Afslag på landzonetilladelse til opstilling af containere til erhverv i landzone

En elektrikervirksomhed ansøgte Vordingborg Kommune om en lovliggørende landzonetilladelse til opstilling af ni materialecontainere samt en bygning på ca. 150 m² til at afskærme dem. Ejendommen er beliggende i landzone og i kanten af kystnærhedszonen, i et område udlagt til blandt andet mindre, ikke-genevoldende erhverv.

Kommunens afslag

Vordingborg Kommune meddelte afslag på ansøgningen. Kommunen vurderede, at en udvidelse af virksomheden med containere og den medfølgende transport ville være i strid med kommuneplanens rammer for området. Begrundelsen var, at virksomheden dermed ikke længere kunne betragtes som et "ikke-genevoldende erhverv" på grund af ejendommens bolignære placering og de potentielle gener for naboerne. Kommunen udstedte samtidig et påbud om at fjerne de allerede opstillede containere.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Virksomhedsejeren klagede over afgørelsen og anførte, at de eksisterende bygninger ikke havde tilstrækkelig plads til opbevaring. Klageren argumenterede for, at transporten af containerne ville være begrænset og ikke væsentligt mere generende end den eksisterende trafik til virksomheden. Der blev desuden foreslået en tidsbegrænset tilladelse, da der var planer om at flytte virksomheden på sigt.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afslag. Nævnet fandt, at opstilling af containere og den tilhørende afskærmning korrekt er omfattet af kravet om landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på de planlægningsmæssige hensyn. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre uplanlagt bebyggelse i det åbne land. I denne sag var det afgørende, at kommuneplanen for området kun tillader mindre, ikke-genevoldende erhverv.

Natur- og Miljøklagenævnet var enig med kommunens vurdering af, at en udvidelse med ni containere og den dertil knyttede transport ville ændre virksomhedens karakter, så den ikke længere kunne anses for at være et ikke-genevoldende erhverv. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn og stadfæstede afslaget. Klagerens argumenter kunne ikke føre til en anden afgørelse.