Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Vejle Kommunes landzonetilladelse til etablering af et solcelleanlæg på terræn ved Haraldskær Renseanlæg i Vejle Kommune. Solcelleanlægget, der skulle producere el til renseanlægget, ville optage ca. 1,3 ha med paneler på i alt 2.903 m² og en maksimal højde på 2,5 m fra terræn. Området ligger i landzone og er omfattet af en skovbyggelinje. Det er desuden udpeget i kommuneplanen som særligt værdifuldt landbrugsområde, potentiel økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab. Rensningsanlægget er omfattet af Lokalplan nr. 1038 og kommuneplanramme 99.T.5.
Vejle Kommune meddelte den 24. september 2015 (fejlagtigt dateret 16. juni 2015) landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinje). Tilladelsen blev givet med vilkår om fjernelse af anlægget og retablering af terræn senest et år efter endt drift, samt etablering af skærmende beplantning. Kommunen vurderede, at anlægget ikke stred mod formålet med skovbyggelinjen og ikke ødelagde landskabstræk, da det ville sløres af de omgivende skove.
Afgørelsen blev påklaget af en advokat på vegne af sig selv og flere andre lodsejere. Klagen omhandlede både landzonetilladelsen og dispensationen fra skovbyggelinjen. Klagerne anførte navnlig:
Vejle Kommune afviste klagepunkterne vedrørende matrikelnummer og inhabilitet, idet de oplyste, at selskabet bag renseanlægget var et selvstændigt selskab, og at matrikelnummeret var ændret. Kommunen oplyste desuden, at der var meddelt tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til genanvendelse af overskudsjord, og at der ville blive udarbejdet en beplantningsplan. Klager fastholdt sine indvendinger, herunder at kommunen var eneejer af selskabet, og at jorddeponeringen var ulovlig.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 2 (landzone), samt Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 (dispensation fra skovbyggelinje).
Nævnet afviste at realitetsbehandle den del af klagen, der vedrørte dispensationen fra skovbyggelinjen. Dette skyldtes, at ejere af omkringliggende ejendomme ikke er klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, da nabohensyn og nabointeresser ikke er beskyttet efter denne lov.
Nævnet behandlede klagen over landzonetilladelsen, hvor flere af klagerne blev anset for klageberettigede efter planloven. Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om korrekt matrikelnummer ikke gjorde afgørelsen ugyldig. Vedrørende inhabilitet fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde handlet usagligt eller partisk, og kommunens VVM-screening stod ved magt, da den ikke var påklaget rettidigt.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at solcelleanlægget er et teknisk anlæg, der skal vurderes på lige fod med andre tekniske anlæg. Nævnet fandt, at anlægget ville ændre det bestående miljø væsentligt på grund af dets størrelse og placering i et område med naturmæssige og landskabelige interesser, uanset kommunens vilkår om beplantning. Der ville ske en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig ændring af arealet, som ligger i en lysning i skoven, og det forhold, at der allerede var et renseanlæg, ændrede ikke afgørende herved.
Nævnet konkluderede, at projektets størrelse og placering medførte pligt til at udarbejde en lokalplan i henhold til Planlovens § 13, stk. 2. Da projektet var lokalplanpligtigt, skulle Vejle Kommunes afgørelse om landzonetilladelse ophæves som ugyldig. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at behandle klagepunkterne om usaglig forskelsbehandling eller overtrædelse af Planlovens § 12.
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede enstemmigt Vejle Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlægget.

Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes tilladelse til opsætning af et solcelleanlæg i landzone. Kommunen havde givet tilladelse efter Planlovens § 35 til et anlæg på 66 m2, men naboerne klagede over visuel gene. Kommunen havde som vilkår for tilladelsen krævet etablering af slørende beplantning.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Egedal Kommunes afslag på at etablere et solfangeranlæg. Klagen blev...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på ...
Læs mere