Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast ved Valsted
Dato
21. december 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om opstilling af antennemast ved Valsted i Aalborg Kommune
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj gittermast til UMTS/LTE mobiltelefoni på en minkfarm i landzone nær Valsted, Nibe. Ejendommen er beliggende i kystnærhedszone og et område udpeget som særligt værdifuldt landskab og naturområde i Aalborg Kommuneplan 2013. Masten skal opstilles som led i [virksomhed1]'s udbygning af mobilnetværket for at opfylde statslige dækningskrav, herunder forbedret mobilt bredbånd i udkantsområder som postnummer 9240 Nibe.
Ansøgning og begrundelse
Ansøgningen, indsendt af [virksomhed2] A/S på vegne af [virksomhed1] A/S, omfatter en 42 meter høj gittermast med panelantenner, radiotekniske komponenter og radio-linkantenner samt teknikskabe ved mastens fod. Ansøger har valgt gittermasttypen, da den syner mindre transparent end en rørmast. Placeringen er valgt, da den tilknyttes eksisterende strukturer på en produktionsejendom, og alternative placeringer er fravalgt af radiotekniske eller landskabsmæssige årsager, eller fordi lodsejere ikke ønskede at deltage. Masten er dimensioneret til at kunne rumme udstyr fra andre operatører i henhold til mastelovens intentioner.
Nabohøring og indsigelser
En række omboende, hvis ejendomme ligger mindre end 200 meter fra den ansøgte placering, har gjort indsigelse mod opførelsen. Deres hovedargumenter var:
- Placeringen i et regionalt naturområde, særligt værdifuldt landskab og kystzone A, hvilket ifølge Natur- og Miljøklagenævnets orientering nr. 74 fra 2012 bør undgås for antennemaster.
- Manglende dokumentation for, at den påtænkte placering er det eneste brugbare alternativ, og at alternative muligheder på eksisterende master eller høje bygningselementer ikke er grundigt undersøgt.
- Masten vil virke skæmmende i landsbymiljøet og det flade fjordlandskab.
- Bekymring for sundhedsrisici for børn i den nærliggende [skole] og [børnehave], da legepladsen er placeret mindre end 200 meter fra masten.
Kommunens vurdering og tilladelse
Aalborg Kommune har besvaret indsigelserne og lagt vægt på behovet for god mobildækning i hele kommunen. Kommunen har udtalt, at nye antennemaster som udgangspunkt skal placeres i byzone eller på eksisterende høje bygninger. Hvis placering i landzone er nødvendig, kræves teknisk dokumentation for nødvendigheden. Kommunen vurderede, at den ansøgte placering var den bedst mulige mellem Sebbersund og Valsted, og at en placering uden for kystnærhedszonen ville være dækningsmæssigt uinteressant. Kommunen har desuden bemærket, at sundhedsrisici ikke er et forhold, der indgår i miljølovgivningen for antenner. Tilladelsen blev meddelt med vilkår om farve, hegn, slørende beplantning, ingen belysning/reklamer, mulighed for andre operatører og krav om nedtagning ved ophør af anvendelse. Kommunen havde tidligere afslået en placering på [adresse2] grundet landskabsfredning.
Nabogruppen klagede herefter til Natur- og Miljøklagenævnet, idet de mente, at kommunen ikke havde forholdt sig til deres bemærkninger.
Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Aalborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj gittermast. Afgørelsen er truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne).
Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne
Nævnet bemærkede, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Afgørelsen skal baseres på planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og der kan tages hensyn til urimelige nabogener og præcedens. Et centralt formål er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området.
Kystnærhedszone og værdifulde landskaber
Nævnet fremhævede, at kystnærhedszonen efter Planloven § 5 a skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I kystnærhedszonen kan der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3. Nævnets praksis tilsiger, at nye antennemaster så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse, og at placering i områder udpeget som værdifulde landskabsområder helt bør undgås. Der stilles store krav til kommunen for så vidt angår undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed.
Afvejning af interesser
Nævnet anerkendte, at de landskabelige hensyn i hvert enkelt tilfælde må afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i at etablere mobildækning i alle egne af landet. I den konkrete sag fandt nævnet, at den ansøgte placering tæt ved minkfarmen kunne accepteres ud fra en afvejning af de landskabelige interesser sammenholdt med den samfundsmæssige interesse i tilstrækkelig mobildækning. Det blev godtgjort, at der var behov for bedre mobildækning i området, og der blev ikke fundet alternative placeringer, der landskabeligt set var mere hensigtsmæssige, eller brugbare eksisterende strukturer i nærområdet.
Afgørelsens udfald
Et flertal på 9 af nævnets medlemmer stemte for at stadfæste tilladelsen. Et mindretal stemte for at stadfæste tilladelsen med vilkår om, at masten skulle være en rørmast. I overensstemmelse med stemmeafgivningen stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Aalborg Kommunes afgørelse af 21. januar 2015. Nævnet bemærkede desuden, at mulige risici for de omboende ved opstilling af antennemaster ikke er forhold, der indgår i nævnets behandling af sager om antennemaster i relation til planlovens landzonebestemmelser. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.
Lignende afgørelser