Afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle på [adresse1]

Sagen omhandler en klage over Langeland Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen beliggende [adresse1], Bagenkop. Ansøgningen vedrørte en SWP 10 husstandsmølle med en effekt på 10 kW og en totalhøjde på 25 meter, som ønskedes placeret cirka 20 meter nord for ejendommens bygninger. Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og et Natura 2000-område, der omfatter både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Området er desuden udpeget som særligt værdifuldt landskab og et område med særlige udsigter i kommuneplanen.

Kommunens sagsbehandling og afslag

Langeland Kommune behandlede ansøgningen, som oprindeligt blev returneret til genbehandling og sendt i nabo-/partshøring. Kommunen oplyste, at Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø havde bedt administrationen om at undersøge, hvorvidt en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet kunne have indflydelse på lignende sager. På baggrund af en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede kommunen i et notat af 6. januar 2016, at der skulle tillægges særligt gode begrundelser for, at en vindmølle ikke ville få en negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet, når den placeres i områder med særlige landskabsudpegninger.

Den 11. februar 2016 meddelte kommunen afslag på landzonetilladelsen efter Planloven § 35, stk. 1. Afslaget blev begrundet med, at området ifølge udpegningsgrundlaget skulle friholdes for tekniske anlæg, der kunne påvirke de særlige oplevelsesmæssige udsigtskilder og sigtelinjer. Kommunen vurderede, at husstandsmøllen ville medføre en væsentlig og negativ ændring af helhedsoplevelsen af landskabet og påvirke miljøet i kystnærhedszonen væsentligt, især da møllen ville ligge åbent mod Marstal Bugt. Kommunen henviste også til et tidligere afslag på opstilling af en husstandsmølle på samme matrikel i 2014.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, idet det navnlig blev anført, at:

• Møllen kun i meget begrænset omfang ville være synlig fra kysten.
• Der allerede findes en 600 kW vindmølle i området, som den ansøgte husstandsmølle ville blive placeret i nærheden af.
• Møllen placeres bag bygningerne og længst muligt væk fra kysten, hvilket begrænser påvirkningen af indsigtslinjerne.
• Kommunalbestyrelsen tidligere havde godkendt mølleplaceringen med en vurdering af begrænset landskabspåvirkning.

Langeland Kommune havde ingen yderligere bemærkninger til sagen i anledning af klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Langeland Kommunes afgørelse af 11. februar 2016 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1], Bagenkop. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Landzoneregler og kystnærhedszonen

Nævnet bemærkede, at der i landzone som udgangspunkt ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden kommunal tilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv.

For kystnærhedszonen gælder særlige regler, idet den efter Planloven § 5a skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I denne zone må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3.

Vindmøllebekendtgørelsen og praksis

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, som fastslår, at der ved planlægning for vindmøller skal tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (typisk op til 20 meter), er undtaget fra kravet om udpegning i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9, lægger Natur- og Miljøklagenævnets praksis stor vægt på lovens almene formål.

Nævnet meddeler afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det konkret kan udelukkes, at møllen vil få en væsentlig negativ indvirkning på landskabet. I andre områder kan tilladelse gives, medmindre planlægningsmæssige og landskabelige forhold taler afgørende imod.

Vurdering af landskabspåvirkning og lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Det blev lagt vægt på, at kommunen efter besigtigelse havde vurderet, at møllen ville få en væsentlig negativ indvirkning på landskabet, især da området ligger i kystnærhedszonen og er udpeget som særligt værdifuldt landskab og område med særlige udsigter. Klare landskabelige hensyn talte således afgørende imod opstillingen.

Vedrørende klagers anbringende om lighedsgrundsætningen bemærkede nævnet, at kommunen har ret til at ændre praksis, når ændringen er baseret på saglige hensyn, er generel og følges konsekvent. Langeland Kommune havde ændret praksis på baggrund af en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvorefter der i værdifulde landskaber skal være særdeles gode begrundelser for, at en mølle ikke får en negativ indvirkning. Nævnet fandt ikke, at denne praksisændring udgjorde usaglig forskelsbehandling af ansøger, selvom udvalget tidligere havde overvejet at godkende ansøgningen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.