Landzonetilladelse til antennemast i Syddjurs Kommune stadfæstes med vilkår om beplantning

Syddjurs Kommune meddelte den 2. marts 2015 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj gittermast til mobiltelefoni og to teknikskabe på ejendommen [adresse1] i Karlby By, Krogsbæk. Ansøgningen blev indsendt af [virksomhed2] på vegne af [virksomhed1], som i 2012 vandt tilladelsen til at forbedre bredbåndsdækningen i udkantsområder, herunder Hornslet.

Ansøgt placering og alternative overvejelser

Ansøger valgte placeringen, da det er et af de højeste punkter i området, hvilket sikrer den bedste dækning for Karlby, Søby og Skørring. Placeringen er 550-600 meter fra nærmeste nabo og uden for kirkebyggelinje, bygge- eller beskyttelseslinjer, fredninger eller naturbeskyttelse. Ansøger oplyste, at alternative placeringer nær bygningsmasser eller skovområder var undersøgt, men ikke fundet egnede.

Syddjurs Kommune vurderede oprindeligt, at den ansøgte placering ikke tog tilstrækkeligt hensyn til landskabelige interesser, især ådalen mod nord og vest. Kommunen anbefalede en placering længere mod syd ved [adresse2], hvor masten ville være i synlig sammenhæng med eksisterende siloer. Ansøger afviste dog denne alternative placering, da dækningskort viste, at den ikke ville give den ønskede dækning. Kommunen bad herefter om yderligere visualiseringer fra specifikke punkter, som ansøger fremsendte.

Kommunens afgørelse og vilkår

Kommunen gav tilladelsen ud fra en samlet vurdering, hvor mastens placering mere end 400 meter fra områder med særlige landskabsinteresser og dens begrænsede synlighed fra disse områder (grundet terrænforskelle) blev vægtet. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:

• Masten skal stilles til rådighed for andre mobiltelefonioperatører.
• Udstyr og mast skal fjernes senest et år efter ophørt brug.

Klager og indvendinger

En nabo og Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Syddjurs påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte, at masten ville påvirke landskabet massivt, at visualiseringerne var mangelfulde, og at alternative placeringer ikke var undersøgt tilstrækkeligt. DN henviste til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (j.nr. NMK-31-00810), hvor en lignende sag blev hjemvist for yderligere undersøgelse af placeringsmuligheder. Klagerne foreslog også, at en lavere mast eller flere lavere master, eller brug af eksisterende høje bygninger som [virksomhed3] siloen i Skørring, burde have været undersøgt.

Syddjurs Kommune fastholdt sin vurdering og anførte, at alternative placeringer var undersøgt, men ikke kunne give tilstrækkelig dækning. Kommunen vurderede, at masten ville have begrænset synlighed fra det § 3-beskyttede naturområde grundet terrænforhold. Ansøger understregede, at en lavere mast ville resultere i dækningshuller og begrænse pladsen for andre operatører, og at eksisterende høje strukturer var vurderet, men fundet uegnede grundet afstand og koteforskel.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, som omhandler landzonetilladelser. Nævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes afgørelse af 2. marts 2015 om landzonetilladelse til opstilling af antennemasten, men tilføjede et nyt vilkår om afskærmende beplantning.

Landzoneregler og nævnets praksis

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, med undtagelse af det, der er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri. Der gælder en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5u og Planlovens § 36, Planlovens § 37 og Planlovens § 38.

Natur- og Miljøklagenævnets praksis tilsiger, at nye antennemaster så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer i det åbne land. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Der stilles store krav til kommunen vedrørende undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed. I hver enkelt sag skal de landskabelige hensyn afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i at etablere mobildækning. Hensynet til at undgå nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet og naturen i mastesager.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet vurderede, at Syddjurs Kommunes sagsbehandling levede op til lovens krav og nævnets praksis. Selvom masten placeres relativt højt i terrænet i et landskab uden særlige landskabsudpegninger, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at landskabelige hensyn ikke talte afgørende imod placeringen, og at det var tilstrækkeligt godtgjort, at der var behov for masten for at sikre god mobildækning. Desuden var alternative placeringer undersøgt, og der var ikke fundet brugbare strukturer i nærområdet, der kunne give en rimelig dækningsgrad. Klagerens indvendinger kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnet fandt dog, at der i overensstemmelse med almindelig praksis bør fastsættes et vilkår om afskærmende beplantning omkring mastens nederste del af landskabelige hensyn. Den nærmere udformning af beplantningen skal bestemmes af Syddjurs Kommune.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 1.