Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på [adresse1], Thisted Kommune

Thisted Kommune meddelte den 3. juni 2016 afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. Ejendommen, der er en del af en landbrugsejendom, ligger i landzone. Den ansøgte mølle er af typen Solid Wind Power SWP 10, har et 18 m rørtårn og en totalhøjde på 25 m. Placeringen er cirka 20 m nordvest for ejendommens stuehus i det åbne land, vest for Sundby, og er udpeget som et landskabeligt interesseområde i kommuneplanen.

Kommunens afslag

Thisted Kommune begrundede afslaget med, at opstillingen af husstandsmøllen ville stride mod de hensyn, der skal varetages efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, efter en besigtigelse, at møllen ville have en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Placeringen er i en lavning mellem markante gravhøje (Hvolbæk Høje, Tyrvolds Høj og Skelhøj), og den eksisterende beplantning ville kun i begrænset omfang sløre møllen. Kommunen fremhævede, at Beersted-området er friholdt for husstandsmøller og udgør et lokalt uforstyrret landskab. Desuden henviste kommunen til, at en tilladelse kunne skabe en uheldig præcedensvirkning for andre ansøgninger i området og lignende områder. Afslaget var også begrundet i, at området er udpeget som landskabeligt interesseområde i kommuneplanen, hvor byggeri og anlægsarbejder så vidt muligt skal undgås.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen den 27. juni 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 overførte sagen til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klager anførte, at kommunens afgørelse var i strid med kommuneplanen og lighedsgrundsætningen, idet kommunen ikke havde foretaget en individuel vurdering og havde meddelt tilladelse til en husstandsmølle på en nærliggende ejendom ([adresse2]). Klager påpegede faktuelle fejl i kommunens begrundelse, herunder at mølleplaceringen ikke var i en lavning, men på et skrånende areal. Klager argumenterede også for, at afgrænsningen af landskabelige interesseområder i kommuneplanen ikke var eksakt, og at kommunen forvaltede den som en eksakt grænse i strid med kommuneplanen. Klager undrede sig over, at der i 2012 var udlagt et vindmølleområde i et landskabeligt interesseområde umiddelbart nord for Beersted-området, og at betegnelsen ”landskabeligt interesseområde” ikke fandtes på Danmarks Miljøportal.

Kommunens bemærkninger til klagen

Thisted Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til en beslutning fra 2. februar 2015, der bemyndiger forvaltningen til at meddele afslag til husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre en konkret vurdering udelukker væsentlig negativ indvirkning på landskabet. Kommunen anførte, at afslaget var baseret på en konkret vurdering efter besigtigelse og hensyn til præcedensvirkning, hvilket ikke betød, at området blev forvaltet som en eksakt afgrænsning.

Klagers supplerende bemærkninger

Klager supplerede klagen med yderligere materiale, der uddybede synspunkterne. Klager fremsendte udpegningsgrundlaget for kommuneplanens landskabelige interesseområde og anførte, at beskrivelsen for det aktuelle område (nr. 36) handlede om Nørhå/Hundborg Mose og ikke Beersted-området. Klager udtrykte undren over, at en husstandsmølle var rejst på en anden ejendom ([adresse3]) i 2016, som også lå i udpegningsgrundlagets område 36. Klager anmodede Planklagenævnet om at besigtige området.

Planklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Generelle principper for landzonebestemmelser og husstandsmøller

Nævnet henviste til, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv. Nævnet understregede, at der lægges stor vægt på lovens almene formål, og at afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager indgår i vurderingen.

Vedrørende husstandsmøller fremgår det af Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, at planlægning for vindmøller skal tage hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, meddeles der efter praksis afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet bemærkede, at kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, hvilket indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke må finde sted.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Thisted Kommunes vurdering. Nævnet lagde særlig vægt på, at den ansøgte placering var i et område udpeget som landskabeligt interesseområde, og at kommunen – efter besigtigelse – havde vurderet, at husstandsmøllen ville få en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Klagerens henvisning til husstandsmøller på [adresse2] og [adresse3] blev afvist, da disse ejendomme ligger uden for udpegningen af landskabelige interesseområder, og kommunens afslag i den aktuelle sag derfor ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Vedrørende klagerens påstand om, at betegnelsen ”landskabeligt interesseområde” ikke findes på Danmarks Miljøportal, bemærkede nævnet, at udpegningen kan ses under betegnelsen ”Større sammenhængende landskaber”, hvilket ikke ændrer på, at den ansøgte placering er i et udpeget landskabeligt interesseområde.

Klagerens anmodning om besigtigelse blev afvist, da Lov om Planklagenævnet forudsætter skriftlig behandling, og nævnet fandt ikke særlige grunde til at fravige dette udgangspunkt. Endelig bemærkede nævnet, at klagerens anbringende om Thisted Kommunes overskridelse af tidsfrister i sagsbehandlingen lå uden for nævnets kompetence.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.