Landzonetilladelse til kajakklub i Kolding Kommune stadfæstes

Kolding Kommune meddelte den 11. november 2013 en landzonetilladelse til opførelse af byggeri til en kajakklub på en ejendom i Aller. Byggeriet bestod af to 20-fods containere til opbevaring af kajakker og et klubhus på 30-35 m², i alt ca. 65 m². Bygningerne skulle placeres på punktfundamenter bag en eksisterende lade.

Ejendommen er beliggende kystnært i et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, og er omfattet af rammeområde 1343.01 i kommuneplanen, der tillader offentlige formål, fritidsfaciliteter og lystbådehavn. Størstedelen af ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, men det ansøgte byggeri var placeret udenfor denne linje. Området er desuden omfattet af Bekendtgørelse om Hejlsminde Nor Vildtreservat, som har til formål at sikre Noret som raste- og yngleområde for vandfugle, og hvor sejlads ikke er tilladt uden dispensation.

Klager og indsigelser

Landzonetilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Kolding (DN) og to naboer. Klagerne anførte primært, at tilladelsen var meddelt på et utilstrækkeligt grundlag, da den ikke forholdt sig til kajakklubbens forudsatte aktiviteter, som ville kræve tilladelse til sejlads på Hejlsminde Nor og muligvis etablering af en bro. De frygtede, at projektet ville forstyrre fuglelivet i Noret og spolere udsigten. Naboerne udtrykte også bekymring for øget trafik på den private vejadgang.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Kolding Kommune fastholdt, at projektet ikke omfattede en bådebro, og at det ikke var hensigten at sejle på Noret, men at sætte kajakker i vandet ved eksisterende broer vest for slusen og sejle ud i Lillebælt. Kommunen oplyste, at en eventuel dispensation til sejlads i Noret skulle søges hos Naturstyrelsen, men at klubbens aktiviteter ikke var afhængige heraf, da kajakkerne alternativt kunne sættes direkte i Lillebælt. Kommunen vurderede, at byggeriet var af begrænset omfang og i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og retningslinjer, og at det ikke var i konflikt med hensyn til Natura 2000 eller Bekendtgørelse om Hejlsminde Nor Vildtreservat. Kommunen havde stillet vilkår om byggeriets udseende, etablering af parkeringspladser, forbud mod permanent udendørs oplag og en fjernelsesdeklaration.

Ansøger bemærkede, at klagen fra DN måtte bero på en misforståelse, da landzonetilladelsen alene var til opførelse af bygninger og ikke til sejlads i Noret. Ansøger bekræftede, at der ikke ville blive sejlet i Noret, og at der var dialog med Naturstyrelsen om en begrænsning af antallet af kajakker. Ansøger afviste også, at byggeriet ville reducere naboernes udsigt, og henviste til dokumenteret vejadgang.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af byggeri til kajakklubben. Nævnet fandt, at kommunens vurdering af projektets indflydelse på Natura 2000-området var tilstrækkelig, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 8, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af landzonetilladelse

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 35, stk. 1, som omhandler opførelse af ny bebyggelse i landzone. Nævnet lagde vægt på, at projektet var af begrænset omfang og placeret uden for strandbeskyttelseslinjen. Det blev understreget, at kajakkerne ikke skulle sejle ind i Hejlsminde Nor, men benytte det sydøstligste hjørne af Noret til at sejle ud til Lillebælt. En eventuel dispensation fra Naturstyrelsen til sejlads i Noret var ikke en forudsætning for klubbens aktiviteter, da kajakkerne alternativt kunne sættes direkte ud i Lillebælt.

Nævnet fandt, at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for området, og at der ikke var landskabelige forhold, der talte afgørende imod en tilladelse. Hensynet til befolkningens adgang til friluftsaktiviteter blev også inddraget, da etablering af rekreative foranstaltninger normalt bør tillades, hvis det er foreneligt med øvrige hensyn. Projektet blev anset for at være af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a og Planloven § 35, stk. 3.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.

Nævnet traf afgørelsen enstemmigt, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.