Stadfæstelse af landzonetilladelse til husstandsmølle i Middelfart Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en landbrugsejendom beliggende på [adresse1], Blanke. Sagen blev afgjort i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens og Områdets Karakteristika

Ejendommen er en landbrugsejendom på 1,36 ha, beliggende i det åbne land nord for Roerslev i kote 36, hvilket giver den en forholdsvis høj placering i landskabet. Den ligger inden for kystnærhedszonen, cirka 1,7 km fra Båring Vig. Området mellem Båring Vig og Roerslev er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal værdifulde landskaber som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg, og i kystnærhedszonen skal landskabelige interesser prioriteres højt.

Ansøgning og Kommunens Behandling

Ansøger søgte oprindeligt om en 11 kW Gaia husstandsmølle, men ændrede ansøgningen til en 10 kW mølle med en navhøjde på 15 m og en rotordiameter på 13 m. Møllen skulle opføres med gittertårn. Den oprindelige placering 25 m fra bygningerne blev efter aftale med kommunen flyttet til 20 m fra bygningssættet og lidt mod øst for at overholde vejledende støjgrænseværdier for naboen på [adresse3].

Middelfart Kommune besigtigede ejendommen og vurderede, at området ikke umiddelbart bar præg af kystlandskab, trods beliggenheden i kystnærhedszonen. Kommunen meddelte den 9. april 2014 tilladelse på følgende vilkår:

Kommunen vurderede, at møllen kunne overholde grænseværdierne for vindmøllestøj i henhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, som fastsætter grænser på 44 dB(A) ved 8 m/s og 42 dB(A) ved 6 m/s ved nabobeboelsers udendørs arealer. Kommunen bemærkede, at der kunne påbydes en akkrediteret støjmåling ved klager over støjgener.

Klagen og Parternes Argumenter

[virksomhed1] påklagede afgørelsen på vegne af naboerne på [adresse2]. Klager anførte, at landskabelige forhold, støj-, blink- og skyggegener talte imod tilladelsen. Desuden blev det anført, at der var set flagermus i området, og at møllen ville forringe udsigten og værdien af naboejendommen betydeligt. Klager opfordrede kommunen til at undersøge påvirkning på fugle- og dyreliv, omfang af skyggekast, krav til lavfrekvent støj og lydtrykniveau.

Ansøger svarede, at møllen var en af de mest støjsvage på markedet, og at skyggekast ville være minimalt (maksimalt 5 timer pr. år). Ansøger havde reduceret møllens højde til 15 m og plantet træer for at mindske den visuelle påvirkning. Ansøger anførte også, at risikoen for flagermus og fugle var minimal i flade landskaber.

Middelfart Kommune fastholdt sin vurdering og anførte, at der ikke var registreret bilag IV-arter i området, og at skyggekast lå under den anbefalede grænse på 10 timer pr. år. Kommunen vurderede også, at lavfrekvent støj ikke ville overskride grænseværdierne baseret på en prøvningsrapport.

Under Natur- og Miljøklagenævnets besigtigelse og i efterfølgende korrespondance fastholdt klager, at kommunen ikke havde vurderet flagermusproblematikken tilstrækkeligt, og at kommunens sagsoplysning stred mod officialprincippet ved at fokusere på skel i stedet for nabobeboelsens faktiske beliggenhed. Klager ønskede sagen hjemvist til fornyet behandling.

Natur- og Miljøklagenævnet traf enstemmigt afgørelse om at stadfæste Middelfart Kommunes landzonetilladelse til opstilling af husstandsmøllen.

Nævnet lagde vægt på følgende i sin vurdering:

Planlægningsmæssige og Landskabelige Hensyn

Nævnet vurderede sagen i henhold til Planloven § 35, stk. 1, som fastsætter, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter kommunal tilladelse baseret på planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Selvom ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som efter Planloven § 5 a skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Kommunen havde vurderet, at området ikke bar præg af kystlandskab, og at møllen ikke ville påvirke det værdifulde kystlandskab nævneværdigt. Nævnet fandt, at der ikke var planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn, der talte afgørende imod en opstilling af husstandsmøllen på det ansøgte sted.

Hensyn til Naboer og Gældende Regler

Sagen blev behandlet efter de dagældende regler, herunder Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 1, som fastsætter, at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser. Cirkulæret undtager husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg fra krav om kommuneplanretningslinjer eller lokalplan, jf. Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at husstandsmøllen ikke indebar uforholdsmæssige genepåvirkninger for de omboende, herunder i forhold til støj, skyggekast og påvirkning af dyreliv, da kommunens vurderinger på disse punkter blev anset for tilstrækkelige.

Afgørelsens Gyldighed

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1.