Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til overdækket terrasse og udvidelse af udhus

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse den 26. juni 2015 i en sag om afslag på landzonetilladelse til bibeholdelse af en overdækket terrasse og en tilbygning til et udhus på en ejendom i Middelfart Kommune. Sagen blev behandlet i henhold til Planloven § 58, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens Forhold og Beliggenhed

Ejendommen, beliggende på [adresse1], 5500 Middelfart, matr.nr. [...] Strib Færgegård, Strib-Røjleskov, er 196 m2 stor. Den er i LIFA OIS registreret med et sommerhus på 25 m2 (opført i 1950) og et udhus på 5 m2. Ejendommen ligger på et strandareal i landzone inden for kystnærhedszonen ud til kysten ved Strib. Området er i Kommuneplan 2013-2021 udlagt til rekreativt område med fremtidig anvendelse til rekreative formål, og kommuneplanen angiver, at der kun må opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse, med en maksimal facadehøjde på 2,5 m og en bebyggelsesprocent på maks. 5. Ejendommen er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

De Ansøgte Forhold

Der var ansøgt om lovliggørelse af to ulovlige byggerier:

• En 11,6 m2 overdækket terrasse, opført i 1995, som er udført med lukkede sider.
• En 1,4 m2 udvidelse af udhuset, udført i perioden 1999-2002.

Disse udvidelser ville bringe bebyggelsens samlede areal op på 43 m2. Det eksisterende badehus på 25 m2 og udhus på 5 m2 var lovlige. Tidligere, i 1992, havde daværende Fyns Amt meddelt afslag på en ansøgning om udvidelse af badehuset, og ansøger var blevet oplyst, at en overdækket terrasse ville blive behandlet efter de samme regler.

Kommunens og Klagerens Argumenter

Middelfart Kommune begrundede sit afslag med, at en tilladelse til en større bygning ville stride mod den overordnede planlægning for området. Klager anførte i sin klage, at tilbygningen på 1,4 m2 ikke kunne ses fra strandområdet og derfor ikke ændrede indtrykket af det rekreative område. Klager argumenterede desuden for, at overdækningen ikke var en bygning i den forstand, at den udvidede husets areal, og at den kunne fremstå som en pergola, hvis tagpladerne blev fjernet, hvilket ikke ville være ulovligt. Middelfart Kommune fastholdt sit afslag og bemærkede, at der var opført mere byggeri end godkendt og registreret.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 23. april 2015 om afslag på landzonetilladelse til bibeholdelse af den overdækkede terrasse og tilbygningen til udhuset.

Nævnets Vurdering

Nævnet vurderede sagen ud fra Planloven § 35, stk. 1, som fastslår, at der i landzone ikke uden tilladelse må foretages ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse. Da ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen, blev vurderingen også foretaget i henhold til Planloven § 35, stk. 3, der kun tillader landzonetilladelser i kystnærhedszonen, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Nævnet lagde især vægt på de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Det blev også fremhævet, at afgørelsen kunne få betydning for fremtidige lignende sager, og at lignende tilfælde skal behandles ensartet. I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og det påhviler grundejeren at sikre sig de nødvendige tilladelser.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Middelfart Kommunes vurdering. Nævnet konkluderede, at de ansøgte udvidelser var i strid med kommuneplanens rammebestemmelser og formålet med landzonebestemmelserne. Der blev lagt betydelig vægt på den præcedens, en tilladelse ville skabe for fremtidige lignende sager om byggeri i kystområder. Klagerens argumenter om tilbygningens synlighed og overdækningens potentielle ændring til en pergola kunne ikke føre til et ændret resultat.

Middelfart Kommune skal fastsætte en ny frist for fjernelse af den overdækkede terrasse og tilbygningen til udhuset. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.