Afslag på statusændring af sommerhus til helårsbolig i landzone med landskabelige interesser

Sagen omhandler en ansøgning om at ændre status for et sommerhus på en 8,7 ha stor ejendom i landzone i Syddjurs Kommune til helårsbeboelse. Ejendommen, beliggende på [adresse1] 19, 8550 Ryomgård, er placeret i et område udpeget med særlige landskabelige interesser.

Baggrund og ansøgning

Huset blev opført i 1825 som stuehus til et mindre landbrug og fungerede som helårsbolig indtil 1964, hvor landbrugspligten blev ophævet, og huset fik status som sommerhus. Ansøger, hvis datter ønskede at bo på ejendommen, anførte, at alle naboejendomme var helårsboliger, og at en tilladelse næppe ville skabe præcedens, da nærmeste sommerhusområde lå flere kilometer væk.

Kommunens afslag

Syddjurs Kommune meddelte den 24. april 2014 afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at en statusændring ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at beskytte det åbne land og modvirke byspredning. Der blev lagt vægt på, at en helårsbolig uden yderligere landzonetilladelse kunne udvides til 250 m², samt risikoen for præcedens. Kommunen fandt ikke, at husets tidligere status som helårsbolig kunne tillægges vægt, da det ikke havde været registreret som sådan i nyere tid.

Anmodning om genoptagelse og klage

Ansøger anmodede om genoptagelse og foreslog at tinglyse en deklaration, der forhindrede udvidelse af boligen. Kommunen afslog anmodningen den 21. maj 2014, da der ikke var fremkommet nye oplysninger. Sagen blev herefter påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet med henvisning til ejendommens lange historie som helårsbolig, områdets karakter af helårsbebyggelse og en lignende sag i Ikast-Brande Kommune.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes afgørelse om afslag på at ændre sommerhusets status til helårsbolig. Nævnet baserede sin afgørelse på Planloven § 35, stk. 1, som kræver landzonetilladelse til ændret anvendelse af bebyggelse i landzone.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet fastslog, at en ansøgning om statusændring fra sommerhus til helårsbolig som udgangspunkt skal vurderes på linje med en ansøgning om opførelse af en ny helårsbolig. Et centralt formål med landzonebestemmelserne er at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

Natur- og Miljøklagenævnet lagde afgørende vægt på følgende forhold:

• Langvarig anvendelse som sommerhus: Ejendommen har i 50 år, med undtagelse af en kort periode, udelukkende været anvendt til fritidsformål. Denne periode betragtes ikke som "nyere tid", hvilket svækker argumentet om husets oprindelige status.
• Beliggenhed og landskabelige hensyn: Ejendommen ligger i et område med særlige landskabelige interesser, hvor etablering af nye helårsboliger er i strid med planlægningen. De nærmeste naboer er landbrugsejendomme i betydelig afstand (185-520 meter), hvilket ikke understøtter, at området er præget af tæt helårsbebyggelse.
• Præcedensvirkning: En tilladelse ville kunne skabe præcedens for lignende sager og underminere formålet med landzonebestemmelserne.
• Mulighed for udvidelse: En statusændring ville give ret til at udvide boligen til 250 m² uden yderligere tilladelse, hvilket ville være en væsentlig ændring i det åbne land.

Ansøgers forslag om at tinglyse en deklaration mod yderligere bebyggelse kunne ikke føre til et ændret resultat. Nævnet fandt samlet set ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse.