Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til gyllebeholder på [adresse1]
Dato
9. august 2016
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om fritliggende gyllebeholder på [adresse1] i Herning Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om landzonetilladelse til opførelse af en fritliggende gyllebeholder med overdækning på ejendommen [adresse1] i Herning Kommune. Tilladelsen var oprindeligt meddelt af Herning Kommune den 5. november 2015 i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Sagen blev indbragt for nævnet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.
Klager og deres argumenter
Kommunens landzonetilladelse blev påklaget af beboere på en naboejendom og Danmarks Naturfredningsforening Herning (DN Herning). Klagerne anførte primært følgende argumenter:
- Uheldig placering: De fandt placeringen uheldig og foreslog alternative placeringer ved ansøgers minkfarm eller ved Rotvigvej.
- Nærhed til naturområder: Nærheden til Stoubæk Krat og andre naturområder blev anset for uhensigtsmæssig, og området blev ikke fundet egnet til en næsten 9 meter høj gyllebeholder.
- Landskabelig påvirkning: Gyllebeholderen ville ødelægge udsigten fra naboejendomme og virke markant og voldsom i landskabet, især set fra det fredede Stoubæk Krat. En skærmende beplantning ville næppe kunne dække den tilstrækkeligt.
- Øget trafik: Gyllebeholderen ville medføre øget lastbiltrafik til og fra området.
- Planlovens § 36, stk. 2: DN Herning henviste til Planlovens § 36, stk. 2, og mente, at væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø og naboer talte afgørende imod den ansøgte placering.
Sagens baggrund og forløb
Ejendommen [adresse1] er en bygningsløs landbrugsejendom på 94 ha, der ejes af ansøgeren, som også ejer landbrugsejendommen [adresse2] med en minkfarm. Gyllebeholderen ønskes placeret ca. 225 meter fra nærmeste nabobeboelse og ca. 2,1 km fra minkfarmen. Den ansøgte gyllebeholder skulle rumme 2.605 m³ og have en højde på 8,60 meter over terræn (delvist nedgravet).
Kommunen oplyste, at gyllebeholderen placeres på landbrugsjord uden naturbeskyttelsesmæssige interesser og uden for udpegninger i kommuneplanen. Nærmeste fredede område, Stoubæk Krat, ligger minimum 200 meter øst for placeringen.
Forhistorie og tidligere afgørelser
Sagen havde en forhistorie, idet Herning Kommune den 3. december 2013 havde godkendt minkfarmen på [adresse2] efter husdyrbrugloven. Denne godkendelse omfattede oprindeligt også opførelse af en ny gyllebeholder på [adresse1]. Natur- og Miljøklagenævnet traf den 7. marts 2014 en delafgørelse, hvor det blev fastslået, at opførelse af en gyllebeholder på en selvstændig landbrugsejendom uden husdyrhold, som [adresse1], er omfattet af planlovens landzonebestemmelser og ikke Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1. Nævnet stadfæstede senere kommunens godkendelse efter husdyrbrugloven den 10. juli 2015, men forholdet omkring gyllebeholderen på [adresse1] blev ikke nævnt i den endelige afgørelse.
Kommunens tilladelse og vilkår
Herning Kommunes landzonetilladelse af 5. november 2015 var meddelt på følgende vilkår:
- Afstand til beboelse på [adresse3] skal være min. 225 m, og afstand til beboelse på [adresse4] min. 390 m.
- Der skal etableres og vedligeholdes afskærmende beplantning på min. 3 rækker træer og buske om hele beholderen, hvor træer ad åre skal kunne dække gyllebeholder og overdækning.
Ansøgeren bemærkede, at sagen ikke burde behandles igen, da gyllebeholderen allerede var indeholdt i en tidligere godkendelse og behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen supplerede med oplysninger om gyllebeholderens kapacitet og behovet for opbevaring af gylle fra minkfarmen og modtaget afgasset gylle, i alt 3.750 m³.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse af 5. november 2015 om landzonetilladelse til opførelse af en fritliggende gyllebeholder med overdækning på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 36, stk. 2.
Nævnets vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed
Nævnet lagde til grund, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af ejendommen [adresse1], som er en landbrugsejendom på ca. 94 ha. Dette er i overensstemmelse med Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, ikke kræver landzonetilladelse, dog med krav om tilladelse for beliggenhed og udformning, hvis det opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Nævnet understregede, at arealer på andre ejendomme ikke kan indgå i vurderingen af den erhvervsmæssige nødvendighed for den konkrete ejendom.
Vurdering af placering
Nævnet vurderede gyllebeholderens placering, som var ansøgt af hensyn til markdriften. Ud fra en samlet vurdering fandt nævnet ikke, at der var så væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer, at det afgørende talte imod den ansøgte placering. Klagerens anførsler kunne ikke føre til et andet resultat.
Tilføjet vilkår
Nævnet tilføjede et nyt vilkår til tilladelsen, som er i overensstemmelse med Planlovens § 36, stk. 2, 3. pkt.:
- Gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.
Lignende afgørelser