Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til en telthal i Kolding Kommune

Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afslag på en landzonetilladelse til bibeholdelse af en telthal på en ejendom beliggende i Sdr. Stenderup. Ejendommen, der er på 1,54 ha, ligger i landzone, delvist i byzone, og er udpeget som værdifuldt landskab samt inden for kystnærhedszonen i Kolding Kommunes Kommuneplan 2013-2025.

Ejendommens karakteristika og telthallens anvendelse

Ejendommen er registreret som en beboelses- og forretningsejendom med et enfamiliehus og erhvervsbygninger. Den ansøgte telthal på 96 m² er placeret i landzone, ca. 65 meter fra beboelsen, og anvendes til lagerformål for ejerens private tømrerfirma, som er beliggende i byzone på samme ejendom. Telthallen er opført uden sokkel på en grusplads. Derudover er der på landzonedelen af ejendommen opført et mindre foderhus til dådyr på ca. 28 m², som kommunen vurderede ikke krævede landzonetilladelse, da det er et primitivt skur uden fast bund.

Kolding Kommunes afslag

Kolding Kommune meddelte afslag på landzonetilladelse til telthallen. Kommunen begrundede afslaget med, at en lovliggørende tilladelse ville være i konflikt med de hensyn, der skal varetages efter Planloven § 35. Kommunen fremhævede, at telthallen ligger i et område udpeget som værdifuldt landskab og kystnærhedszone, og at kravet om tilknytning til eksisterende bebyggelse (20-25 m) ikke var opfyldt, da telthallen ligger ca. 65 m fra beboelsen. Kommunen bemærkede desuden, at telthallen ligger umiddelbart op til byzoneafgrænsningen, hvilket blev anset som en skærpende omstændighed. Det blev også anført, at en lagerbygning ikke ville være hensigtsmæssig i et område udlagt til boliger i kommuneplanen.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen anførte, at ejendommen ligger over 3 km fra kysten, og at lagerteltet ligger tættere på andre bygninger end de 65 m, kommunen havde angivet (henholdsvis 13 m og 26 m). Det blev også fremhævet, at teltet er placeret meget tæt på byzone og ikke ses fra offentlig vej. Klager argumenterede desuden for, at en restriktiv praksis, der kun tillader direkte landbrugsrelaterede formål, ville føre til affolkning af landsbyen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til bibeholdelse af telthallen. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet bemærkede, at planlovens landzonebestemmelser, herunder Planloven § 35, stk. 1, har til formål at hindre uplanlagt arealanvendelse og beskytte landskabelige og jordbrugsmæssige værdier. Det blev fastslået, at telthallen, der anvendes til et tømrerfirma, ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for en landbrugsejendoms drift og derfor kræver landzonetilladelse. Nævnet henviste til, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom, ikke kræver tilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, men at dette ikke var tilfældet her. Ligeledes fandt nævnet, at telthallen ikke faldt ind under undtagelsen for småbygninger på op til 50 m² i tilknytning til et enfamiliehus, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 7.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Der blev lagt vægt på følgende:

• Telthallen er til erhvervsformål, som ikke bør placeres i et område planlagt til beboelse.
• Placeringen umiddelbart op til et byzoneområde, hvor praksis er særligt restriktiv for at sikre en klar grænse mellem by og land.
• Virksomheden, som telthallen knytter sig til, ligger i byzoneområdet.
• Området er udpeget som værdifuldt landskab.
• En tilladelse ville kunne få en uheldig præcedensvirkning for lignende ansøgninger.

Nævnet konkluderede, at de af klager anførte forhold ikke kunne føre til et ændret resultat, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der berettigede en tilladelse i strid med landzonebestemmelserne. Kolding Kommune skal fastsætte en ny frist for lovliggørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.