Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for ombygning af driftsbygning til bolig

Sagen omhandler Hørsholm Kommunes afgørelse af 11. september 2014, som fastslog, at ibrugtagen af en overflødiggjort driftsbygning til bolig på landbrugsejendommen [Gård1] i Blovstrød ikke krævede landzonetilladelse, da den var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 37, stk. 1. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdelingen Hørsholm (DN).

Ejendommens baggrund

Ejendommen, der er noteret som en landbrugsejendom, er på cirka 12,3 hektar og ligger i landzone. Ifølge Hørsholm Kommune består ejendommen af et stuehus, et udhus, en lade og en driftsbygning på 251 m². Driftsbygningen, der ønskes ombygget, er i BBR registreret som to separate bygninger (en svinestald fra 1890 og en kvægstald fra 1959), men fremstår fysisk som én bygning. Den har ikke været anvendt til landbrugsformål i over 20 år.

BBR-registreringen af bygningerne på ejendommen er som følger:

Ansøgning om ombygning

[virksomhed1] ApS ansøgte den 26. juni 2014 om tilladelse til at ombygge den tidligere svine- og kvægstald til beboelse. Projektet omfattede en bolig på 338 m² bruttoetageareal samt en integreret garage på 60 m². Ombygningen indebar omfattende ændringer, herunder:

• Nyt etagedæk og indvendige skillevægge
• Udskiftning af gulve, isolering af ydermure
• Udskiftning og isætning af 14 sprossede vinduer, 4 døre og 3 glaspartier i fuld facadehøjde
• Isætning af 4 gavlvinduer og 5 tagvinduer samt 8 kviste i tagfladen
• Ny tagbeklædning med sort engoberet falstagsten og nye pudsede facader
• Forstærkning/udskiftning af tagkonstruktion og etablering af el- og VVS-installationer

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

DN påklagede kommunens afgørelse og argumenterede primært for, at projektet krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. DN anførte flere grunde til dette:

• Ombygningens omfang kunne sidestilles med nyopførelse.
• Boligarealet på 338 m² overskred den vejledende grænse på 250 m² for boligbyggeri, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9.
• Den ansøgte bolig blev etableret i to bygninger (ifølge BBR), hvilket stred mod Planlovens § 37, stk. 3, som kun tillader én ekstra bolig i én overflødiggjort landbrugsbygning.
• Byggeriet svarede ikke til den lokale byggeskik.

Hørsholm Kommunes bemærkninger

Hørsholm Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at betingelserne i Planlovens § 37 var opfyldt, da boligen indrettes i en bygning, der ikke længere er nødvendig for landbrugsdriften. Kommunen argumenterede desuden, at der ikke var et vilkår om en maksimal boligstørrelse på 250 m² i Planlovens § 37, og at etablering af 8 kviste ikke medførte en væsentlig ombygning, da boligen blev indrettet inden for eksisterende bygningsrammer. De bygningsmæssige ændringer var primært en følge af krav i byggelovgivningen, især vedrørende energiforbrug. Kommunen fandt heller ikke, at der var defineret en lokal byggeskik, som projektet stred imod.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, jf. Planlovens § 37, stk. 1. Nævnet vurderede, om den ansøgte bolig krævede landzonetilladelse.

Landzoneregler og undtagelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Ifølge Planlovens § 35, stk. 1, kræves der som udgangspunkt tilladelse til ny bebyggelse eller ændret anvendelse i landzone, medmindre en undtagelsesbestemmelse finder anvendelse.

Planlovens § 37, stk. 1, tillader ibrugtagen af overflødiggjorte driftsbygninger til blandt andet en bolig uden landzonetilladelse, forudsat at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang. Bestemmelsen i Planlovens § 37, stk. 3, præciserer, at der kun kan etableres én bolig i én af de overflødiggjorte bygninger.

Nævnets vurdering af ombygningens omfang

Nævnet lagde vægt på, at undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 37 forudsætter, at den overflødiggjorte driftsbygning ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang. Ved vurderingen af, om der er tale om en væsentlig ombygning, lægges der typisk vægt på, om bygningens ydre fremtræden og karakter stort set bevares.

Et flertal på 7 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer fandt, at den ansøgte ombygning havde en sådan karakter, at der var tale om en ombygning i væsentligt omfang. Flertallet lagde navnlig vægt på, at der skulle isættes et større antal vinduer og 8 kviste i tagfladen, hvilket ville medføre et væsentligt ændret udtryk af bygningens ydre fremtræden. Dette betød, at projektet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 37.

Tre medlemmer af nævnet var uenige og fandt, ligesom Hørsholm Kommune, at der ikke var tale om en ombygning i væsentligt omfang.

Afgørelse

I overensstemmelse med flertallets vurdering ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Hørsholm Kommunes afgørelse af 11. september 2014. Dette betyder, at ibrugtagen af den overflødiggjorte driftsbygning til bolig kræver landzonetilladelse i medfør af Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter fra DN, herunder spørgsmålet om den ansøgte boligs størrelse (over 250 m²) eller om der var tale om indretning af en bolig i én eller to overflødiggjorte driftsbygninger.