Afslag på landzonetilladelse til opførelse af helårsbolig i landsby beliggende i transportkorridor

Sagen omhandler en ansøgning om landzonetilladelse til at opføre en ny helårsbolig på en ejendom i Kirkelte landsby, hvor der i forvejen lå et sommerhus på 20 m². Ejendommen er beliggende i landzone og er omfattet af flere planlægningsmæssige restriktioner.

Planmæssige forhold

Ejendommen på ca. 530 m² er omfattet af følgende planer og bestemmelser:

• Lokalplan 62 A: Udlægger området til landsbyformål med helårsbeboelse, men specificerer, at nye boliger kun må opføres i tre afgrænsede delområder (1A, 1B og 1C), som den pågældende ejendom ikke er en del af.
• Fingerplanen: Placerer ejendommen i en transportkorridor, hvor der som udgangspunkt ikke må opføres ny permanent bebyggelse, undtagen byggeri nødvendigt for driften af landbrugsejendomme.
• Kommuneplan: Udpeger området som et værdifuldt landskabsstrøg og beskyttelsesområde for landskabsværdier.
• Naturbeskyttelsesloven: Ejendommen er omfattet af en skovbyggelinje.

Kommunens afslag

Fredensborg Kommune meddelte afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at opførelsen af en helårsbolig ville være i strid med Fingerplanens bestemmelser for transportkorridoren. Kommunen lagde desuden vægt på, at en ny, større bygning ville påvirke det værdifulde landskab negativt og ikke passe ind i landsbyens kulturhistoriske struktur. Kommunen vurderede, at der ikke var tale om "huludfyldning", og at lokalplanen ikke gav en byggeret på den pågældende grund.

Klagers argumenter

Ejeren klagede over afslaget og anførte, at lokalplanens generelle formålsbestemmelse om helårsbeboelse burde give ret til at bygge. Klager mente, at de specifikke byggefelter i lokalplanen ikke udelukkede byggeri andre steder, og at Fingerplanen ikke var en absolut hindring. Der blev også henvist til, at ejendommen var byggemodnet og beskattet som en helårsgrund, hvilket ifølge klager skabte en berettiget forventning.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse.

Samlet vurdering af planforhold

Nævnet foretog en samlet vurdering baseret på Planlovens § 35, stk. 1, om landzonetilladelser. Nævnet fandt, at selvom opførelsen af en bolig var i overensstemmelse med lokalplanens overordnede anvendelsesbestemmelse, gav planen ikke en direkte byggeret. Dette skyldtes, at det ikke udtrykkeligt fremgik af lokalplanen, at den erstattede kravet om landzonetilladelse, og den havde derfor ikke såkaldt "bonusvirkning" efter Planlovens § 15, stk. 4.

Vægtning af landskabelige og planmæssige hensyn

Nævnet var enig med kommunen i, at en tilladelse ville være i strid med Fingerplan 2013's restriktioner for transportkorridorer. Selvom dette ikke alene var afgørende, indgik det som et væsentligt element i vurderingen.

Afgørende for nævnets beslutning var en samlet vurdering af de landskabelige og kulturhistoriske hensyn. Nævnet lagde vægt på, at en ny helårsbolig ville fremstå isoleret og markant i det åbne landskab og dermed stride imod hensynet til at bevare områdets landskabelige kvaliteter. Disse værdier er understreget af kommuneplanens udpegning og den nærliggende landskabsfredning.

Berettigede forventninger

Nævnet afviste, at tidligere udtalelser fra 2005 kunne skabe en berettiget forventning om at opnå tilladelse i 2013, da udtalelserne var af generel karakter og lå adskillige år tilbage i tiden. Andre forhold som betaling af ejendomsskat og byggemodning kunne ikke føre til et andet resultat.