Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til overdækket terrasse i Middelfart Kommune

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) over Middelfart Kommunes afgørelse af 15. januar 2015. Kommunen havde meddelt en lovliggørende landzonetilladelse til en overdækket terrasse på 8 m2, der var opført i forlængelse af et eksisterende badehus på 10 m2 på ejendommen [adresse1] i Middelfart.

Ejendommens beliggenhed og karakter

Ejendommen, der er 288 m2 og ca. 7 meter bred, ligger på et strandareal i landzone og inden for kystnærhedszonen ud til kysten ved Strib. I 2003 blev der meddelt landzonetilladelse til opførelse af et 10 m2 badehus på ejendommen. Området er i Kommuneplan 2013-2021 for Middelfart Kommune udlagt som rekreativt område (rammeområde Strib R.02.01, Strandareal ved [vejen]) med status som "strandareal med småbebyggelser". Kommuneplanen tillader kun opførelse af mindre bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse, og eksisterende småhuse kan genopføres i deres lovlige omfang. Facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter, og bebyggelsesprocenten er maks. 5. Strandstrækningen er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen, men ejendommen er delvist omfattet af beskyttet strandeng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Middelfart Kommunes afgørelse

Middelfart Kommune meddelte den lovliggørende landzonetilladelse til den 8 m2 store overdækkede terrasse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen oplyste, at deres praksis var at tillade genopførelse af badehuse i samme omfang som eksisterende, eller opførelse af nye badehuse på 10 m2, hvis de eksisterende var mindre. Den overdækkede terrasse var ikke omfattet af den oprindelige tilladelse fra 2003, og den samlede bygning fremstår nu som 18 m2.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

DN klagede over kommunens afgørelse og anførte følgende hovedpunkter:

• Ejendommens beliggenhed ved kysten på et strandareal i landzone og inden for kystnærhedszonen.
• Kommuneplanens rammebestemmelser, der udlægger området til rekreativt formål med begrænsninger for bebyggelse.
• Den konkrete udformning af terrassen, der fremstår som en integreret del af badehuset, således at badehus og terrasse udgør en samlet bygning på 18 m2. Dette vurderes som en væsentlig udvidelse i strid med kommuneplanen.
• Risiko for uheldig præcedensvirkning, der kunne føre til yderligere udvidelser af bebyggede arealer på strandarealet.
• Negative landskabelige hensyn og forstyrrelse af den rekreative oplevelse af området.
• En mere intensiv anvendelse af ejendommen som følge af udvidelsen.

Ejerens bemærkninger og sammenligning med lignende sag

Ejeren henviste til en lignende sag på [adresse2], hvor Middelfart Kommune den 12. november 2014 havde meddelt landzonetilladelse til en overdækket terrasse på 4 m2 (senere korrigeret til 6.7 m2) i forlængelse af et badehus på 10 m2. Denne afgørelse var ikke påklaget. Kommunen bekræftede, at husene oprindeligt var ens, men at overdækningen på [adresse2] var kortere.

Natur- og Miljøklagenævnets indledende bemærkninger

Nævnet bemærkede, at i henhold til Planloven § 35, stk. 1, kræves der tilladelse til ny bebyggelse i landzone. For arealer i kystnærhedszonen, som denne ejendom, må der kun meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3. Nævnet lagde vægt på planlægningsmæssige og landskabelige hensyn samt præcedensvirkning. Nævnet fandt, at en bygning på 8-10 m2 er tilstrækkelig for et badehus, og at en restriktiv praksis bør gælde i følsomme kystnære områder, hvor bygninger som udgangspunkt ikke bør være større end eksisterende lovlige småbygninger.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Nævnet ændrede Middelfart Kommunes afgørelse af 15. januar 2015 om en lovliggørende landzonetilladelse til en overdækket terrasse på 8 m2 på ejendommen [adresse1] til et afslag. Afgørelsen var enstemmig.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Bygningens størrelse og udformning: Terrassen fremstår som en integreret del af badehuset, og den samlede bygning på 18 m2 overskrider den størrelse, der normalt anses for tilstrækkelig for et badehus (8-10 m2). Nævnet vurderede, at bygningens ydre mål, herunder grundareal, højde og udformning, er afgørende for vurderingen af dens størrelse og påvirkning af det omgivende landskab.
• Områdets karakter og kystnære beliggenhed: Området er præget af mange smalle grunde langs strandstrækningen og er beliggende i kystnærhedszonen. Nævnet fandt, at der ikke var afgørende hensyn, der talte for at meddele tilladelse til en bygning på 18 m2 i strid med kommuneplanens rammer for området.
• Restriktiv praksis: I områder med særlig følsom natur eller landskab, som f.eks. små sommerhuse tæt på kysten, bør der gælde en restriktiv praksis. Dette indebærer, at der som udgangspunkt ikke bør meddeles landzonetilladelse til bygninger, der er større end de små bygninger, der ligger eller tidligere har ligget på grunden.
• Præcedensvirkning: Nævnet tillagde den betydning, en tilladelse ville kunne få for fremtidige lignende sager om byggeri af overdækninger i tilknytning til badehuse i dette og andre kystområder, betydelig vægt. En tilladelse ville kunne skabe en uheldig præcedens.
• Sammenligning med lignende sag: Nævnet bemærkede, at den tidligere meddelte landzonetilladelse til en overdækket terrasse på [adresse2] ikke havde været efterprøvet af Natur- og Miljøklagenævnet og derfor ikke var bindende for nævnets afgørelse i denne sag.