Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til halbyggeri

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af en hal, en oplagsplads og terrænregulering på en landbrugsejendom i landzone. Ejendommen, der er på 2 ha, har siden 2011 haft godkendt erhverv i form af en entreprenørvirksomhed.

Sagens forhistorie og kommunikation

Klager har siden 2007 anvendt en driftsbygning til entreprenørvirksomhed. I november 2011 ansøgte klager om landzonetilladelse til en 240 m² stor hal, placeret ca. 19 meter fra eksisterende bebyggelse. I december 2011 godkendte Frederikssund Kommune anvendelsen af driftsbygningen til entreprenørvirksomhed og oplyste, at en hal placeret ca. 20 meter fra eksisterende bebyggelse ville opfylde kravet om tilknytning, men anbefalede en placering længere inde i beplantningsbæltet for et mere harmonisk udtryk. Kommunen afsluttede byggesagen for driftsbygningen i august 2013, da yderligere tilladelser ikke var nødvendige.

Afslag på lovliggørende tilladelse

I april 2015 konstaterede kommunen, at en hal var under opførelse ca. 35 meter fra eksisterende bebyggelse og uden for beplantningsområdet. Kommunen påbød byggeriet standset og krævede ansøgning om landzonetilladelse. Klager fastholdt, at den påbegyndte placering var godkendt i 2011. Frederikssund Kommune meddelte i juni 2015 afslag på lovliggørende landzonetilladelse og påbud om fjernelse og reetablering. Begrundelsen var, at hallen og oplagspladsen, grundet afstanden på ca. 35 meter og ringe visuel tilknytning, ville fremstå som spredt bebyggelse i landskabet. Kommunen afviste, at der var givet tilladelse til den aktuelle placering i 2011.

Klagerens argumenter og kommunens svar

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at en placering inden for 20 meter af eksisterende bygninger ikke var mulig uden store gener, bl.a. pga. lavninger med vand, dræn, have og skelafstande. Klager fremhævede også, at opførelse i beplantningsbæltet ville kræve fældning af 450 m² træer, der potentielt huser flagermus. Klager var indstillet på afskærmende beplantning eller opførelse af en kontorbygning mellem hallen og den eksisterende bebyggelse for at reducere afstanden.

Frederikssund Kommune fastholdt i september 2015 afslaget og vurderede, at drypvis bebyggelse ville opfattes som spredt, og at den ansøgte oplagsplads var for stor til at etableres efter Planlovens § 37. Kommunen mente, at en placering tættere på eksisterende bebyggelse var mulig, og at fjernelse af beplantning ikke var en hindring. Kommunen havde ingen viden om flagermus i området. Klager supplerede i oktober 2015 med, at den påbegyndte placering var mundtligt aftalt i 2011, og gentog argumenter mod alternative placeringer, herunder adgangsforhold, beplantningsvækst, dræn og naboforhold. Klager mente at have haft en berettiget forventning om tilladelse og afviste, at præcedens var en saglig begrundelse. Kommunen fastholdt i november og december 2015, at den påbegyndte placering ikke var godkendt i 2011, og at den aktuelle afstand på ca. 34 meter ikke opfyldte tilknytningskravet.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Landzonebestemmelsernes formål

Nævnet bemærker, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og betydningen for fremtidige lignende sager.

Tilknytningskravet

Efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 14 kræves der ikke landzonetilladelse til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, der er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning. Dog kræves der tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 for bygningernes beliggenhed og udformning, hvis de opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2. Nævnets praksis definerer normalt tilknytning som en afstand på op til ca. 20 meter, men en konkret vurdering af landskab og terrænforhold er afgørende. Hidtidige bebyggelsesarealer forstås som det område, hvor ejendommens bebyggelse er samlet.

Nævnets vurdering og afgørelse

Den ansøgte hal er placeret ca. 35 meter fra eksisterende bebyggelse og uden for den skovlignende beplantning, hvilket betyder, at den ligger uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Dette kræver derfor tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikssund Kommunes vurdering af, at en lovliggørende landzonetilladelse til hallen, oplagspladsen og terrænreguleringen på den påbegyndte placering vil stride mod planlovens landzonebestemmelser. Nævnet er enig med kommunen i, at placeringen får byggeriet til at fremstå som spredt bebyggelse i landskabet. Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en tilladelse i strid med planlovens formål. Klagerens anførsler, herunder om mundtlige aftaler i 2011, ændrer ikke vurderingen, da nævnet lægger til grund, at den drøftede placering i 2011 var en anden end den aktuelle.

På baggrund af ovenstående stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Frederikssund Kommunes afgørelse af 4. juni 2015 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse. Nævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.