Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til flugtskydebane i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes landzonetilladelse til fortsat anvendelse af en flugtskydebane beliggende i Langstrup Mose, Niverød By, Karlebo. Flugtskydebanen har eksisteret på stedet siden 1975, og den seneste landzonetilladelse udløb i 2008, hvorefter aktiviteten har fortsat uden gyldig tilladelse frem til kommunens afgørelse i 2015. Kommunen meddelte en ny landzonetilladelse til det eksisterende anlæg, uden at der var tale om udvidelse eller ændringer af de fysiske rammer. Tilladelsen blev meddelt på vilkår om bortfald, hvis arealet skulle anvendes til transportkorridorformål eller naturgenopretningsprojekt for Langstrup Mose.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Fredensborg Kommunes afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), lokalafdelingen Fredensborg, samt en række omboende, der også var bestyrelsesmedlemmer i foreningen [forening1]. Klagerne anførte, at landzonetilladelsen var i strid med flere love og kommuneplanens bestemmelser:

• Naturbeskyttelsesloven: Klagerne mente, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 52 om kommunens ansvar for pleje. De fremhævede, at skydebanen er beliggende i et § 3-beskyttet vådområde, og at der var omfattende forurening med lerduer, plastic og stålhagl.
• Miljøskadeloven: Det blev anført, at kommunen overtrådte Miljøskadeloven § 9 ved at tillade jordforurening.
• Planloven: Klagerne mente, at tilladelsen stred mod planlovens formål og specifikke bestemmelser, herunder Planloven § 11a, stk. 6, Planloven § 11a, stk. 8, Planloven § 11a, stk. 9, Planloven § 13 og Planloven § 15.
• Kommuneplan 2013: Arealet er udpeget som lavbundsareal, beskyttelsesområde for naturværdier og forbudszone for støjende friluftsanlæg. Klagerne påpegede, at kommuneplanen oprindeligt foreslog afvikling af støjende fritidsaktiviteter i mosen, men at denne passage blev fjernet ved den endelige vedtagelse.

Klagerne fremhævede desuden, at den gældende miljøgodkendelse fra 1998 var utidssvarende, og at skydningen var intensiveret betydeligt (fra 15.000 til over 200.000 skud årligt). De kritiserede, at landzonetilladelsen ikke var koordineret med en ny miljøgodkendelse, og at forbipasserende på Langstrupstien udsættes for høj støj. Klagerne anmodede om, at landzonetilladelsen blev ophævet, eller at den eksisterende miljøgodkendelse blev overholdt, indtil en ny forelå.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Fredensborg Kommune henviste til sin sagsfremstilling, hvoraf det fremgik, at tilladelsen var i overensstemmelse med kommuneplanen og landzonebestemmelserne, da der var tale om et eksisterende anlæg, og den landskabelige og naturmæssige påvirkning blev betragtet som uændret. Kommunen oplyste, at indkomne indsigelser om støj og affald ville blive behandlet i den kommende miljøgodkendelse, som ville fastsætte detaljerede bestemmelser for aktivitetsniveau, støj og affaldshåndtering. Kommunen erkendte, at skydebanearealet ikke fremstod ryddet, og at der var behov for en vurdering af affaldets betydning for naturtypen.

Ansøger, [forening2], påpegede, at skydebanen havde eksisteret i over 40 år, og at miljømæssige forhold var reguleret af miljøgodkendelsen. De fremhævede, at der ikke var tale om ændring eller udvidelse af de fysiske rammer, og at banen var godkendt af Nordsjællands Politi.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, og stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til fortsat anvendelse af flugtskydebanen.

Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er åbnet mulighed for det. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at det ansøgte ikke stred mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde navnlig vægt på følgende:

• Eksisterende anlæg: Der var tale om et allerede eksisterende anlæg, som havde eksisteret på stedet i en lang årrække.
• Ingen udvidelse: Der blev ikke ansøgt om at etablere yderligere bebyggelse, hvorfor det ansøgte efter nævnets vurdering ikke ville få en negativ indflydelse på landskabet.

Nævnet bemærkede, at det ikke med denne afgørelse tog stilling til, hvorvidt aktiviteterne på flugtskydebanen krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og i bekræftende fald om en sådan dispensation burde meddeles. Dette skulle afgøres af Fredensborg Kommune som første instans. Nævnet tog heller ikke stilling til spørgsmål om Miljøskadeloven § 9, Miljøbeskyttelsesloven eller Naturbeskyttelsesloven § 52 om pleje.

Det blev desuden bemærket, at Fredensborg Kommune ville igangsætte arbejdet med at revurdere den gældende miljøgodkendelse, hvor støjmæssige forhold, omfanget af skydebaneaktiviteterne og muligt affald ville blive reguleret. Nævnet fandt ikke, at der var noget til hinder for, at Fredensborg Kommune havde meddelt en landzonetilladelse, før der var foretaget en revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse. Nævnet er ikke tilsynsmyndighed og kunne derfor ikke tage stilling til, om der var eller havde været aktiviteter i strid med miljøgodkendelsen fra 1998.

Endelig bemærkede nævnet, at Planloven § 11a om kravene til en kommuneplan ikke var relevant i denne sammenhæng, hvor der var meddelt en landzonetilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1.