Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til husstandsvindmølle i Haderslev Kommune

Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 5. november 2014, der meddelte landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på en ejendom i Haderslev Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen og er udpeget som uforstyrret landskab i kommuneplanen. Den ansøgte husstandsvindmølle af typen Gaia 11 kW havde en totalhøjde på 21,75 meter og ønskedes placeret i det sydvestlige hjørne af grunden, ca. 6,5 meter fra skel til begge sider. Placeringen var umiddelbart vest for et fritstående solcelleanlæg, ca. 44 meter fra ejendommens eksisterende bygninger. Nærmeste naboer var placeret ca. 160-170 meter fra den ansøgte mølleplacering. Kommunen havde tidligere i 2011 meddelt afslag på en ansøgning om en større husstandsvindmølle på 25 meter på samme ejendom, men havde åbnet for muligheden for en mindre mølle. Kommunen begrundede sin tilladelse med, at møllen visuelt ville fremstå i tilknytning til ejendommens bygninger og ville være skånsom over for landskabelige værdier og naboer, især da den ville stå bag eksisterende 18-22 meter høje træer. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke var VVM-pligtigt og ikke ville medføre væsentlig negativ påvirkning af bilag IV-arter. Tilladelsen blev givet på vilkår om fjernelse af møllen, hvis den ophørte med at producere strøm, og at dette skulle tinglyses. Kommunen havde foretaget naboorientering, hvor der indkom bemærkninger om frygt for støj- og synsgener. Kommunen bemærkede, at møllen var støjanmeldt og kunne overholde støjkrav, og at træerne ville skærme for skyggegener. Ansøger havde desuden meddelt, at den lille skov med løvtræer skulle blive stående i vindmøllens levetid. En nabo påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at tilladelsen stred mod praksis i landzone og kommuneplanens retningslinjer for kystnærhedszonen og uforstyrrede landskaber. Klager udtrykte bekymring for fældning af træer, støjgener, og forringelse af livskvalitet samt hindring af fremtidig udstykning eller udvidelse af bygninger. Kommunen fastholdt sin vurdering og henviste til hensyn til tilknytningskrav og visuel afskærmning. Sagen blev behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 5. november 2014 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle til et afslag. Afgørelsen blev truffet enstemmigt.

Nævnets begrundelse for afslag

Nævnet vurderede sagen ud fra Planlovens § 35, stk. 1, som kræver tilladelse til ny bebyggelse i landzone, og hvor afgørelsen træffes på baggrund af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Et centralt formål er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Kystnærhedszonen og uforstyrret landskab

Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som efter Planlovens § 5a skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I denne zone må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Ejendommen er desuden udpeget som uforstyrret landskab i kommuneplanen.

Krav om umiddelbar tilknytning

Nævnet henviste til Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3, som fastsætter, at husstandsvindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Dette krav indebærer, at møllen sammen med ejendommens bebyggelse skal opfattes som en samlet enhed i landskabet. Praksis har opereret med en afstand på ca. 20 meter fra bebyggelsen.

Vurdering af placering

Nævnet fandt ikke, at det fritstående solcelleanlæg, placeret ca. 23 meter fra de eksisterende bygninger, kunne betragtes som en del af den eksisterende bygningsmasse. Da husstandsvindmøllen blev placeret ca. 44 meter fra de eksisterende bygninger på ejendommen, vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at placeringen var uden tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Dette stred mod vindmøllecirkulæret og gældende praksis. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af tilknytningskravet.

Konklusion

På baggrund af den manglende tilknytning til den eksisterende bygningsmasse blev der meddelt afslag på landzonetilladelsen. Nævnet bemærkede desuden, at ejendommen ligger i et område med særlige landskabsudpegninger, hvor der efter praksis meddeles afslag, medmindre det kan udelukkes, at opstillingen vil få en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet. Nævnet tog dog ikke stilling til dette aspekt i den konkrete afgørelse, da den manglende tilknytning var tilstrækkelig grund til afslag.