Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på ændret anvendelse af udhus til bolig i landzone

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Horsens Kommunes afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et udhus til bolig på en ejendom beliggende i landzone på Endelave. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 70, "Endelave som levedygtigt helårssamfund", og ligger inden for delområde 1A, der udlægger området til blandt andet boligformål.

Baggrund for ansøgningen

Ansøger ønskede at ændre anvendelsen af en eksisterende garage-/udhusbygning til et gæstehus til hovedhuset. Bygningen blev oprindeligt opført ulovligt som erstatning for en tidligere udhusbygning, men blev efterfølgende lovliggjort som garage/udhus via en landzonetilladelse fra Horsens Kommune den 11. august 2009.

Horsens Kommunes afslag

Horsens Kommune meddelte den 7. marts 2014 afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at en "fortætning" af boliger med den ansøgte placering ikke var hensigtsmæssig. Desuden henviste kommunen til, at ejendommen allerede havde en bolig (det oprindelige stuehus), og at opførelse af mere end ét enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom kræver mulighed for udstykning til en selvstændig ejendom med tilhørende grundareal og lovlig vejadgang, jf. Byggeloven § 10 a. Kommunen vurderede, at dette ikke ville være muligt med den aktuelle placering.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte, at den ændrede anvendelse af en eksisterende bygning ikke burde betragtes som "fortætning", da der alene var tale om et gæstehus og ikke en ny selvstændig bolig, der krævede udstykning. Klager mente desuden, at lokalplanen gav hjemmel til den ansøgte ændring, idet området måtte anvendes til boligformål inden for rammerne af den eksisterende bebyggelse, og at bygningen tidligere havde været en del af et landbrugskompleks.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse af 7. marts 2014 om afslag på ændret anvendelse fra udhus til bolig. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet lagde vægt på, at ændret anvendelse af bestående bygninger i landzone kræver tilladelse fra landzonemyndigheden, jf. Planloven § 35, stk. 1. Afgørelsen træffes på baggrund af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og nævnet tager højde for lovens almene formål om at modvirke byspredning og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Praksis for etablering af yderligere boliger i landzone er meget restriktiv, og egentlig byudvikling bør henvises til byzonearealer.

Bygningens status og lokalplanens betydning

Nævnet bemærkede, at den ansøgte bygning blev opført i 2008 og lovliggjort som garage/udhus i 2009. Der var således ikke tale om en tidligere landbrugsbygning, som klager havde anført. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af, at en tilladelse til den ansøgte ændrede anvendelse ville stride mod de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Det forhold, at lokalplanen for området fastlægger anvendelsen til blandt andet boligformål, indebærer ikke, at eksisterende udhusbygninger uden videre kan tages i anvendelse til boligformål.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Horsens Kommunes afgørelse. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.