Afslag på landzonetilladelse til tilbygning til eksisterende udhus

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning på 28 m² til et eksisterende udhus på en beboelsesejendom. Ejendommen, der er på 1.379 m², ligger i landzone og inden for skovbyggelinjen. Boligen udgør 140 m², og de eksisterende småbygninger (garage, overdækning og udhus) udgør ca. 136 m².

Kommunens afgørelse og begrundelse

Lolland Kommune meddelte den 7. december 2015 afslag på landzonetilladelsen. Kommunen begrundede afslaget med, at de eksisterende småbygninger allerede overstiger normal praksis for landzonetilladelser til ikke-driftsmæssigt nødvendige bygninger. Kommunen vurderede, at en yderligere bygning ville forstyrre og begrænse udsigten til den bagvedliggende skov fra landevejen. Derudover lagde kommunen vægt på de landskabelige hensyn, da ejendommen ligger i et skovlandskab udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsinteresser i Lolland Kommunes kommuneplan 2010-2022. Kommunen fremhævede, at områdets kulturhistoriske og landskabelige værdier er sårbare over for ændringer, og at tilbygningen ville forringe områdets landskabsværdi, da nærliggende huse generelt har få og mindre udhuse.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Klager anførte, at boligens beboelsesareal rettelig er 185 m², og at tilbygningen på 28 m² skulle erstatte et tidligere blikskur på 10 m² og tjene som opbevaring af havemaskiner og værksted. Klager mente, at tilbygningen ville indgå som en helhed i bebyggelsen, ikke ville være synlig fra vejen eller forstyrre udsigten til skoven, og at den ikke var overdimensioneret. Klager argumenterede desuden for, at andre bygninger ikke burde inddrages i vurderingen, og at sammenbygget byggeri skæmmer mindre end mange uhensigtsmæssigt placerede småbygninger.

Kommunens genvurdering

Lolland Kommune fastholdt den 21. december 2015 sin afgørelse og anførte, at opførelsen af tilbygningen var i strid med planlovens bestemmelser og kommunens administrationsgrundlag. Kommunen bemærkede, at et tidligere ulovligt opført blikskur ikke påvirkede afgørelsen, og at tilbygningen ville øge bebyggelsens samlede længde vinkelret mod skoven og nedsætte indblikket til den bagvedliggende skov.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 7. december 2015 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til eksisterende udhus. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.

Nævnets vurdering af landzonereglerne

Nævnet bemærkede, at i landzone må der ikke uden kommunal tilladelse opføres ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og overvejer afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager.

Skovbyggelinjen og undtagelsesbestemmelser

Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, hvor bebyggelse normalt ikke er tilladt inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Dog gælder forbuddet ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Den ansøgte tilbygning er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, og der kræves derfor ikke dispensation fra skovbyggelinjen. Hensynet til skoven som landskabselement skal dog varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Vurdering af bygningens størrelse og praksis

Nævnet konstaterede, at den ansøgte tilbygning på 28 m² sammen med de eksisterende 136 m² garage, overdækning og udhus ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 7, som tillader bygninger på op til 50 m² uden landzonetilladelse. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan der normalt meddeles tilladelse til nye udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m². Tilladelse til udhusbygninger på mere end 100 m² gives normalt ikke, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Konklusion

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering. De planlægningsmæssige udpegninger i kommuneplanen, de konkrete landskabelige hensyn og omfanget af de eksisterende udhusbygninger på ejendommen talte afgørende imod at meddele landzonetilladelse. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse i strid med formålet med planlovens landzonebestemmelser.