Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til antennemast i Nyborg Kommune

Planklagenævnet modtog en klage over Nyborg Kommunes lovliggørende landzonetilladelse af 17. september 2015 til opstilling af en antennemast på en ejendom i Ellested By, Nyborg Kommune. Klagen blev indgivet af DN Nyborg, som fastholdt tidligere indsigelser fra en lignende sag, der blev behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2015.

Ejendommen og Områdets Karakteristika

Ejendommen, der er 1.456 m² stor og bebygget med bolig og erhvervsbygninger, ligger i landzone. Området er i Nyborg Kommunes kommuneplan udpeget som et større sammenhængende landskabsområde og er beliggende inden for landsbyafgrænsningen for Ellested By. Kommuneplanen angiver, at disse landskaber er sårbare over for større bebyggelse og tekniske anlæg, og at landzonetilladelser kun kan gives, hvis landskabelige interesser ikke tilsidesættes.

Nyborg Kommunes Mastepolitik

Kommunens mastepolitik, baseret på fælleskommunale retningslinjer for masteopstilling i Byregion Fyn, fastslår, at master og antenner ikke må tiltrække sig for meget opmærksomhed i landskabet. I større sammenhængende landskabsområder kan opstilling kun ske ved dokumenteret behov, efter undersøgelse af alternative placeringer, og hvis der ikke findes brugbare eksisterende strukturer.

Sagens Forhistorie

Sagen har en forhistorie, hvor Nyborg Kommune den 12. juni 2014 meddelte landzonetilladelse til en 25 m høj gittermast til privat radioamatørbrug. Denne tilladelse blev påklaget af DN Nyborg, og Natur- og Miljøklagenævnet ændrede den 16. juni 2015 kommunens afgørelse til et afslag. Nævnet fandt, at masten ville være i strid med områdets udpegning som et større sammenhængende landskabsområde og ville virke skæmmende. Det indgik også i vurderingen, at en tilladelse kunne skabe uønsket præcedens. Selvom en internetudbyder, [virksomhed1], havde udtrykt ønske om at benytte masten, indgik dette i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.

Ny Ansøgning og Kommunens Tilladelse

Den 3. september 2015 indsendte [virksomhed1] en ny ansøgning om opførelse af en kommunikationsmast på ejendommen, med henblik på at forbedre den infrastrukturelle internetforbindelse i lokalområdet, hvor der var utilstrækkelig dækning og ingen andre udbydere ønskede at investere. Nyborg Kommune meddelte den 17. september 2015 lovliggørende landzonetilladelse til den 25 m høje antennemast. Kommunen begrundede tilladelsen med, at den ikke stred mod planlovens intentioner, og at der undtagelsesvist kunne tillades en fælles udnyttelse af masten til et almennyttigt formål i et område med dårlig internetforbindelse. Kommunen lagde også vægt på, at ejendommen lå inden for landsbyafgrænsningen og at tilladelsen var i overensstemmelse med regeringens vækstudspil om bedre mobil- og bredbåndsdækning.

Klagen og Kommunens Svar

DN Nyborg påklagede den nye tilladelse den 27. oktober 2015, idet de anførte, at der ikke var nye oplysninger i sagen i forhold til Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse. Klager fastholdt, at masten ville være i strid med landzonebestemmelserne og områdets udpegning som et større sammenhængende landskabsområde. Nyborg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den nye tilladelse var en lovliggørelse af en allerede opstillet mast, og at den tjente et infrastrukturelt formål. [virksomhed1] supplerede med oplysninger om en anden mobilmast på Ellestedvej, som de mente dannede præcedens, og at den ansøgte mast ville kunne nedlægge syv andre sendere i området. Kommunen afviste sammenligningen med masten på Ellestedvej, da denne lå i byzone og var omfattet af en byplanvedtægt.

Planklagenævnets Høring

Planklagenævnet anmodede Nyborg Kommune om at undersøge alternative placeringsmuligheder, herunder om masten på Ellestedvej kunne benyttes af ansøger. Kommunen svarede, at de ikke havde undersøgt alternative løsninger, da der var tale om en lovliggørende landzonetilladelse.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, der regulerer landzoneforhold. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser.

Vurdering af Antennemaster i Landzone

Efter hidtidig praksis skal nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Placering i værdifulde landskabsområder bør helt undgås. I det åbne land bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer, eller antennerne bør integreres i eksisterende bebyggelse. Der stilles store krav til kommunen for så vidt angår undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed, herunder at der er tale om det eneste brugbare alternativ.

Planklagenævnets Konklusion

Planklagenævnet fandt, at Nyborg Kommune ikke havde foretaget den fornødne undersøgelse af alternative placeringsmuligheder for antennemasten eller af andre brugbare alternativer, herunder om den allerede opstillede antennemast på Ellestedvej kunne benyttes af ansøger. Nævnet understregede, at i lovliggørelsessager skal sagen behandles, som om der var søgt om tilladelse, inden foranstaltningen blev foretaget. Det forhold, at masten allerede var etableret, kunne derfor ikke begrunde en tilladelse.

Afgørelse

På baggrund heraf ophævede Planklagenævnet Nyborg Kommunes afgørelse af 17. september 2015 om lovliggørende landzonetilladelse til antennemasten og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.