Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til genopførelse af lade i Ishøj Kommune

Planklagenævnet har behandlet en klage over Ishøj Kommunes afslag på en landzonetilladelse til genopførelse af en nedbrændt lade på en ejendom i landzone. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 28. februar 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommen og ansøgningen

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som en beboelsesejendom på ca. 0,6 hektar. En stor del af ejendommen ligger inden for en transportkorridor, som defineret i Fingerplan 2013. Den oprindelige lade på 1.250 m² nedbrændte i august 2012. En potentiel køber ansøgte den 11. december 2015 om landzonetilladelse til at genopføre en ny lade på 800 m² inden for den oprindelige placering. Den nye lade var tiltænkt lageropbevaring for ansøgerens virksomhed, uden produktion.

Kommunens afslag

Ishøj Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 19. februar 2016. Kommunen begrundede afslaget med, at der var gået mere end tre år siden ladens nedbrænding. Kommunen henviste til kontinuitetsbestemmelsen i Planloven § 56, stk. 2, som angiver, at retten til at udnytte en landzonetilladelse bortfalder efter tre år. Kommunen oplyste desuden, at den daværende ejer allerede den 15. maj 2014 var blevet informeret om, at retten til genopførelse efter planloven bortfalder tre år efter en hændelig begivenhed.

Klagerens argument

Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om ansøgningen var indgivet "inden rimelig tid". Klager henviste til Landzonevejledningens punkt 1.2.4., der angiver, at der normalt bør meddeles tilladelse til genopførelse, hvis ansøgning sker "inden rimelig tid (ca. 3 år)". Klager mente, at 3 år og 4 måneder måtte anses for at være "inden rimelig tid", og at der derfor burde være meddelt tilladelse. Ishøj Kommune fastholdt sit afslag.

Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Landzoneregler og praksis

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative, arealressourcemæssige og trafikale interesser. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri.

Efter hidtidig praksis meddeles der som hovedregel landzonetilladelse til genopførelse af nedbrændt eller ødelagt bebyggelse, hvis ansøgning sker "inden rimelig tid" (typisk ca. 3 år). Afslag kan dog gives, hvis særlige omstændigheder taler imod, f.eks. hvis bebyggelsen ikke var lovligt opført, eller dens levetid var begrænset.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet lagde vægt på, at den foreliggende sag ikke omhandlede en uudnyttet landzonetilladelse, men derimod en ansøgning om en ny tilladelse til genopførelse. Nævnet fandt derfor, at Ishøj Kommune ikke havde hjemmel til at afvise ansøgningen med henvisning til Planlovens § 56, som omhandler bortfald af udnyttede tilladelser.

Nævnet konkluderede, at Ishøj Kommune ikke havde foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt der kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte efter Planlovens § 35, stk. 1.

På denne baggrund ophævede Planklagenævnet Ishøj Kommunes afgørelse af 19. februar 2016 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet bemærkede, at afgørelsen ikke tager stilling til, om der vil kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.