Landzonetilladelse til terrænregulering - Horsens Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Horsens Kommunes landzonetilladelse af 5. februar 2015 til terrænregulering på en del af matrikel [matrikel1] Nim By, Nim, beliggende nord for Sletkærvej. Terrænreguleringen omfatter tilførsel af 20.000 m³ jord, hvilket vil hæve terrænet 1-4 meter over det nuværende niveau. Ejendommen er en del af et landbrugsareal på ca. 60,5 ha, som tidligere har været anvendt til råstofindvinding og er retableret til landbrugsdrift. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.

Baggrund for terrænreguleringen

Der har været og er fortsat råstofindvinding i området. Efter endt råstofindvinding er arealet retableret til landbrugsdrift. Der er dog problemer med afledning af overfladevand på både ansøgers og klagers ejendomme, som grænser op til hinanden. En lavning på ansøgers areal medfører periodevise oversvømmelser, der begrænser markdriften.

Tidligere afgørelser og møder

• Region Midtjyllands dispensation: Den 18. oktober 2012 meddelte Region Midtjylland dispensation efter Jordforureningsloven § 52 til modtagelse af uforurenet jord på arealet. Regionen vurderede, at der ikke var risiko for forurening af drikkevandsboringer eller grundvandsressourcen på grund af et tykt lerlag.
• Møde om afledning af overfladevand: Et møde i Horsens Kommune den 14. marts 2013 omhandlede problemer med afledning af overfladevand. Det fremgik, at ansøger ønskede terrænregulering for at afhjælpe oversvømmelser, mens naboen (klager) frygtede forværring af stuvning af overfladevand på sin ejendom. Det nuværende graveområde på matrikel [matrikel3] fungerer som slutrecipient for overfladevand.

Ansøgning og kommunal tilladelse

Ansøgningen om landzonetilladelse blev indsendt den 3. december 2014. Horsens Kommune meddelte tilladelse den 5. februar 2015, idet de begrundede det med, at terrænreguleringen var nødvendig for at gøre arealet anvendeligt til landbrugsdrift, som oprindeligt forudsat i tilladelsen til råstofområdet. Kommunen henviste til, at afledning af overfladevand fra naboarealer var løst ved etablering af søer og omdirigering af dræn i forbindelse med retablering af råstofområdet på naboejendommen. Kommunen forventede, at overfladevandet under vanlige vejrforhold ville fordampe og nedsive fra de to søer. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at terrænet højst må hæves til 30 cm under Sletkærvej, at overfladevand kan løbe af uden opstuvning, at vand ikke må løbe ud på Sletkærvej eller markvejen, og at terrænreguleringens grænse skal ligge mindst 30 m fra søens kant.

Klagen og parternes argumenter

En nabo klagede den 2. marts 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at den tilladte terrænregulering ville medføre oversvømmelse af store dele af klagers ejendom, reducere nedsivnings- og fordampningsarealet, og at de to søer var utilstrækkelige til afvanding. Klager henviste til fotos, der dokumenterede eksisterende vandproblemer og frygtede, at en stigning i vandstanden ville gøre en betydelig del af ejendommen ubrugelig til landbrugsdrift. Klager mente desuden, at terrænreguleringen var i strid med Vandløbsloven § 6 og at en etableret drænledning fra matrikel [matrikel4] krævede tilladelse efter Vandløbsloven § 21.

Horsens Kommune udtalte den 19. marts 2015, at den nye observation af søernes kote ikke ændrede deres holdning, og at vandet kun ville stige ubetydeligt hos klager. Kommunen mente ikke, at terrænreguleringen var i strid med vandløbsloven, da vandet ville bevæge sig som hidtil, blot ophobet under jordoverfladen. Klager fastholdt sine indvendinger og anførte, at tilladelsen var i strid med nabohensyn, og at problemet ikke burde flyttes fra én ejendom til en anden. Ansøger og en entreprenørvirksomhed støttede kommunens vurdering og var indforstået med eventuelt at udføre en mindre terrænregulering på klagers ejendom, men fandt en lang drænledning uforholdsmæssig i forhold til problemets omfang.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse af 5. februar 2015 om landzonetilladelse til terrænregulering på den del af matrikel [matrikel1] Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. Afgørelsen er truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzonereglerne

Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse, med undtagelse af det, der er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. Planloven § 5u og Planloven § 36, Planloven § 37, Planloven § 38.

Nævnet vurderede, at den ansøgte terrænregulering, der har til formål at forbedre landbrugsdriften på et periodevist oversvømmet areal, kræver landzonetilladelse, da den omfatter påfyldning af 20.000 m³ jord og en terrænændring på 1-4 meter.

Afgrænsning af nævnets kompetence

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke i forbindelse med en klage over en landzonetilladelse tage stilling til, om terrænreguleringen kræver tilladelse efter vandløbsloven, eller om en sådan tilladelse i givet fald kunne gives. Nævnet kan kun behandle klager i forhold til vandløbsloven, hvis der er truffet en afgørelse, der kan påklages til nævnet, jf. Vandløbsloven § 80. Klager har mulighed for at rette henvendelse til Horsens Kommune for en afgørelse efter vandløbsloven.

Nævnet kunne heller ikke efter landzonereglerne i planloven gå nærmere ind i spørgsmål om afledning af overfladevand i området, herunder årsager til problemerne eller mulige løsninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at landzonetilladelsen ville påføre klager urimelige gener i relation til de hensyn, som planloven skal varetage.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.