Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til garage i Vordingborg Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf den 13. februar 2015 afgørelse i sag NMK-31-01504, der omhandlede en landzonetilladelse til bibeholdelse af en garage på en ejendom i Vordingborg Kommune. Kommunen havde den 27. oktober 2014 meddelt tilladelse til garagen, men denne afgørelse blev påklaget af en nabo. NMK ændrede kommunens afgørelse til et afslag.

Sagens baggrund og klagen

Sagen vedrørte en ejendom på 1.191 m2 beliggende i landzone i landsbyen Store Lind. Ejendommen er i LIFA-OIS registreret med et enfamiliehus på 195 m2, et udhus på 65 m2 (som er nedrevet), en garage på 28 m2 og en garage på 127 m2 (opført i 2010). Ansøgningen omhandlede bibeholdelse af en garage på 52,8 m2 med en kiphøjde på 4 m, placeret 0,5 m fra skel i det nordøstlige hjørne af grunden. Med den ansøgte garage ville bebyggelsesprocenten stige til 33,82, hvilket overskrider kommuneplanens maksimale bebyggelsesprocent på 30.

Naboen klagede over kommunens tilladelse med den begrundelse, at der allerede var tilstrækkeligt med udhusbyggeri på ejendommen, og at det var uforståeligt, at en bygning af den størrelse måtte placeres så tæt på skel. Klager udtrykte også bekymring for ejendommens værdifald og var kun indforstået med opførelsen, hvis garagen blev flyttet ca. 2,5 m ind på ansøgers grund.

Kommunens vurdering

Vordingborg Kommune havde foretaget naboorientering uden indkomne bemærkninger, men klager havde tidligere udtrykt bekymring for bygningens størrelse og højde. Kommunen oplyste, at de ved ulovligt byggeri som udgangspunkt søger retlig lovliggørelse i form af en landzonetilladelse og efterfølgende byggetilladelse. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke ville være genevoldende for naboerne, da bygningen opføres i det laveste hjørne af den let nedadskrånende grund og ikke ville give væsentlige skyggevirkninger. Kommunen skønnede, at en mindre overskridelse af bygningsreglementets højdebestemmelser og rammebestemmelserne om bebyggelsesprocent kunne accepteres på dette sted.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 1, der fastslår, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter kommunal tilladelse. Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og sikre, at egentlig byudvikling henvises til byzonearealer, mens ny bebyggelse i landzone bør ske i eksisterende landsbyer.

Vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet bemærkede, at ejendommen ikke er registreret som landbrugsejendom, hvorfor opførelse af udhuset ikke var omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, som fritager erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landzonetilladelse. Ligeledes var byggeriet ikke omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 7, der tillader garager og udhuse på op til 50 m2 uden landzonetilladelse, da den ansøgte garage var 52,8 m2.

Nævnets praksis og konkrete vurdering

Det følger af nævnets praksis, at der som udgangspunkt ikke bør opføres nye større bygninger i det åbne land og områder med spredt bebyggelse. Selvom der i visse tilfælde kan tillades udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m2, gives der normalt ikke tilladelse til bygninger på 100 m2 og derover, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. I sager om lovliggørelse vurderes forholdet som ved forudgående ansøgninger, og det påhviler grundejeren at sikre sig de nødvendige tilladelser.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at der ikke burde meddeles tilladelse til den ansøgte garage. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Bibeholdelse af garagen ville være i strid med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser.
• Det eksisterende udhusareal på i alt 155 m2 (28 m2 + 127 m2) blev anset for tilstrækkeligt for en beboelsesejendom.
• En tilladelse i denne sag kunne føre til tilsvarende ansøgninger i området og dermed skabe uønsket præcedens.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Vordingborg Kommunes afgørelse af 27. oktober 2014 til et afslag. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.