Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til garageudvidelse på [adresse1]

Fredensborg Kommune traf den 20. august 2015 afgørelse om en lovliggørende landzonetilladelse med vilkår for udvidelse af en eksisterende garage med en tagetage på 150 m2 på en landbrugsejendom i Grønholt by. Ejendommen, der er på 4,4 ha, består af et enfamiliehus, et udhus og den omhandlede garage, som er opført i 1956.

Sagens baggrund

Sagen omhandler en garagebygning, der i BBR er registreret med et bebygget areal på 175 m2. Bygningen fremstår i to etager med vinduer i både stueetagen og på førstesalen. Ifølge klager er taget udskiftet i 2008, hvor tagkonstruktionen blev ændret for at muliggøre bedre udnyttelse af loftet og indretning af et loft over den del, der tidligere rummede et smedeværksted. Klager henviste til en tegning fra 1966, der angiveligt viste loft i over 75 m2 af bygningen allerede dengang.

Natur- og Miljøklagenævnet havde tidligere behandlet en sag (j.nr. NMK-31-01671) vedrørende Fredensborg Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse om påbud om ophør med ulovlig anvendelse af staldbygningen til boliger og stuehusets tagetage til en selvstændig bolig. I den forbindelse havde kommunen udtrykt positivitet over for en lovliggørende landzonetilladelse til garageudvidelsen.

Kommunens afgørelse og klagen

Fredensborg Kommune meddelte den 20. august 2015 lovliggørende landzonetilladelse til den eksisterende udvidelse af garagebygningen med en 150 m2 tagetage. Tilladelsen blev dog betinget af, at bygningen udelukkende måtte anvendes til garage- og udhusformål. Kommunen begrundede tilladelsen med hensynet til landskabelige forhold, naboer og ejerne.

Agrovi Videncenter påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet på vegne af den ene ejer. Klagen fokuserede primært på vilkåret for landzonetilladelsen. Klager mente, at ansøgningen burde være behandlet efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, da bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften, eller alternativt, at tilladelsen skulle gives uden vilkår. Klager anførte, at bygningen var opført i 1956 som en nødvendig driftsbygning (lade/maskinhus) og henviste til en tidligere tilladelse fra 1990 til anvendelse af værkstedet som smedeværksted. Klager fandt det urimeligt, at en lovligt opført driftsbygning skulle ændre status og begrænse anvendelsesmulighederne på grund af etablering af etageadskillelse.

Kommunens og klagers bemærkninger

Fredensborg Kommune bemærkede, at der havde været en længere dialog med ansøger, og at ansøgningen selv omtalte bygningen som en garagebygning. Kommunen fastholdt, at bygningen ikke var omfattet af Planlovens § 37, stk. 1, da den havde været anvendt til garage- og udhusformål i mange år, og fordi den var om- og tilbygget i væsentligt omfang (fordoblet etageareal og væsentligt ændret udformning). Kommunen fandt vilkåret sagligt begrundet i de hensyn, der skal varetages efter planloven.

Klager gentog, at bygningen var opført som en erhvervsmæssig nødvendig landbrugsbygning og stadig blev brugt til ejendommens drift. Klager påpegede, at et vilkår om udelukkende anvendelse til garage- og udhusformål var uhensigtsmæssigt, da førstesalen ikke kunne anvendes til garage og kun vanskeligt til udhusformål.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 (retlige spørgsmål) og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 (vilkår). Nævnet vurderede, om den ansøgte tilbygning krævede landzonetilladelse, og om vilkåret var sagligt.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fandt, at den ansøgte udvidelse af garagebygningens tagetage havde et sådant omfang og en sådan karakter, at der var tale om en væsentlig til-/ombygning af bygningen. Dette blev begrundet med tilbygningen af mindst 75 m2 (muligvis 150 m2) tagetage og isætning af et større antal vinduer i taget. Da bygningen var til- og ombygget i væsentligt omfang, var den ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 37, stk. 1. Dette betød, at udvidelsen af garagebygningens tagetage krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at anse bygningen for omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Vilkårets udformning

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at vilkåret om, at bygningen udelukkende måtte anvendes til garage- og udhusformål, var sagligt begrundet i planlovens landzonebestemmelser. Dog vurderede nævnet, at der i overensstemmelse med formålet med landzonebestemmelserne kunne tilføjes "landbrugsformål" til vilkåret, så klager kunne anvende bygningen hertil.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede, at en landzonetilladelse var nødvendig, og stadfæstede vilkåret for Fredensborg Kommunes afgørelse af 20. august 2015. Vilkåret blev dog ændret til:

• Bygningen må udelukkende anvendes til garage-, landbrugs- og udhusformål.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen blev truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.