Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje vedrørende etablering af maskinstation med vognmandskørsel

Sagen omhandler en klage over Nyborg Kommunes afgørelse af 2. oktober 2014, der meddelte landzonetilladelse til etablering af en maskinstation m.m. i nye bygninger samt opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom i landzone. Afgørelsen omfattede også en dispensation fra skovbyggelinjen.

Ejendommens beliggenhed og status

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 24,5 ha, ligger i landzone ca. 2,5 km syd for Ørbæk og 2 km nordvest for Svindinge. Ifølge BBR består ejendommen af et stuehus på 138 m² og drifts- og udhusbygninger på i alt 1.116 m². Ejendommen er udlagt som et "større sammenhængende landskabsområde" i Nyborg Kommuneplan 2013 og ligger inden for skovbyggelinjen, der afkastes af skovområdet Dyrehaven.

Den ansøgte virksomhed og byggeri

Den eksisterende virksomhed, der er en kombineret maskinstation, entreprenør- og vognmandsvirksomhed, ønskede at flytte til ejendommen. Ansøgningen omfattede opførelse af:

• En maskinhal på 1.540 m² (maks. 9 m højde)
• En kontorbygning/folkerum på 150 m²
• En vaske-/tankhal på 250 m² (maks. 6 m højde)
• Et nyt stuehus på 250 m²

De tre erhvervsbygninger, med et samlet areal på 1.940 m², skulle erstatte eksisterende bygninger, der ville blive nedrevet. Stuehuset ønskedes opført ca. 90 m nord for det eksisterende stuehus, uden tilknytning til de øvrige ansøgte bygninger, for at sikre privatliv og undgå støj. Virksomheden oplyste, at 70% af omsætningen forventedes at komme fra maskinstationen, 25% fra vognmandskørsel (hovedsageligt til landbruget) og 5% fra entreprenørarbejde.

Nyborg Kommunes afgørelse

Nyborg Kommune meddelte landzonetilladelse til det ansøgte projekt i henhold til Planloven § 35, stk. 1 og dispensation fra skovbyggelinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at projektet ikke var lokalplanpligtigt. Kommunen lagde vægt på, at maskinstationen betjener landbruget og derfor hensigtsmæssigt placeres tæt på anvendelsesstedet. Selvom projektet ville medføre en større landskabelig påvirkning, vurderede kommunen, at vilkår om jordfarver, ikke-reflekterende materialer og etablering af plantebælte ville afbøde dette. Kommunen fandt også, at de biologiske interesser ikke forringedes, da der var tale om udskiftning af bygninger på samme matrikel.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen og gjorde primært gældende, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til naturværdierne og beskyttelsen af det nærliggende skovområde. DN anførte bl.a.:

• Virksomheden burde henvises til et udlagt erhvervsområde.
• Eksisterende vej- og kloakforhold var utilstrækkelige.
• Opførelse af stuehuset som ansøgt ville medføre unødig spredning af bebyggelsen.
• Projektet var lokalplanpligtigt på grund af aktiviteternes omfang.

DN udtrykte bekymring for, at virksomheden primært var en vognmandsvirksomhed og at den kørselsmæssige begrundelse for placeringen i landzone ikke var afgørende. Ved en besigtigelse den 21. maj 2015 fastholdt parterne deres synspunkter, og ansøger præciserede omsætningsfordelingen og den tætte tilknytning til landbruget for vognmandskørslen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.

Lokalplanpligt

Nævnet fandt ikke, at det ansøgte projekt udløste lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Nævnet vurderede, at projektets omfang og industrilignende karakter ikke medførte en så væsentlig ændring af det bestående miljø, at det krævede en lokalplan. Det indgik i vurderingen, at byggeriet ikke adskilte sig væsentligt fra andet byggeri på en landbrugsejendom, og at anvendelsen (maskinstationen) havde nær tilknytning til jordbrugserhvervet.

Virksomhedens etablering

Nævnet stadfæstede Nyborg Kommunes landzonetilladelse til etablering af maskinstationen og de tilhørende bygninger. Nævnet lagde vægt på, at hovedparten af virksomhedens aktiviteter var maskinstation, der betjener landbruget, og at det er mest hensigtsmæssigt at placere sådanne maskiner i landzone tæt på anvendelsesstederne. Vognmandskørslen og entreprenørarbejdet blev anset som bivirksomheder med tæt tilknytning til landbruget og kunne derfor tillades, under forudsætning af at de kun fandt sted i meget beskedent omfang. Nævnet bemærkede, at der ikke var afgørende landskabelige hensyn imod bygningerne, da de erstattede eksisterende landbrugsbygninger og ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der kan forventes på en landbrugsejendom.

Placering af stuehus

Nævnet ændrede kommunens afgørelse vedrørende landzonetilladelsen til opførelse af det nye stuehus til et afslag. Nævnet fandt ikke, at der forelå en særlig begrundelse for at fravige nævnets restriktive praksis om, at bebyggelse på en landbrugsejendom skal holdes samlet. Opførelse af stuehuset ca. 90 m fra de øvrige bygninger ville medføre en uhensigtsmæssig spredning af ejendommens bygninger og en negativ påvirkning af landskabet, især oplevelsen af skovbrynet. Det forhold, at der etableres afskærmende beplantning, kunne ikke ændre dette. Nævnet henviste til, at erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, herunder stuehuse, uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (typisk inden for ca. 20 m) forudsætter en særlig begrundelse, jf. Planloven § 36, stk. 2.

Skovbyggelinjen

Nævnet ophævede Nyborg Kommunes dispensation fra skovbyggelinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, da dispensationen var overflødig. Dette skyldes en ændring i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5, der undtager bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, fra forbuddet. Hensynet til natur og landskab varetages nu primært gennem administrationen af planloven.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1 og Planloven § 62.