Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til støjvold og ridebane i Viborg Kommune

Viborg Kommune meddelte den 24. maj 2016 landzonetilladelse til etablering af en ridebane, skråning og terrænregulering af have samt lovliggørende landzonetilladelse til en støjvold på ejendommen Nørremøllevej Nord, 8800 Viborg. Afgørelsen blev påklaget af DN Viborg den 21. juni 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klagen vedrørte specifikt landzonetilladelsen til ridebanen og støjvolden.

Ejendommens karakteristika

Ejendommen er beliggende i et område, der i kommuneplan 2017-2029 for Viborg Kommune er udpeget som værdifuldt landskab. Dette indebærer, at landskabelige værdier skal beskyttes, og at anlægsarbejder og byggeri ikke må forringe disse værdier, jf. kommuneplanens retningslinje 11. Ejendommen, der er ca. 4,4 ha, er bebygget med fem bygninger. Støjvolden er etableret nordvest for bebyggelsen langs Nordre Ringvej, og ridebanen ønskes opført syd for støjvolden.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede terrænreguleringer og ændret arealanvendelse:

• En ca. 100 m lang og 2 m høj støjvold langs Nordre Ringvej, med en højde i kote 20,50. Formålet var at begrænse støj fra vejen.
• Terrænregulering af et 30 x 60 m areal til ridebane, etableret i kote 19,50. Det oprindelige terræn lå mellem kote 20,40 og 22,25.
• Etablering af skråninger vest for ejendommens bygninger.
• Omlægning af haven nord for ejendommens bygninger.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Viborg Kommune godkendte det ansøgte med den begrundelse, at ridebanen sænkes i terræn og dermed ikke er synlig, at støjvolden er relativt lav (2 m), og at terrænændringerne i haven er beskedne. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke ville medføre en væsentlig forringelse af de landskabelige værdier i henhold til kommuneplanens retningslinje 11. Der blev stillet vilkår om fravær af master eller belysning ved ridebanen.

DN Viborg præciserede i klagen, at der alene klages over landzonetilladelsen til støjvolden og ridebanen. Klageren anførte, at det ansøgte udgjorde et for omfattende indgreb og en uacceptabel påvirkning af det værdifulde landskab. Specifikt blev det fremhævet, at støjvolden var etableret på et tidligere højere terræn, og at dens primære formål var deponering af overskudsjord. Vedrørende ridebanen blev det anført, at kommunens vurdering af synlighed var misvisende, og at terrænreguleringen var uforholdsmæssig i forhold til behovet. Klageren mente samlet set, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige forhold. Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse.

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor det er planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser.

Vurdering af støjvolden

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives lovliggørende landzonetilladelse til støjvolden. Nævnet lagde vægt på, at støjvolden, med en længde på ca. 100 m og en højde på 2 m, virker dominerende i landskabet. Da området er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen, talte klare landskabelige hensyn afgørende imod tilladelsen. Nævnet bemærkede desuden, at en tilladelse ville kunne skabe en uhensigtsmæssig praksis for lignende private støjdæmpende foranstaltninger i det åbne land.

Vurdering af ridebanen

Etablering af en ridebane anses for at være en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet vurderede, at terrænreguleringen til ridebanen, hvor terrænet sænkes med mellem 0,90 og 2,75 m på et areal af 30 x 60 m, overstiger det nødvendige for at opnå et plant underlag. Selvom ridebaner er naturligt hjemmehørende i landzonen, fandt nævnet, at den påtænkte terrænregulering bryder med landskabskonturen i området. Dette stred mod de landskabelige hensyn og kommuneplanens retningslinje 11 om beskyttelse af værdifulde landskaber.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Viborg Kommunes afgørelse af 24. maj 2016 til et afslag for så vidt angår den lovliggørende landzonetilladelse til støjvolden og landzonetilladelsen til ridebanen. De øvrige dele af kommunens afgørelse, vedrørende skråninger og haveomlægning, blev ikke berørt, da de ikke var påklaget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.