Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til sommerhus i Silkeborg Kommune

Sagen omhandler en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på ejendommen [adresse1] i Linå By, Silkeborg Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone i det åbne land på skrænterne ved Gudenådalen, cirka 250 meter nord for landsbyen Svejbæk. Området er i kommuneplanen udpeget som et "landskabeligt interesseområde", hvor landskabelige værdier skal tillægges særlig stor vægt, og ikke-landbrugsmæssigt byggeri så vidt muligt skal undgås. Det eksisterende sommerhus på ejendommen er 58 m² med en overdækning på 6 m² og en fritliggende carport på 20 m². Ejendommen ligger i en uplanlagt "sommerhusklynge" med 5-7 huse. Ifølge kommunens afgørelse har tre nærliggende ejendomme et boligareal mellem 86 og 88 m². Kommunens retningslinjer for sommerhuse i landzone angiver, at nye sommerhuse, der erstatter eksisterende, normalt ikke må overstige det eksisterende væsentligt i størrelse, og at en udvidelse til over 80-100 m² sjældent kan forventes. Dog kan sommerhuse i klynger udvides, hvis størrelsen er sammenfaldende med øvrige huse i klyngen, og området ikke påvirkes yderligere.

Tidligere sager på ejendommen

Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere behandlet to sager vedrørende opførelse af et sommerhus på ejendommen. Den 16. december 2014 traf nævnet afgørelse om, at der ikke kunne meddeles landzonetilladelse til et sommerhus på 125 m² med 8 m² udhæng og 30 m² carport. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte størrelse lå væsentligt ud over, hvad der normalt tillades i landzone, især da ejendommen lå i et fint udpeget landskab ved Gudenåen. Nævnet afslog den 30. januar 2015 at genoptage sagen.

Den aktuelle ansøgning og kommunens afslag

Ansøger fremsendte et revideret projekt den 26. august 2015, hvor carporten udgik. Det ansøgte projekt omfatter et bebygget areal på 125 m², bestående af et sommerhus på 89 m², en uopvarmet udestue på 30 m² og et udhus på 6 m², samt en overdækning på 22 m². Silkeborg Kommune meddelte afslag på landzonetilladelse den 16. september 2015. Kommunen vurderede, at det samlede bebyggede areal var 147 m² (inklusive overdækning), og at udestuen på 30 m² skulle betragtes som en integreret del af fritidshusets opholdsareal, hvilket bragte det samlede opholdsareal op på 119 m². Kommunen henviste til Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelser (NoMo nr. 47 og 163) samt nævnets tidligere afgørelse for ejendommen. Kommunen lagde vægt på, at det ansøgte sommerhus var væsentligt større end de eksisterende i klyngen, og at ejendommen lå i et værdifuldt landskabsinteresseområde.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede kommunens afgørelse den 2. oktober 2015. Klagen anførte, at kommunen fejlagtigt lagde hovedvægt på boligarealet frem for de ydre mål og fejlvurderede udestuen som en del af beboelsen. Klager henviste til, at det projekterede sommerhus med et samlet bebygget areal på 125 m² (ekskl. overdækning) lignede et andet hus i samme klynge ([adresse2]), som kommunen tidligere havde godkendt. Klager mente, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen og administrerede praksis unødigt restriktivt sammenlignet med andre kommuner. Klager fastholdt, at udestuen ikke opfyldte kravene til beboelse ifølge BBR-vejledningen, og at nævnets tidligere afgørelse for ejendommen ikke var relevant, da projektet var væsentligt ændret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune fastholdt sit afslag og sin vurdering af udestuen som en del af opholdsarealet. Kommunen bemærkede, at tilladelsen til [adresse2] ikke var påklaget til nævnet, og at kommunen fremover ville fokusere mere på en bebyggelses samlede volumen i lyset af NoMo nr. 163. Kommunen afviste, at den administrerede mere restriktivt end nabokommunerne, og anførte, at byggeloven og planloven har forskellige formål, hvorfor udestuens BBR-registrering ikke var afgørende for planlovens vurdering.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, om landzoneadministration. Nævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus på 89 m² med en udestue på 30 m², et udhus på 6 m² og en overdækning på 22 m² på ejendommen [adresse1].

Nævnets vurderingsgrundlag

Nævnet bemærkede, at hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzone, jf. Planlovens § 34. Sommerhuse skal som udgangspunkt ligge i sommerhusområder, og nye sommerhuse kan ikke tillades i landzone. Ved udvidelse af eksisterende sommerhuse eller opførelse af større sommerhuse skal der foretages en konkret vurdering af de landskabelige forhold og projektets påvirkning, herunder dets størrelse og udformning. Praksis er særligt restriktiv i særligt værdifulde områder. Ifølge NoMo nr. 47 lægges der vægt på grundareal, højde og udformning (ydre mål) ved vurderingen af en ansøgt udvidelse. Nævnet har ikke en generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone op til 100 m².

Lighedsgrundsætningen

Nævnet understregede, at lighedsgrundsætningen indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Der skal være en saglig begrundelse for at nå til forskellige resultater i væsentligt ensartede forhold.

Nævnets konkrete vurdering

Nævnet vurderede, at det ansøgte projekt med et bebygget areal på 125 m² (sommerhus, udestue, udhus) og en overdækning på 22 m², hvilket giver et samlet visuelt indtryk af 147 m², ligger væsentligt ud over det, der normalt tillades efter nævnets praksis for udvidelse af sommerhuse i landzone. Dette gælder især, da ejendommen ligger i landzone og ikke i et udlagt sommerhusområde. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen er beliggende inden for et i kommuneplanen udpeget fint landskab på skrænterne ned mod Gudenåen og i udkanten af skoven, hvilket gør praksis særligt restriktiv. En landzonetilladelse i denne sag ville kunne få betydning for fremtidige lignende sager. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et område præget af sommerhuse med ensartede grundstørrelser, der faktisk har karakter af et sommerhusområde. Begrebet "sommerhusklynge" er ikke et begreb i planlovens forstand og kan ikke i sig selv begrunde en tilladelse.

Vedrørende klagers henvisning til kommunens tilladelse til ejendommen [adresse2], bemærkede nævnet, at denne tilladelse ikke var påklaget til nævnet, og nævnet var derfor ikke bundet af kommunens upåklagede landzonetilladelser i andre sager. Nævnets vurdering af den aktuelle sag var således ikke afhængig af kommunens eventuelle tidligere tilladelse. Argumenter vedrørende helårshuses størrelse i landzonen blev ikke tillagt betydning, da den konkrete sag omhandlede et sommerhus.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Silkeborg Kommunes afslag af 16. september 2015 på ansøgningen om landzonetilladelse. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.