Stadfæstelse af landzonetilladelse til ridebaner i Lolland Kommune

Lolland Kommune meddelte landzonetilladelse til etablering af ridebaner på ejendommen [adresse1], hvilket førte til en klage fra en beboer i området. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 22. december 2015 og senere overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klageren anførte, at de omfattende ridefaciliteter ville ændre området markant og være i strid med gældende planer.

Ejendommen og planforhold

Ejendommen er beliggende i landzone og er en del af Halstedhus Efterskole, der tilbyder forskellige sportsgrene, herunder ridning. Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2010-2022, Kommuneplanramme for distrikt Højreby, ramme nr. 359-3.O.3, Halsted efterskole, samt Lokalplan for Halstedhus Efterskole nr. 359-7A. Ifølge kommuneplanen må området anvendes til skole, idrætsplads og børneinstitution. Lokalplanen fastsætter, at området må anvendes til offentlige formål og efterskole med tilknyttede serviceanlæg, med det formål at muliggøre udvidelse af efterskolen og sikre hensigtsmæssig udnyttelse af arealet samt bevarelse af områdets miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Områdets karakter og beskyttelse

Ejendommen ligger i udkanten af landsbyen Halsted, tæt på Halsted Kloster Golfklub og den bygningsfredede herregård Halsted Kloster med tilhørende funktionærboliger. Selvom området ikke er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen, er Halsted og Halsted Kloster på en bruttoliste over landsbykulturmiljøer. Halsted Kloster og Halsted Kloster Dyrhave er fredet, og landskabet karakteriseres som herregårdslandskab. Der findes en mindre sø på ejendommen, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, beliggende ca. 18 meter fra de planlagte ridebaner. Et yderligere område omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 ligger ca. 120 meter syd for ejendommen.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Halstedhus Efterskole ansøgte den 19. august 2015 om landzonetilladelse til etablering af en spring-/dressurbane på 40x60 meter og en rund bane med en diameter på 15 meter. Disse baner skulle etableres på et areal, der tidligere blev anvendt som boldbane. Lolland Kommune meddelte landzonetilladelse den 25. november 2015 med det vilkår, at indhegningen skulle males i en dæmpet farve, ikke hvid. Kommunen vurderede, at det ansøgte var i overensstemmelse med lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser, da det fortsat var et sportsanlæg. Kommunen lagde vægt på, at ridebanerne ville blive placeret midt i efterskolens arealer og ikke ville forårsage væsentlige gener for omgivelserne, jf. Lokalplanens § 6.5. Vilkåret om indhegningens farve blev stillet for at sikre harmoni med den eksisterende bebyggelse i Halsted-området, jf. Lokalplanens §§ 1.2 og 6.4. Kommunen vurderede desuden, at anlægget ikke ville påvirke naturværdierne, da det var placeret uden for områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 og inden for et eksisterende bebygget område.

Klagerens anbringender

Klageren fastholdt, at etableringen af ridefaciliteterne ville ændre området markant og være i strid med gældende planer. Klageren fremhævede, at det ansøgte lå midt i et kulturmiljø med fredede bygninger og op til et stort fredet godslandskab. Det blev anført, at ridebaner med grus og den planlagte indhegning ville fremstå i disharmoni med omgivelserne, og at der ikke var taget stilling til hensigtsmæssig beplantning. Klageren påpegede også behov for stillingtagen til adgangsforhold, belysning, skiltning og eventuel adgang for udefrakommende, samt at der burde foretages en VVM-screening. Endvidere anførte klageren andre forhold vedrørende ejendommen, som kommunen dog ikke kommenterede, da de anså dem for at ligge uden for sagens rammer.

Kommunens bemærkninger til klagen

Lolland Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de havde været opmærksomme på områdets særlige kulturmiljø, men vurderede, at ridebanerne ikke ville forringe de kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter. Kommunen redegjorde for, at etablering af ridebanerne var i overensstemmelse med lokalplanen, da det var en sammenlignelig anvendelse med en fodboldbane, og at der ikke var behov for en ny lokalplan. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), og at der derfor ikke krævedes VVM-screening.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet har fuld prøvelseskompetence i forhold til kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, hvilket omfatter både retlige og skønsmæssige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om en disposition er i overensstemmelse med en lokalplan, og ifølge Planlovens § 18 er lokalplanbestemmelser bindende for borgerne.

Landzoneregler og formål

Hovedformålet med landzonereglerne, som beskrevet i Planlovens § 35, stk. 1, er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen af landzonereglerne skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensyn til naboer. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og overvejer afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager.

Nævnets vurdering af lokalplan og landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af, at ridebanerne er i overensstemmelse med lokalplanens formål og bestemmelser. Derfor krævedes hverken dispensation eller udarbejdelse af en ny lokalplan.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af, at de ansøgte ridebaner ikke er i strid med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Nævnet lagde navnlig vægt på:

• At området ikke er udpeget med landskabelige eller kulturhistoriske interesser.
• At ridebanerne placeres midt i efterskolens arealer.
• At der er et levende hegn ud mod det åbne land.
• At landzonetilladelsen indeholder et vilkår om indhegningens farve for at tage hensyn til den eksisterende bebyggelse i Halsted-området.

Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes landzonetilladelse af 25. november 2015 til etablering af spring-/dressurbane og rund bane på [matrikel1], ejerlav Halsted By, Halsted, [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1.