Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til minimølle i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune meddelte den 13. maj 2016 afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en minimølle på en ejendom i landzone. Ejendommen er beliggende i et område, der i Norddjurs Kommunes kommuneplan 2013 er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Ansøger klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet.

Ansøgning og kommunens foreløbige vurdering

Klager ansøgte den 14. april 2015 om opstilling af en 3 KW vertikal minimølle med en højde på 5,2 m og en rotordiameter på 3 m. Minimøllen ønskedes placeret på den sydøstligste del af grunden for at synliggøre den med henblik på videresalg. Klager oplyste, at der var tale om en prøveopstilling af et nyt, ikke-typegodkendt koncept. En alternativ placering 7,5 m syd for ejendommens bebyggelse blev ansøgt den 13. maj 2015.

Norddjurs Kommune fremsendte den 17. juni 2015 en foreløbig vurdering, hvori kommunen ikke var indstillet på at give landzonetilladelse til den ønskede placering. Kommunen foreslog en alternativ placering på den nordlige del af matriklen vest for eksisterende bebyggelse.

Standsningsmeddelelse og møde

Den 28. august 2015 konstaterede Norddjurs Kommune, at en minimølle var ved at blive opført syd for den eksisterende bebyggelse, og kommunen påbød straks byggeriet standset.

På et møde den 24. april 2016 mellem kommunen og klager anførte klager, at kommunens foreslåede alternative placering ville være uforenelig med klagers planer om eventuel udnyttelse af erhverv og matrikulær opdeling af grunden. Klager oplyste, at der ikke var andre placeringsmuligheder på ejendommen end den ansøgte.

Norddjurs Kommunes afgørelse

Norddjurs Kommune meddelte den 13. maj 2016 afslag på ansøgningen. Kommunen vurderede, efter besigtigelse, at den påtænkte vertikale minimølle ville være dominerende på den ansøgte placering og ville opleves markant og visuelt forstyrrende fra vejen. Desuden ville den medføre betydelige visuelle gener for den nærmeste nabo mod vest. Kommunen fandt, at en tilladelse ville stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser, herunder specielt hensynet til naboer. Kommunen henviste til, at der var alternative placeringsmuligheder på ejendommen.

Klagen til Planklagenævnet

Klager anførte i klagen af 14. maj 2016, at kommunen havde givet et forkert billede af sagsfremstillingen og udeladt vigtige detaljer. Klager gjorde gældende, at der var tale om en almindelig byggesag uden krav om landzonetilladelse, og at kommunen havde vejledt klager om, at husstandsmøller som udgangspunkt krævede landzonetilladelse, men at den ansøgte mølle blev betegnet som en 'minimølle'. Klager gjorde endvidere gældende, at naboerne ikke var blevet hørt, selvom kommunen vurderede visuelle gener. Klager vedhæftede en tilkendegivelse fra naboen mod vest om accept af møllen. Kommunen redegjorde den 10. juni 2016 for sin sagsbehandling og fastholdt, at opstilling af minimøller i landzone kræver landzonetilladelse. Klager fremsatte yderligere bemærkninger vedrørende kommunens sagsbehandlingstid og anmodede Planklagenævnet om at forholde sig til denne.

Planklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fandt, at opstilling af minimøllen på 5,2 m kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Dette skyldes, at minimøllen, på grund af sin størrelse og indvirkning på omgivelserne, må anses for omfattet af udtrykket 'bebyggelse' i planlovens forstand. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Der kan også tages hensyn til urimelige gener for naboer.

Vurdering af landskabelige hensyn

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Norddjurs Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at området ved ejendommen er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Kommunen havde, efter forudgående besigtigelse, foretaget en konkret vurdering og fundet, at minimøllen ville fremstå dominerende og visuelt forstyrrende. Nævnet konkluderede, at de landskabelige forhold talte afgørende imod en landzonetilladelse.

Afgørelse

På denne baggrund stadfæstede Planklagenævnet Norddjurs Kommunes afgørelse af 13. maj 2016 om afslag på ansøgningen om landzonetilladelse til opstilling af en minimølle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Nævnet bemærkede, at det ikke er omfattet af nævnets kompetence at tage stilling til klagers anbringender vedrørende kommunens overordnede sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstiden.