Command Palette

Search for a command to run...

Klage over landzonetilladelse til antennemast på Helgenæs

Dato

18. oktober 2017

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om antennemast til datatransmission på [adresse1] i Syddjurs

Syddjurs Kommune meddelte den 4. maj 2015 landzonetilladelse til opstilling af en antennemast til mobilt bredbånd på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget af en nabo og en omboende den 24. maj 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerne anførte primært, at antennemasten ville ødelægge naturoplevelsen og landskabet tæt på deres ejendomme, og at der fandtes alternative placeringsmuligheder. De udtrykte også bekymring for stråling og ejendomsværditab.

Ejendommen og Området

Ejendommen er en landbrugsejendom i landzone på ca. 20 ha, beliggende i det åbne land. Den ønskede placering af antennemasten er uden tilknytning til eksisterende bygningselementer. Området er i kommuneplanen udpeget som et "landskabeligt interesseområde" og "geologisk interesseområde" og ligger desuden inden for kystnærhedszonen. Kommuneplanen foreskriver, at landskabshensyn skal tillægges særlig stor vægt i disse områder, og at ikkelandbrugsmæssigt byggeri og større tekniske anlæg så vidt muligt skal undgås. Området er kendetegnet ved kuperet terræn og er uforstyrret af større tekniske anlæg. Antennemasten ønskes opstillet ca. 80 meter fra et sommerhusområde.

Ansøgning og Kommunens Vurdering

[forening1] ansøgte om tilladelse til en 22,5 meter høj gittermast til datatransmission (mobilt bredbånd) med det formål at dække 75 % af Helgenæs, Begtrup Vig og Øer. Masten skulle ikke benyttes til mobiltelefoni.

Syddjurs Kommune foretog en forhåndsvurdering den 7. august 2015 og fandt, at der ikke ville kunne gives landzonetilladelse på den ansøgte placering. Kommunen lagde vægt på mastens manglende tilknytning til eksisterende bygninger og dens markante placering i et særligt værdifuldt landskab. Kommunen henviste til en alternativ placering.

Ansøger fastholdt sin ansøgning den 14. november 2015 med den begrundelse, at den af kommunen foreslåede placering ikke teknisk ville opfylde kravene til dækning, og at det ville kræve 2-3 master. Ansøger fremhævede også foreningens frivillige karakter og begrænsede midler sammenlignet med kommercielle firmaer.

Kommunens Afgørelse

Syddjurs Kommune behandlede ansøgningen den 4. april 2016. Selvom forvaltningen indstillede til afslag med henvisning til manglende dokumentation for alternative løsninger og at Helgenæs ikke ville blive afskåret fra dækning, besluttede udvalget at imødekomme ansøgningen for at sikre kommunikationstilgængelighed. Kommunen gav herefter landzonetilladelse den 4. maj 2016 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Tilladelsen blev givet på vilkår om, at masten skulle stilles til rådighed for andre selskaber, fjernes senest 1 år efter ophørt brug, og at der skulle ske afskærmende beplantning. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger havde afdækket manglende anvendelige bygninger og at placeringen ville give velfungerende bredbåndsdækning. Kommunen vurderede desuden, at opstillingen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale landzonetilladelser i henhold til Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Landzone- og Kystnærhedszoneregler

Landzonereglerne i Planloven § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv. I kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5a, må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3.

Generelt om Antennemaster

Efter hidtidig praksis bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Placering i værdifulde landskabsområder bør helt undgås. I det åbne land bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer eller integreres i eksisterende bebyggelse. Der stilles store krav til kommunens undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed. Hensynet til at undgå nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet og naturen i mastesager.

Planklagenævnets Vurdering

Planklagenævnet fandt, at Syddjurs Kommune ikke havde foretaget den fornødne undersøgelse af alternative placeringsmuligheder for masten. Nævnet lagde vægt på, at forvaltningen selv havde oplyst, at det ikke var fuldt ud dokumenteret, at den af kommunen foreslåede alternative placering ikke kunne dække behovet. Da masten ønskes opstillet i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bygninger, i et område med særlige landskabelige interesser og inden for kystnærhedszonen, skærpes kravene til kommunens undersøgelser.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var sket en fornøden afvejning af formålet med antennemasten og de hensyn, der skal varetages efter landzonereglerne. Det blev bemærket, at masten ikke skulle benyttes til mobiltelefoni, og at forvaltningen havde oplyst, at der ikke forelå dokumentation for, at andre løsninger ville kunne anvendes, og at Helgenæs ikke ville blive afskåret fra at opnå dækning via andre bredbåndsløsninger. Dette indikerede, at alternative bredbåndsløsninger ikke var tilstrækkeligt vurderet.

Planklagenævnet konkluderede, at de manglende undersøgelser af alternative placeringer og den mangelfulde afvejning af relevante hensyn udgjorde væsentlige retlige mangler ved afgørelsen, hvilket gjorde den ugyldig.

Afgørelse og Bemærkninger til Fornyet Behandling

Planklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes afgørelse af 4. maj 2016 om landzonetilladelse til opstilling af antennemasten og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Ved den fornyede behandling skal kommunen undersøge, om antennemasten kan opstilles på en landskabeligt mindre skæmmende placering, herunder redegøre for mulige placeringer uden for områder med særlige landskabelige interesser. Kommunen skal endvidere foretage en afvejning af formålet med antennemasten set i forhold til de hensyn, som skal varetages efter landzonereglerne. Denne afgørelse tager ikke stilling til, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte.

Lignende afgørelser