Afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmølle i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på en landbrugsejendom i Tim. Ejendommen, der er på ca. 118,5 ha, ligger i landzone inden for kystnærhedszonen og er udpeget som bevaringsværdigt landskab, område med geologisk bevaringsværdi samt en lomme op til et værdifuldt kulturmiljø. Desuden ligger den inden for Natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Det ansøgte projekt var en husstandsvindmølle af typen SWP 25 - 14, placeret 18 m syd for en eksisterende driftsbygning. Kommunen begrundede afslaget med, at landskabets flade og uforstyrrede karakter ville blive negativt påvirket af møllen, som ville være synlig på lang afstand. Dette vurderedes at stride mod formålet med landzonebestemmelserne, der skal bevare landskabelige, kultur- og naturhistoriske værdier og undgå unødig bebyggelse i det åbne land. Kommunen henviste til en landskabsudtalelse, der understøttede denne vurdering.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at området allerede var præget af eksisterende vindenergiprojekter og enkeltstående vindmøller, og at den ansøgte mølle derfor ikke ville forringe landskabsoplevelsen yderligere. Klageren henviste desuden til, at der tidligere var meddelt tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller på naboejendomme.

Kommunens bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at selvom der var eksisterende vindmøller i området, gjaldt der særlige regler for store vindmøller, som var udpeget i kommuneplanen. Kommunen bekræftede de tidligere tilladelser på naboejendomme, men understregede, at disse var meddelt, før Natur- og Miljøklagenævnet offentliggjorde NoMO nr. 150 om opstilling af husstandsvindmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, og at hver sag skulle vurderes konkret. Kommunen havde siden skærpet sin administrative praksis.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 19. maj 2015 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen. Nævnets afgørelse blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Der blev lagt vægt på, at den ansøgte husstandsvindmølle skulle placeres i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab. En tilladelse ville være i strid med kommuneplanrammerne for området og formålet med landzonebestemmelserne, som er at sikre landskabelige hensyn og en udvikling i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Nævnet bemærkede, at Planloven § 5a foreskriver, at kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og at der i kystnærhedszonen kun kan gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3.

Det blev også fremhævet, at en tilladelse kunne få en uheldig præcedensvirkning for lignende ansøgninger. Vedrørende klagerens henvisning til eksisterende vindmølleområder, bemærkede nævnet, at der gælder særlige regler for store vindmøller, som er udpeget i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1, stk. 2, nr. 1.

Endelig kunne de tidligere meddelte tilladelser til husstandsvindmøller på naboejendomme ikke føre til et ændret resultat, da kommunens administrative praksis var skærpet som følge af Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 150 om opstilling af husstandsvindmøller i områder med særlige landskabsudpegninger. Nævnet fandt ikke anledning til at besigtige ejendommen, da sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst.