Landzonetilladelse til enfamiliehus – Vejle Kommune

Sagen omhandler en klage over Vejle Kommunes landzonetilladelse af 12. oktober 2015 til opførelse af et enfamiliehus på 298 m² med en 82 m² stor overdækning og en 43 m² integreret carport/udhus på ejendommen [matrikel1] Brejning By, Gauerslund. Ejendommen, der er på 3228 m², havde en eksisterende bolig på 88 m² opført i 1929. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet.

Ejendommens karakter og planforhold

Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanramme, men ligger i kystnærhedszonen. I Vejle Kommuneplan 2013-2015 er området udlagt som bevaringsværdigt landskab, potentielt naturbeskyttelsesområde, potentiel økologisk forbindelseslinje og landbrugsområde. Hele ejendommen er desuden omfattet af skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17. Kommuneplanen fastslår, at værdifulde landskaber som hovedregel skal friholdes for byggeri, og at tilladt byggeri skal besidde høj arkitektonisk kvalitet og integreres i landskabet.

Kommunens landzonetilladelse

Vejle Kommune begrundede sin tilladelse med, at det tilførte areal havde været græsmark og ikke var rig på biotoper, og derfor ikke udgjorde en hindring for byggeri. Kommunen vurderede, at de potentielle økologiske forbindelser ikke var til hinder for opførelsen af det nye enfamiliehus. Kommunen henviste til Natur- og Miljøklagenævnets praksis, der tillader boliger på 250-300 m² i landzone. De fandt, at huset var tilpasset områdets natur og ikke ville virke dominerende, idet der blev lagt vægt på den arkitektoniske udformning og placering i en eksisterende facadelinje.

Klagerens indsigelser

Klagerne gjorde gældende, at det ansøgte byggeri ville være væsentligt større og fremstå skæmmende og dominerende i bebyggelsen Mamrelund, hvilket ville påvirke udsigtsforholdene negativt og kunne danne præcedens for urbanisering. De fremhævede følgende punkter:

• Byggeriet strider mod kommuneplanens fremhævelse af områdets landskabelige og rekreative betydning.
• Eventuel bebyggelse bør holdes uden for det bevaringsværdige landskab.
• Kommunen har pligt til at undersøge og registrere området, som bør beskyttes efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
• Byggeriet er i strid med landzonereglerne på grund af væsentligt anderledes arkitektur, beliggenhed og størrelse.
• Frasalget af landbrugsjorden var en omgåelse af en tidligere afgørelse om afslag på udstykning.
• Områdets karakter ville ændres fra åbent landskab til parcelhuskvarter på grund af præcedensvirkning.
• Den eksisterende bebyggelse var et forfaldent hus uden væsentlig værdi.

Ansøgers og kommunens bemærkninger

Ansøger fastholdt, at byggeriet var tilpasset grunden og området og lå inden for Natur- og Miljøklagenævnets praksis for størrelse i landzone. Kommunen fastholdt, at der ikke var tale om en ny boligenhed, og at den ændrede placering var acceptabel. Kommunen redegjorde for, at de grønne kiler i kommuneplanen primært var skovområder og rekreative formål, og at udskiftning af huset ikke ville hindre områdets potentiale for naturudvikling. Kommunen afviste desuden, at den eksisterende bygning var en ruin.

Natur- og Miljøklagenævnets generelle praksis

Nævnet vurderer sager efter Planlovens § 35, stk. 1, med fokus på planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. I kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5a, skal det ansøgte have helt underordnet betydning i forhold til nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 1.

• Genopførelse: Tilladelse gives normalt til erstatning af ældre helårshuse, hvis det eksisterende hus ikke er en ruin. Det nye hus skal have nogenlunde samme udformning, beliggenhed og størrelse.
• Boligstørrelser: Praksis tillader typisk 250-300 m². Ansøgninger over 300 m² vurderes ud fra landskabets karakter, planlægning, byggeriets placering, volumen, udformning, ejendommens størrelse og risiko for præcedens. Over 400 m² gives som udgangspunkt afslag, da meget store bygninger ofte vil virke markante og dominerende i landskabet. Den samlede visuelle størrelse, inklusive overdækkede arealer, er afgørende.
• Skovbyggelinjen: Selvom projektet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement varetages ved administrationen af landzonereglerne.
• Lovforslag om planloven: Nævnet bemærkede, at et lovforslag om at udvide adgangen til om- og tilbygning af helårshuse op til 500 m² uden landzonetilladelse (jf. den foreslåede ændring af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9) endnu ikke var trådt i kraft og ikke ville gælde for opførelse af nye boliger.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at den eksisterende bebyggelse ikke kunne betegnes som en ruin. Den let ændrede placering af det nye byggeri blev vurderet til at være af mindre betydning og inden for rammerne af, hvad der normalt accepteres ved genopførelse.

Størrelsens betydning

Et flertal på seks af nævnets medlemmer fandt ikke, at der forelå en særlig begrundelse for at opføre et byggeri, der oversteg, hvad der normalt meddeles landzonetilladelse til. Den samlede bygningsmasse på 423 m² (298 m² bolig, 82 m² overdækning og 43 m² carport/udhus) blev anset for at være for stor. Nævnet lagde vægt på, at boligen som følge af sin størrelse og placering på en ejendom på ca. 3300 m² i et område udlagt som værdifuldt landskab, ville fremstå dominerende i forhold til både ejendommens størrelse og omgivelserne.

Afgørelse

I overensstemmelse med flertallets vurdering ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Vejle Kommunes landzonetilladelse af 12. oktober 2015 til et afslag. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.