Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til sammengravning af Put and Take-søer

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes landzonetilladelse til sammengravning af to eksisterende Put and Take-søer på en landbrugsejendom i Karup. Ejendommen, matr.nr. [...1] [...] By, Karup, er på ca. 18,6 ha og har tidligere huset et dambrug, som blev nedlagt i 2010-2011. I den forbindelse blev der anlagt to kunstige søer for at afhjælpe et jordunderskud.

Baggrund for søerne og tidligere tilladelser

De to østlige søer, som ønskes sammengravet, blev oprindeligt anlagt med vilkår om stejle skråninger, en vanddybde på mindst 1 meter og uden udsætning af fisk eller fugle samt fodring, for at undgå at tiltrække fugle af hensyn til flysikkerheden ved den nærliggende Flyvestation. Den nuværende ejer købte ejendommen i 2011 og opnåede i 2012 landzonetilladelse til at anlægge en tredje fiskesø (den vestlige sø) med lignende vilkår om dybde og ingen udsætning/fodring af andefugle. Det fremgår, at der allerede er sket overtrædelse af vilkår i den tidligere tilladelse, da der er udsat fisk i de to østlige søer.

Ansøgning og indsigelser

Ansøgningen fra ejerne omfatter sammengravning af de to østlige søer til én større sø, som de mener vil fremstå mere naturnær. Den opgravede jord skal fordeles syd for søen, og den nye sø vil have stejle skrænter og en dybde på ca. 3 meter. En naboejer har klaget over projektet med henvisning til øget trafik og støj, samt vanskeligheder ved udlejning af sin ejendom. Forsvaret har oprindeligt gjort indsigelse, men har senere godkendt projektet under forudsætning af specifikke vilkår.

Viborg Kommunes afgørelse

Viborg Kommune meddelte landzonetilladelse den 6. oktober 2014 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen fastsatte følgende vilkår for tilladelsen:

Kommunen vurderede, at søer med stejle sider ikke opnår en værdifuld naturtilstand, uanset fiskeudsætning. Da området er en tidligere industrigrund (dambrug), fandt kommunen ingen særlige landskabelige interesser, der talte imod projektet, og vurderede, at det ikke var i konflikt med kommuneplanens retningslinje 11. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville medføre væsentlig øget trafik eller støj. Tilladelsen lovliggjorde samtidig udsætningen af fisk i de eksisterende søer. Kommunen fandt det ikke nødvendigt med dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, da naturtilstanden i forvejen var ringe.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Viborg Kommunes afgørelse af 6. oktober 2014 om landzonetilladelse til sammengravning af de to eksisterende Put and Take-søer. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af planlægningsmæssige og landskabelige forhold

Nævnet lagde afgørende vægt på, at der ikke er tale om et uberørt ålandskab, idet ejendommen har været et dambrug indtil 2010/11. De tidligere meddelte landzonetilladelser til etablering af søer blev lagt til grund, da der ikke tidligere var klaget over disse. Nævnet bemærkede, at selvom Put and Take-søer har et erhvervsmæssigt formål og ikke nødvendigvis positivt påvirker natur og landskab, fandt de ikke afgørende planlægningsmæssige eller landskabelige forhold, der talte imod det ansøgte projekt.

Trafik- og støjforhold

Nævnet havde ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af, at det ansøgte projekt ikke ville medføre øget trafik eller støj af væsentlig betydning.

Bemærkninger om naturbeskyttelsesloven

Nævnet tog ikke stilling til projektet efter naturbeskyttelsesloven, men bemærkede, at Naturbeskyttelsesloven § 3 forbyder ændringer i tilstanden af visse naturtyper, og at Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 forbyder terrænændringer inden for 150 meter fra vandløb med beskyttelseslinje. Nævnet gjorde opmærksom på, at kortmateriale kun er vejledende, og at kommunen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra disse bestemmelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.