Stadfæstelse af afslag på husstandsmølle i landzone pga. landskabelige hensyn

Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes afslag på opstilling af en husstandsmølle på en ejendom i landzone. Ejendommen er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som både landskabeligt interesseområde og kulturhistorisk interesseområde (nr. 13).

Ansøgning og Kommunens Afslag

Ansøgningen vedrørte opførelse af en husstandsmølle af typen Solid Wind Power SWP 10 med en maksimalhøjde på 25 meter, placeret cirka 3 meter sydvest for ejendommens udhus. Thisted Kommune meddelte afslag på landzonetilladelse den 18. september 2015 efter en besigtigelse af området. Kommunen begrundede afslaget med, at opstillingen ville stride mod de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser, og at den ville have en væsentlig negativ påvirkning af landskabet mellem Tømmerby Fjord og Selbjerg Vejle, som er præget af få høje genstande. Desuden lagde kommunen vægt på en potentiel uheldig præcedensvirkning for fremtidige ansøgninger i lignende områder.

Klagerens Argumenter

Klageren påpegede, at Thisted Kommune ikke havde hjemmel til at træffe afgørelsen, og at vindmøllen ville indgå i sammenhæng med de eksisterende bygninger på grunden. Klageren fremhævede også, at området allerede var præget af høje genstande, herunder en tårnsilo 400 meter fra mølleplaceringen og et testcenter for store vindmøller 7 km væk. Derudover havde kommunen godkendt opstilling af 22 store møller på 149,5 meter ved Gøttrup.

Kommunens Bemærkninger til Klagen

Thisted Kommune fastholdt sit afslag og oplyste, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 2. februar 2015 havde besluttet at stramme praksis for husstandsmøller i landskabelige interesseområder. Den nye praksis indebærer afslag, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen. Kommunen anførte, at den ansøgte mølle ville få en mere markant placering end den nævnte silo, og at tidligere tilladelser til husstandsmøller i området var meddelt før praksisændringen. Kommunen understregede igen præcedensvirkningen af en tilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om afslag på opstilling af en husstandsmølle. Nævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 og Bekendtgørelse om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, Bekendtgørelse om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9.

Vurdering af Landskabelige Hensyn

Nævnet lagde vægt på, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunen, og at afgørelsen skal træffes på grundlag af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Et centralt formål med planlovens landzonebestemmelser er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter kan undtages fra kravet om udpegning i kommuneplanen, skal de stadig opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, så de opfattes som en samlet enhed i landskabet. Nævnet har i sin praksis opereret med en afstand på op til ca. 20 meter fra bebyggelsen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Thisted Kommunes vurdering af, at opstilling af husstandsmøllen med den ansøgte placering ville have en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet, især da området er udpeget som et særligt landskabeligt og kulturhistorisk interesseområde, der er sårbart over for høje genstande.

Lighedsgrundsætningen og Praksisændring

Nævnet behandlede klagerens argument om, at der var opstillet mange vindmøller i området, og at kommunen havde godkendt andre store møller. Nævnet fastslog, at det ikke er bundet af kommunens tidligere upåklagede tilladelser. En kommune er berettiget til at ændre sin dispensationspraksis, forudsat at ændringen er saglig, generel og følges konsekvent. Da Thisted Kommune den 2. februar 2015 havde besluttet at skærpe sin praksis for husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ingen oplysninger, der kunne begrunde en tilladelse i strid med vindmøllebekendtgørelsen og praksis for placering af husstandsmøller. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.