Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til ridehal i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes landzonetilladelse af 10. april 2014 til opførelse af en tilbygning på 441 m² til en ridehal samt flytning/lovliggørelse af et eksisterende staldanlæg på en landbrugsejendom på ca. 8,2 ha. Ejendommen, matr.nr. [...1] Ullerød By, Karlebo, ligger i landzone og kystnærhedszonen, grænsende op til byzone med parcelhusbebyggelse mod syd og øst. Den vestlige del af ejendommen er omfattet af en fredning af Nivå Ådal og Usserød Ådal.

Ansøgningen fra oktober 2012 omhandlede en udvidelse af ridehuset for at etablere en indendørs ridebane på 20 x 60 m. Ejeren oplyste, at formålet var at drive stutteri med avl og træning af heste på højt internationalt niveau. Oprindeligt blev der angivet et hestehold på 28 heste, men senere oplyste ansøger, at der var ca. 55 heste på ejendommen, heraf flere pensionærheste.

Kommunens behandling og tilladelse

Fredensborg Kommune behandlede sagen og sendte ansøgningen i naboorientering. Kommunen modtog otte svar, hvoraf to var positive. Kommunen vurderede, at driften på ejendommen primært var et træningscenter og hestepension (supplerende erhvervsaktiviteter), da der ikke var indsendt tilstrækkelig dokumentation for stutteridrift i planlovens forstand. På trods af dette meddelte kommunen landzonetilladelse, idet de vurderede, at tilbygningen ikke ville medføre en markant visuel ændring, og at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for supplerende erhvervsaktiviteter.

Klager til Natur- og Miljøklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening Fredensborg (DN) og en række beboere i området klagede over kommunens afgørelse. DN anførte, at ridehallens størrelse (samlet ca. 2.400 m²) ikke harmonerede med ejendommens størrelse på 8,2 ha, og at beliggenheden tæt på parcelhusbebyggelse var en skærpende omstændighed. Beboerne klagede over gener som lysudfald, lugt, fluer, støj og bygningens fabriksagtige karakter. De påpegede også, at der ikke var sket væsentlige ændringer siden et afslag i 2005, og at en beplantningsplan ikke var imødekommet.

Oplysninger om hestehold og dyreenheder

Under klagesagen oplyste ansøgers rådgiver, at der var 54-55 heste på ejendommen, herunder avlshopper og hingste, og at der foregik embryotransfer. Fredensborg Kommune bekræftede, at de 55 heste svarede til 21,6 dyreenheder (DE). Kommunen havde oprindeligt behandlet sagen som en landzonesag baseret på et lavere hesteantal, men valgte at fortsætte behandlingen under planloven, selv efter det højere antal heste blev kendt.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) vurderede, at sagens afgørelse afhang af, om projektet var omfattet af planloven eller husdyrbrugloven. Kommunen havde truffet afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, som regulerer ny bebyggelse og ændring af anvendelse i landzone.

Lovgrundlag og vurdering af hestehold

NMK henviste til forarbejderne til husdyrbrugloven, som angiver, at loven samler regler om miljøgodkendelse, lokalisering og landzoneregler for husdyrbrug. Det fremgår, at ny bebyggelse til husdyrproduktion, herunder stalde og lignende, skal reguleres efter husdyrbrugloven, mens andre byggerier fortsat reguleres af planloven. Ifølge Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1 defineres et husdyrbrug som en ejendom med et dyrehold på mere end 3 dyreenheder, omfattende dyreholdet med tilhørende stalde og lignende. Krav om tilladelse efter Husdyrbruglovens § 10 indtræder ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE.

NMK lagde til grund, at det ansøgte projekt – tilbygning til ridehal og opførelse af hestebokse – naturligt hørte sammen med hesteholdet på ejendommen, og dermed faldt ind under definitionen af et "husdyrbrug" og "anlæg" i Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2. Da det fremgik af sagens oplysninger, at hesteholdet oversteg 15 dyreenheder (kommunen havde beregnet 55 heste til 21,6 DE), fandt nævnet, at projektet skulle behandles efter husdyrbrugloven og ikke planloven.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse af 10. april 2014 om landzonetilladelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling efter husdyrbrugloven.