Afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i bevaringsværdigt landskab i Tøndermarsken

Sagen omhandler et afslag fra Tønder Kommune på en ansøgning om landzonetilladelse til at opstille en 24,7 meter høj husstandsmølle på en landbrugsejendom i Møgeltønder. Kommunen begrundede afslaget med, at møllen ville virke dominerende i det åbne landskab og skæmme de visuelle og kulturhistoriske værdier i området.

Særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser

Ejendommen er beliggende i et område med flere beskyttelsesudpegninger, herunder:

• Bevaringsværdigt landskab (Tøndermarsken indre koge)
• Geologisk bevaringsværdigt landskab
• Bevaringsværdigt kulturlandskab ”Tøndermarsken”
• Natura 2000-område (fuglebeskyttelsesområde)
• Ramsar-område

Klagerens argumenter

Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte, at møllen ikke ville være dominerende, da den har en begrænset højde, en gennemsigtig gittermast og kun to vinger, hvilket giver et roligt udtryk. Desuden ville møllen blive placeret tæt på ejendommens eksisterende bygninger og fremstå som en del af en samlet enhed.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at opstilling af husstandsmøllen var i strid med de landskabelige hensyn, der skal varetages efter Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landskabelige hensyn

Nævnet lagde afgørende vægt på, at ejendommen ligger i Tøndermarsken, som er et område med betydelige landskabsbeskyttende udpegninger. I sådanne områder meddeles der ifølge nævnets praksis kun tilladelse til husstandsmøller, hvis det kan udelukkes, at de vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen.

Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering af, at møllen ville fremstå meget synlig og markant i det flade og åbne marsklandskab. De klare landskabelige hensyn vejede derfor tungere end ansøgerens ønske om at opstille møllen. Selvom møllen opfyldte tilknytningskravet i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, var de landskabelige forhold afgørende for afslaget.