Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til hytte i Odense Kommune

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afgørelse af 10. marts 2014, hvor der blev meddelt landzonetilladelse til en 10 m² stor hytte på en landbrugsejendom i Davinde, Odense SØ. Hytten, der blev opført i 2007, er placeret ca. 170 meter fra ejendommens eksisterende bygninger og ligger i landzone inden for søbeskyttelseslinjen. Ejendommen er desuden omfattet af Kommuneplan 2013-2025 og lokalplan 4-488, der udlægger området til bynært landskab/fritids- og friluftsområde med særlige biologiske interesser.

Odense Kommunes begrundelse for tilladelsen

Odense Kommune begrundede sin tilladelse med, at hytten er meget lille i forhold til det omkringliggende landskab og ikke påvirker dette uheldigt, selvom den ligger mellem to grusgravssøer. Kommunen fremhævede, at hytten er udført med materialer (tagpap og træbeklædning), der er i overensstemmelse med retningslinjerne for området, og at den ikke kan ses fra offentlig vej på grund af beplantning. Da hytten blev etableret samtidig med søen, krævedes der ifølge kommunen ikke dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Kommunen opfattede hytten som en lille privat hytte, der ikke påvirkede omgivelserne eller dyrelivet, og ønskede ikke en placering, der var synlig fra offentlig vej.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Odense, påklagede afgørelsen. Klager var uenig i, at hytten ikke påvirkede landskabet uheldigt, idet den er placeret midt i en sø i et rekreativt område med særlige biologiske interesser. Foreningen anførte, at hyttens placering forstyrrer fuglelivet og kan generelt ikke give samtykke til placering af hytter i det åbne land. Det blev også bemærket, at tilladelsen ikke angav hyttens anvendelse, og foreningen foreslog en alternativ placering, der bedre ville beskytte de biologiske interesser og minimere forstyrrelsen af det åbne land.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet ændrede Odense Kommunes afgørelse af 10. marts 2014 om landzonetilladelse til et afslag.

Nævnet lagde vægt på, at opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Afgørelser i landzonesager skal træffes med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og der skal tages højde for præcedensvirkning.

Vurdering af hytteplacering og præcedens

Som hovedregel gives der ikke tilladelse til aktiviteter uden for jordbrugserhvervene i det åbne land, medmindre kommuneplanlægningen åbner mulighed herfor. Nævnet bemærkede, at Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7 tillader opførelse af visse mindre bygninger (op til 50 m²) uden landzonetilladelse, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuse (typisk inden for ca. 20 meter). Da den ansøgte hytte er placeret ca. 170 meter fra de eksisterende bygninger, er den ikke omfattet af denne undtagelsesbestemmelse og kræver derfor landzonetilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at bibeholdelse af hytten ville stride mod de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Det forhold, at hytten ikke kan ses fra offentlig vej, kunne ikke i sig selv føre til et ændret resultat. Nævnet lagde vægt på, at en tilladelse i denne sag kunne skabe præcedens og gøre det vanskeligt at afslå lignende ønsker i fremtiden, både i området og i tilsvarende områder. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse i strid med planlovens formål.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.