Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på ændring af status fra sommerhus til helårshus i Allerød Kommune

Sagen omhandler en klage over Allerød Kommunes afslag på at ændre status for en bolig fra sommerhus til helårshus på en ejendom i Birkerød. Ejendommen er beliggende i landzone, et område udpeget som værdifuldt landskab og et militært rammeområde (BL.M.02) i kommuneplanen.

Klagerens argumenter

Ejendommens ejere påklagede afgørelsen og anførte, at boligen oprindeligt blev opført i 1907 som helårsbolig og havde denne status frem til 1969. De fremhævede, at der i 2008 blev givet landzone- og byggetilladelse til en tilbygning, og at alle betingelser heri var opfyldt. Klagerne havde desuden en personlig tilladelse til helårsbeboelse af sommerhuset, givet af Allerød Kommune i 2006. De argumenterede for, at en ændret status ikke ville påvirke boligens arkitektoniske helhed, det naturmæssige præg i skellene eller inddrage eksisterende naturområder. De mente også, at det var usandsynligt, at en tilladelse ville påvirke et Natura 2000-område, da der ikke ville ske ændring i boligens anvendelse eller ydre fremtræden. Klagerne var indstillet på at tinglyse relevante servitutbestemmelser.

Klagerne påpegede desuden, at Allerød Kommune kort efter deres første afslag på landzonetilladelse havde meddelt landzonetilladelse til udstykning af otte helårsboliger tilhørende forsvaret i samme rammeområde, hvilket de anså for usaglig forskelsbehandling.

Kommunens begrundelse for afslag

Allerød Kommune begrundede afslaget med, at et af formålene med Planloven § 35, stk. 1 er at sikre tilbageholdenhed med tilladelser til yderligere fortætning med bymæssige forhold, især i områder som hovedstadsregionen, hvor landzoneområder trues af byspredning. Kommunen fastholdt, at det er boligens eksisterende status, der skal vurderes op imod planlovens formål og kommuneplanen. De bemærkede, at ejendommen ligger i rammeområde BL.M.02, hvor anvendelsen er militærområde, og at en landzonetilladelse til helårsstatus ikke ville være mulig i dette område. Kommunen præciserede, at selvom de nuværende ejere havde en personlig ret til helårsbeboelse, ville en permanent statusændring regulere en fremtidig anvendelse af boligen, især ved et ejerskifte, hvor den personlige ret bortfalder. Kommunen fandt ikke, at sagen om forsvarets boliger var sammenlignelig, da disse allerede havde helårsstatus før udstykningen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Allerød Kommunes afgørelse af 14. august 2014 om afslag på ændring af status fra sommerhus til helårshus. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at afgørelser om ændret anvendelse i landzone skal træffes ud fra planmæssige og landskabelige hensyn, og at der skal tages højde for præcedens for fremtidige lignende sager. Det blev fremhævet, at et af formålene med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser.

Nævnet bemærkede, at i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lægges der særlig vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder, hvor man er særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse. Der tages også hensyn til, om huset oprindeligt var et helårshus, dets nærhed til andre helårshuse, og muligheden for fremtidig udvidelse af boligen, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, som tillader udvidelse op til 250 m² uden landzonetilladelse.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen har haft sommerhusstatus siden 1970, og at etablering af en ny helårsbolig, inklusive muligheden for senere udvidelse, er i strid med planlægningen for området, da det er udpeget som værdifuldt landskab og militært område. Hensynet til den betydning en tilladelse ville kunne få for fremtidige ansøgninger i området og i tilsvarende sager andre steder indgik også i vurderingen. Nævnet fandt desuden, at den personlige tilladelse til helårsbeboelse ikke ændrede resultatet, og at sagen om forsvarets boliger ikke var sammenlignelig, da disse allerede var eksisterende helårsboliger.