imod den ansøgte placering. Nævnet tog også nabohensyn og den uønskede præcedensvirkning i betragtning.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ændrede Planklagenævnet enstemmigt Stevns Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene vedrørte den ansøgte placering uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.