Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telthal i Frederikssund Kommune

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af en telthal på en landbrugsejendom i Uvelse. Ejendommen, der er på 4,5 ha, ligger i landzone i et tunneldalslandskab, som er udpeget som særligt karakteristisk i Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune.

Ejendommens forhold og ulovlig opførelse

Ejendommen består af to matrikler, der gennemskæres af en markvej. Stuehus og driftsbygninger ligger nord for vejen, mens et nyere udhus fra 2014 ligger syd for vejen. I januar 2014 konstaterede Frederikssund Kommune, at der uden landzonetilladelse var opført en telthal og etableret oplag af stillads og byggematerialer i forbindelse med en stråtækkervirksomhed på ejendommen. Virksomheden, [virksomhed1], udfører tækkearbejde samt aktiviteter inden for træpleje og træfældning.

Ansøgning og kommunens afslag

Ansøger søgte om landzonetilladelse til bibeholdelse af en telthal på 42 m², placeret ca. 40 m syd for den eksisterende trelængede gård. Telthallen skulle anvendes som garage for en minilæsser til vedligehold af markvejen og snerydning. Der var også etableret en vende- og holdeplads på ca. 20 x 20 m og et skiftende mindre oplag på 2 x 6 m² til stråtækkervirksomheden.

Kommunen meddelte afslag på landzonetilladelse til telthallen og påbud om fjernelse. Begrundelsen var, at placeringen var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at bevare værdifulde landskaber og hindre spredning af bebyggelse i det åbne land. Kommunen lagde vægt på, at telthallen ikke var opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og at beplantningen ikke var tilstrækkeligt afskærmende i vinterperioden. Kommunen foreslog en alternativ placering tættere på den eksisterende bebyggelse.

Kommunen vurderede dog, at ansøger havde ret til vende- og holdepladsen, da den var hensigtsmæssigt placeret i tilknytning til den eksisterende gård, og at de mindre oplag var undtaget fra krav om landzonetilladelse, hvis de blev holdt samlet og placeret i tilknytning til den eksisterende gård eller udhuset.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at den valgte placering var den mest hensigtsmæssige i forhold til landskab, synlighed, markens arrondering og ejendommens infrastruktur. Det blev fremhævet, at ejendommen fylder relativt lidt i landskabet sammenlignet med andre landbrugsejendomme i lokalområdet, og at tilknytningskravet er et "gummibegreb". Klager påpegede også, at kommunen ikke havde taget stilling til synligheden fra markerne mod NØ og SØ, og at kommunen kunne kræve yderligere stedsegrøn beplantning.

Kommunen fastholdt sin vurdering og lagde primær vægt på en landskabsvurdering fra vejens synsvinkel. Kommunen oplyste desuden, at virksomheden på ejendommen ikke havde fået landzonetilladelse eller på anden måde var blevet tilladt, men at tilladelsen til vende- og oplagspladsen "mellem linjerne" kunne opfattes som en accept af virksomheden. Kommunen havde været i tvivl om, hvorvidt det ansøgte var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, men ansøger havde oplyst, at det også skulle anvendes til landbrugsdrift.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1 (landzone).

Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet bemærkede, at opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dog kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms drift som landbrugsejendom, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis sådanne bygninger opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, kræves der dog landzonetilladelse for beliggenhed og udformning, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 2. Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 4.

Etablering af en virksomhed i landzone, som udfører tækkearbejde samt aktiviteter inden for træpleje og træfældning, med tilhørende vendeplads og oplag, kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet henviste også til Planlovens § 37, stk. 1 og Planlovens § 37, stk. 2, som omhandler ibrugtagning af bestående bygninger til håndværks- og industrivirksomhed m.v.

Kommunens manglende sondring

Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede, at Frederikssund Kommune ikke havde meddelt landzonetilladelse til den eksisterende virksomhed på ejendommen, og heller ikke havde taget stilling til, om virksomheden kunne etableres på et andet grundlag. Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde foretaget en klar sondring mellem, hvorvidt den ansøgte telthal med tilhørende vende- og holdeplads og oplag skulle anvendes i tilknytning til virksomheden (som kræver landzonetilladelse) eller til den landbrugsmæssige drift af ejendommen (som er omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, og nr. 4).

Afgørelse

På baggrund af den manglende sondring ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Frederikssund Kommunes afgørelse af 8. april 2014 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.