Stadfæstelse af landzonetilladelse til antennemast ved [...]

Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 30 meter høj antennemast for mobiltelefoni på en ejendom ved Frøbjerg Banker. Området er udpeget som et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde og et større sammenhængende landskabsområde i Assens Kommuneplan 2013-2025. Den ansøgte placering ligger få meter fra det fredede område Frøbjerg Bakker, som er Fyns højeste punkt.

Ansøgning og begrundelse

[Virksomhed1] ApS ansøgte på vegne af [virksomhed2] A/S om tilladelse til masten for at forbedre mobildækningen, især for 3G og 4G netværk, i et område med dækningshuller. Den oprindelige ansøgning var for en 36 meter høj mast, men højden blev reduceret til 30 meter for at mindske den visuelle påvirkning. Ansøger fremhævede, at placeringen var optimal på grund af topografi og eksisterende sendeanlæg, og at en gittermast ville være mindre iøjnefaldende. De anførte, at alternative placeringer ville kræve flere master eller give utilstrækkelig dækning.

Klager og indsigelser

En række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Assens klagede over tilladelsen. Klagerne argumenterede for, at masten ville være landskabeligt skæmmende, have negativ indvirkning på natur og dyreliv, og stride mod kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg, som generelt forbyder placering af sådanne anlæg i særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. De henviste til Planloven § 1, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 11 a, nr. 16 samt kommunens pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planloven § 12. Klagerne foreslog alternative placeringer og påpegede, at fibernet kunne dække behovet for hurtigt internet. DN udtrykte bekymring for, at masten senere ville blive forhøjet til 36 meter, og at kommunen ikke havde foretaget en rimelig afvejning af hensynene.

Kommunens afgørelse og bemærkninger

Assens Kommune meddelte landzonetilladelse med vilkår om, at masten skulle stilles til rådighed for andre operatører, afskærmes med beplantning, og udføres i neutrale farver. Kommunen afvejede de landskabelige hensyn og naboernes indsigelser mod behovet for digital infrastruktur. Forvaltningen havde dog vurderet, at masten ville påvirke og forstyrre oplevelsen af landskabet i konflikt med kommuneplanens retningslinjer. DN påpegede senere, at Miljø- og Teknikudvalget muligvis ikke var blevet oplyst om, at området var et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde, hvilket kunne have ført til en utilstrækkelig beslutningsgrundlag.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på sin praksis, der tilsiger, at nye antennemaster så vidt muligt bør placeres i bymæssig bebyggelse, og at placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Der stilles store krav til kommunen for at undersøge alternative placeringsmuligheder og dokumentere mastens nødvendighed.

Nævnets vurdering

NMK anerkendte, at de landskabelige hensyn skal afvejes mod den samfundsmæssige interesse i at etablere mobildækning i alle dele af landet. Et flertal på 8 ud af 9 medlemmer fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Assens Kommunes afgørelse. Flertallet lagde vægt på, at de landskabelige hensyn ikke afgørende talte imod den ansøgte placering. De fandt desuden, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at der var behov for en antennemast i området for at sikre god mobildækning, og at alternative placeringer var blevet undersøgt. De af klagerne anførte argumenter kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

I overensstemmelse med flertallets vurdering stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Assens Kommunes landzonetilladelse til opstilling af den 30 meter høje antennemast for mobiltelefoni. Kommunens afgørelse står således ved magt.