Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på Beerstedvej

Planklagenævnet modtog en klage over Thisted Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en landbrugsejendom i landzone. Sagen blev oprindeligt indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 27. juni 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede en 10 kW husstandsmølle med et 18 meter højt rørtårn og en maksimalhøjde på 25 meter. Møllen ønskedes placeret mellem ejendommens gylletanke, cirka 14 meter fra nærmeste gylletank og 40 meter øst for ejendommens silo og øvrige bygninger.

Ejendommen og området

Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone i et område, der i kommuneplanen er udpeget som ”Agerlandet” og et landskabeligt interesseområde. Kommuneplanens retningslinjer for landskabelige interesseområder angiver, at byggeri og anlægsarbejder så vidt muligt skal undgås, men at der kan være mulighed for byggeri i tilknytning til eksisterende landbrugsbedrifter under særlige hensyn til landskabet. For husstandsmøller fremgår det, at de kan opstilles efter en konkret vurdering og landzonetilladelse, hvis de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygninger eller beplantning på fritliggende ejendomme i landzone. Placering i beskyttelsesområder kræver en konkret vurdering, der sikrer, at landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes.

Kommunens afgørelse

Thisted Kommune meddelte den 3. juni 2016 afslag på landzonetilladelsen i medfør af Planloven § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at møllen ville få en væsentlig negativ påvirkning af landskabet, da den var placeret i et særligt landskabeligt interesseområde. Kommunen beskrev området som et fladt, åbent og lokalt uforstyrret landskab, der er friholdt for husstandsmøller og høje bygninger, bortset fra ejendommens silo. Kommunen vurderede, at møllen ville blive fremtrædende i landskabet, selvom den placeres tæt på siloen og et levende hegn. Desuden henviste kommunen til en potentiel præcedensvirkning for andre ansøgninger i området og bemærkede, at Beersted-området er en del af det landskabelige interesseområde Hundborg Mose, som er sårbart over for høje genstande.

Klagen

Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde foretaget en individuel vurdering og administrerede grænsen for det landskabelige interesseområde som en eksakt afgrænsning i strid med kommuneplanen. Klager henviste til, at kommunen tidligere havde givet tilladelse til store vindmøller i et landskabeligt interesseområde ved Sperring Sø. Klager påpegede, at betegnelsen ”landskabeligt interesseområde” ikke kunne findes på Danmarks Miljøportal og virkede som en lokal betegnelse. Klager bestred kommunens beskrivelse af Beersted-området som fladt og åbent og anførte, at det var kuperet med læhegn og produktionslandbrug. Klager mente ikke, at møllen ville blive fremtrædende, da den ville være skjult af eksisterende bygninger og beplantning fra flere verdenshjørner. Klager anførte desuden, at Beersted-området ikke var en del af Hundborg Mose, og at kommunens beskrivelse af området med engarealer, åer og søer var forkert, da der kun var en gravet kanal og to kunstigt anlagte damme. Endelig henviste klager til andre husstandsmøller, som kommunen havde givet tilladelse til i området.

Kommunens bemærkninger til klagen

Thisted Kommune oplyste, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 2. februar 2015 havde besluttet at stramme praksis for husstandsmøller i særlige landskabsudpegninger, så der som udgangspunkt meddeles afslag, medmindre en væsentlig negativ indvirkning på landskabet kan udelukkes. Kommunen fastholdt, at afslaget var baseret på en besigtigelse og en konkret vurdering af møllen og dens placering, og at hensynet til præcedensvirkning ikke betød en eksakt afgrænsning, da alle sager vurderes individuelt.

Planklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Nævnets vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor planlægningen tillader det, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde vægt på lovens almene formål og overvejelser om præcedensvirkning.

Vindmøllebekendtgørelsen og praksis

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at planlægning for vindmøller skal tage hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Vindmøller må kun opstilles i udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1, dog med undtagelse for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Tilknytningskravet anses for opfyldt ved en afstand på op til cirka 20 meter. Nævnet bemærkede, at praksis er at meddele afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet.

Planklagenævnets konklusion

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Thisted Kommunes vurdering. Nævnet lagde særlig vægt på, at møllen ønskedes opstillet i et landskabeligt interesseområde, og at kommunen havde foretaget en konkret landskabelig vurdering, der konkluderede, at husstandsmøllen ville blive fremtrædende i landskabet. Vedrørende klagers indvending om Danmarks Miljøportal bemærkede nævnet, at den konkrete landskabsudpegning kan ses under kategorien ”Større sammenhængende landskaber”, og at dette ikke ændrer på udpegningen i kommuneplanen.

Lighedsgrundsætningen og praksisændring

Angående klagers henvisning til tidligere tilladelser på andre ejendomme i området, bemærkede nævnet, at sammenlignelige sager skal behandles ens i henhold til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. En kommune kan dog ændre sin praksis, forudsat at ændringen er saglig, generel og konsekvent. Nævnet anerkendte Thisted Kommunes beslutning af 2. februar 2015 om at skærpe praksis for husstandsmøller i særlige landskabsudpegninger. Nævnet fandt, at de ejendomme, klager henviste til, var beliggende uden for det landskabelige interesseområde, og at kommunens afslag derfor ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Der forelå ikke yderligere oplysninger, der kunne begrunde en tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

På baggrund heraf stadfæstede Planklagenævnet Thisted Kommunes afgørelse af 3. juni 2016.